Scanning af Dansk Vejtidsskrift marts 2005

Det er som bekendt nødvendigt at sætte ind på mange forskellige måder i forsøgene på at reducere farten på vejene. Danmarks TransportForskning har i et forsøg sat fokus på muligheden for at arbejde med sociale normer inden for hastighedsproblematikken.

Nye muligheder i forbindelse med visning af trafikuheld på digitale kort er lige på trapperne. Den sidste driftstest er i gang, og inden for den næste måned til halvanden skulle de nye muligheder være generelt tilgængelige i VIS - Vejsektorens Informations System. En forudsætning for brug af programmerne er, at man er oprettet som bruger i VIS.

Dansk Brodag afholdes nu for 6. gang, og som i de foregående år, er det en begivenhed, hvor der bliver sat fokus på broerne i et godt kollegialt miljø. Brodagen afholdes tirsdag den 5. april 2005 - som sædvanligt på Hotel H. C. Andersen i Odense og igen i år er dagen arrangeret i et samarbejde mellem bygherrer, entreprenører og rådgivere.

Anvendes de variable færdselstavler korrekt og med omtanke, skærpes trafikanternes opmærksomhed, og mange ulykker kan undgås. Samtidig forsvinder den langsomme kørsel over bump og igennem chikaner på tomme veje - måske endda tilmed midt om natten. Variable tavler fremmer respekten for hastighedsgrænserne.

Vejle Amt bruger en række forskellige tiltag til at forbedre trafiksikkerheden. Artiklen fortæller blandt andet om effekten af henholdsvis fartvisere, skiltning med ”farlig vej” eller ”farligt vejkryds”, sanering af faste genstande og interaktiv skiltning.

Spørgsmålet om privates ret til at råde over offentlige vejes arealer er behandlet i en landsretsdom af 1. marts 2001 og i en efterfølgende ankesag, afgjort af Højesteret den 23. januar 2003 (U 2003.814 H). Højesteret fastslår, at vejbestyrelsens rådighedsret over vejarealer er begrænset i forhold til private (og offentlige) ledningsarbejder i vejarealet. Dette resultat skyldes en fejlagtig opfattelse af vejlovens grundlæggende principper og en fejlfortolkning af vejlovens særregler om ledninger.

Vi møder reklamer næsten overalt i vores dagligdag - også i trafikken. Intensiteten af reklamer er stigende - i mængde, tæthed og størrelse - samtidig med at trafiksystemet bliver mere og mere komplekst. Der er derfor et stort behov for at få mere viden om reklamernes distraktion af trafikanter og de trafiksikkerhedsmæssige aspekter.

Vil trafikplanlægning, trafiksikkerhedsarbejdet og den koordinerede indsats på vejområdet fortsætte den positive udvikling efter den første januar 2007? Siden den nuværende regeringen trådte til, har der for alvor været fokus på den offentlige sektor. Målet har været at skabe en mere forandringsorienteret sektor og et mere effektivt offentligt system, hvor kvaliteten af arbejdet samtidig skulle forbedres. Derudover var det hensigten at komme tættere på borgerne og skabe en større gennemskuelighed for offentligheden. Efter strukturkommissionen fremlagde deres forslag, tog regeringen fat. Den tog sit eget afsæt og fik udarbejdet et oplæg til det kommende Danmarkskort. Der kom samtidig en tidsplan for, hvornår kommunalreformen skulle træde i kraft, og som alle ved, blev det den første januar 2007. Mange sad rundt om i kommuner og amter som store spørgsmålstegn og tænkte, ”hvor er vi på vej hen?” Forslagene blev læst igennem igen og igen, for der var arbejdsområder, der overhovedet ikke var nævnt (med ét ord) - et af dem var trafiksikkerhed og trafikplanlægning. De mange medarbejdere, der gennem de seneste 10 - 15 år havde viet deres arbejdsliv til et så væsentligt arbejdsområde, troede simpelthen ikke på, at det var rigtigt. Men som tiden gik og de første udmeldinger kom, stod det klart, at trafikplanlægning og trafiksikkerhedsarbejdet skulle deles mellem stat og kommuner. Så rejste der sig en række spørgsmål. Er forandring altid vækstdannende - eller er der snarere tale om en forandringspsykose Det første spørgsmål er der stor uenighed om. For at skabe vækst er der forudsætninger, der skal arbejdes med, inden forandringen i værksættes, som en analytisk- og teoretisk tilgang for at kunne skabe den nødvendige handlingskompetence. Det ser ikke ud til at være tilfældet her, hvorfor der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den forestående forandring vil skabe den tilsigtede vækst. Til gengæld er der stor enighed om, at vi oplever det som en psykose, at der uanset hvad skal ske en ændring - uden at man tager hensyn til opgavens karakter. Set i helikopterperspektiv er det svært at se, hvor grænsefladerne mødes i det fremlagte lovforslag. Det opleves som om, at bare opgaverne bliver lagt ud til kommunerne, vil opgaverne blive løst tættere på borgerne og derved blive løst bedre. Dette kan ikke være det eneste kvalitetsmål, når vi ser tilbage på de mål, der har været arbejdet ud fra tidligere og med meget gode resultater til følge. Samtidig vil mange af de faglige- og kreative miljøer og netværksgrupper, der gennem de seneste mange år er opbygget, og som har givet trafiksikkerhedsarbejdets og trafikplanlægningen styrke, forsvinde ud i uvished. I forandringens navn vil prioriteringerne ske ud fra de problemstillinger, der aktuelt er mest synlige, og her kommer det forebyggende arbejdet bagest i køen. Derfor er det vigtigt at beskrive de opgaver, der i dag varetages af amterne og skabe grundlag for, hvorledes opgaverne fremover kan løses bedst. Det har vist sig, at mange af opgaverne ikke bare uden videre kan overdrages til kommunerne eller Vejdirektoratet. En af hovedårsagerne til dette er den forankring arbejdet har i amterne i dag. Der arbejdes på mange niveauer, i mange forskellige faggrupper, ude i lokalsamfundet. Og her er koordineringen, et af de meget vitale arbejdsområder. En anden væsentlig årsag er de forskellige interesser, der er lokalt hos de enkelte kommuner i forhold til den lokale og regionale udvikling. Så hvad skal der til for, at det fremtidige arbejde kan fortsætte og gerne styrkes efter den første januar 2007 For at løse de fremtidige opgaver bør der etableres en række fælles-sekretariater/videncentre, der kan koordinere arbejdet mellem kommunerne og andre samarbejdsparter. Desuden vil det være nødvendigt at styrke videnopbygningen med afsæt i den organisation, der har været tidligere og ikke splitte ressourcerne op i kommuner og stat. Sekretariaterne/videncentrene bør ikke nødvendigvis følge de nye regioner, men kan eventuelt følge de kommende politikredse, eller måske en helt anden struktur alt efter, hvor trafikområdet fremover skal placeres. Den offentlige sektor er faktisk parat til udvikling og vækst, og vi har et stort videns- og erfaringsgrundlag. Det vil styrke den kommende proces og medvirke til et kvalitativt løft, hvis denne viden forankres i forandringen.

Sønderjyllands Amt igangsatte i sommeren 2003 et forsøg med en ny type midterafmærkning, en slags rumlestriber, udlagt midt på en 2-sporet vej som adskillelse af kørebanerne. Tanken var bl.a. at reducere antallet af frontalkollisioner og uheld i forbindelse med overhaling. Effekten det første år var positiv, og en opfølgning viser, at effekten nærmest er endnu bedre nu - 1 1/2 år senere.