Scanning af Dansk Vejtidsskrift april 2005

Transport- og energiministeren har i januar 2004 foreslået, at der frem til 2010 gennemføres en indsats til over 100 mio. kr. for at bekæmpe vejstøj. De ekstra midler skal anvendes til støjdæmpende foranstaltninger langs de eksisterende statsveje. Det skal eksempelvis ske ved opsætning af støjskærme og forsøg med mindre støjende asfalt.

Styret boring (International - Horizontal Directional Drilling HDD), i den form vi kender den bedst, blev for alvor introduceret i Danmark i slutningen af 1980'erne. Der er mange fordele ved teknikken, idet der ofte kan opnås store besparelser, ligesom gener og skader minimeres væsentlig.

Foranlediget af de seneste års omfattende gravearbejder har Århus Kommune, Vej & Kloak, fundet behov for præcisering af, hvad vejmyndigheden kan forlange i forbindelse med registrering af ledninger. Vejmyndigheden ser gerne, at alle ledninger, der anlægges i Århus Kommune, registreres i et fælles kommunalt ledningsregister. 1. Har vejmyndigheden - i forbindelse med udstedelse af gravetilladelser - hjemmel til at fremsætte krav om, at ledningsejerne skal lade deres nye/renoverede ledningsanlæg registrere digitalt hos Århus Kommune? 2. Har det betydning, om der er tale om et ”kommunalt register”, hvor kun kommunen kan se alle oplysningerne, eller om der er tale om et ”offentligt register” (internetbaseret), hvor alle har mulighed for at se anlagte ledninger og kabler i Århus Kommunes veje? Ønsket om en samlet registrering af ledninger gælder i første omgang nyanlæg/renoveringer, men visionen er, at alle relevante ledningsoplysninger kan indhentes ét sted. Nedenstående spørgsmål knytter sig til denne vision. 3. Kan kommunen forlange, at ledningsejerne leverer oplysninger om placeringen af eksisterende ledninger til et ”kommunalt ledningsregister”, eller til et ”offentligt register” - hvor alle har mulighed for at se de anlagte ledninger? eller alternativt 4. Giver adgang til direkte at hente relevante ledningsdata fra den pågældende ledningsejers ledningsdatabase via et ledningsregistersystem (internetbaseret portalløsning)? 5. Kan ledningsejerne pålægges omkostninger til opdatering og drift af et fælles/kommunalt ledningsregister? Vejdirektoratet kan oplyse, at kommunen efter direktoratets opfattelse kan stille krav om registrering af nye ledninger i en særlig database som et sagligt vilkår i forbindelse med meddelelse af en gravetilladelse efter vejlovens (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) §§ 101 og 106 og privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) §§ 49 og 51. Spørgsmålet om registrering af ledningerne er ikke nærmere behandlet i de to nævnte love, og det er derfor ikke muligt at svare præcist på de stillede spørgsmål Det bemærkes dog, at der ikke er hjemmel til at kræve, at der oprettes en database. Kravet kan således alene stilles med henblik på registrering i en allerede eksisterende database eller i en database, som kommunen agter at oprette. Der er heller ikke hjemmel til at stille krav om, at ejere af eksisterende ledninger skal lade disse registrere, medmindre der i gravetilladelsen er taget forbehold herfor. Kravet vil derfor kun kunne stilles i forbindelse med renovering af eksisterende ledninger, såfremt arbejdet har et sådant omfang, at det kan sidestilles med nedlæggelse en ny ledning. Det må være uden betydning, om der er tale om et kommunalt register eller et andet offentligt register, ligesom det må være uden betydning, om registeret er lukket eller offentligt tilgængeligt via Internettet. I begge tilfælde kan kommunen kræve de fornødne oplysninger, dog skal eventuelle andre bestemmelser om registre - herunder persondatalovens bestemmelser - følges. Kommunen kan ikke uden udtrykkelig hjemmel i loven kræve, at ledningsejerne skal betale omkostninger til opdatering og drift af et kommunalt eller andet offentlig register. Kravene skal som nævnt stilles som vilkår for en tilladelse. Beslutning herom træffes af vedkommende vejbestyrelse/vejmyndighed, det vil sige byråd/kommunalbestyrelse, eller af den, byrådet/kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med almindelige kommunalretlige bestemmelser har delegeret kompetencen til. Vejdirektoratet, den 2. februar 2005

Med stigende trafikintensitet øges generne for trafikanterne ved vejarbejder. Samtidigt forværres arbejdssikkerheden for vejfolkene.

Nye kontraktformer finder stadig større udbredelse ikke mindst i vejsektoren, hvor nøgleordene nu er funktionsudbud, OPP og partnering.

Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge den kendte VI-teknik med analyse af tynd- og planslib. Det Tekniske Universitet i Delft har en CT-skanner, som VI har fået mulighed for at bruge i et samarbejde med DWW i Holland. Teknikken anvendes normalt til skanning af patienter på sygehuse, men kan nu også anvendes til at analysere borekerner - uden at man behøver at ”skære i patienten”.

Miljørigtig Asfaltkontrol er blevet en solstrålehistorie for den danske vejsektor! Der er sket et fantastisk løft på miljøområdet inden for dansk asfaltvejbygning igennem de seneste knap 5 år. Efter en række indledende erfaringer blev afbrændingsmetoden i 2001/2002 ”officielt” introduceret i amternes og Vejdirektoratets udbudsmaterialer til sikring af miljørigtig kvalitetskontrol af asfaltentrepriser.