Scanning af Dansk Vejtidsskrift august 2005

Som følge af Folketingets vedtagelse af kommunalreformen på vejområdet arbejder Vejdirektoratet nu på en decentral struktur, der bl.a. medfører etablering af seks vejcentre.

Hvordan ser trafikken ud i 2040? Kører vi stadig i biler - eller kører bilerne med os, dvs. de styrer selv og finder selv vej? - Eller har vi hver vores lille helikopter? Bliver gods stadig overvejende transporteret på landevejen - eller bruger vi luftskibe eller avancerede rørpostsystemer? Kan/må alle typer af køretøjer og trafikanter i princippet stadig køre overalt? Vil transportbehovet være evigt stigende, eller sker der grundlæggende ændringer i samfundet, som gør, at vi ikke kan/må/vil flytte os så meget? Hvilken betydning får den forudsete nedgang i produktionen af fossile brændstoffer? Og hvilke konsekvenser har disse udviklinger for den måde vi bygger veje på i dag - eller måske snarere den måde vi egentlig burde bygge veje på?

11 europæiske vejdirektorater benytter nu EU's nye ERA-NET koncept til at skabe samarbejde om fælles udbud af forskningsopgaver finansieret af dele af deres nationale forskningsmidler. Projektet, ERA-NET ROADS (ENR) skal sikre effektivere brug af nationale midler, større konkurrence mellem forskningsleverandører og et bedre europæisk fokus.

Vejes overflader har været et forskningsobjekt, så længe veje har eksisteret, fordi man allerede tidligt indså, at vejoverfladens beskaffenhed har stor betydning for vejbrugernes trafiksikkerhed og komfort. Derfor blev modeller, som beskriver vejoverfladens ændring med tiden og trafikbelastningen, centrale punkter i moderne vejvedligeholdelsessystemer som f.eks. BELMAN for at danne bindeled mellem de vejtekniske målinger og brugernes oplevelser og forventninger. I bil- og dækindustrien sker der store udviklinger, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet. Udviklingen er hovedsagelig styret af markedet og derfor målrettet bilisternes behov og ønsker.

Årsmødet 2005 blev holdt i Fyns Amt i dagene 8. - 10. maj 2005 på Middelfart Kursuscenter.

Bladrer man igennem dette års kursuskatalog, kan man finde eksempler på den nyeste viden om rundkørsler, planlægning og projektering af gader og pladser, nye europæiske prøvningsmetoder for bare at nævne tre eksempler ud af et kursusudbud på 34 kurser.

Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2001 - 2012 skal nu evalueres i en status over de første 4 år. Alle ansvarlige aktører inden for trafiksikkerhed opfordres til at bidrage.

Informationskampagner er et velkendt virkemiddel til forbedring af trafiksikkerheden. Formålet med informationskampagner er dels at oplyse, f.eks. om gældende regler og mulige konsekvenser af en given handling, og dels at inspirere til adfærdsændring. Men virker informationskampagner efter hensigten? En norsk analyse har set nærmere på, om informationskampagner bidrager til at reducere antallet af trafikulykker. Analysen er baseret på resultaterne fra i alt 30 evalueringsundersøgelser fra 9 lande, heriblandt Danmark. Kun evalueringsundersøgelser, der omfatter kontrol- eller referencegrupper, er medtaget. I analysen ses dels på den overordnede generelle effekt af kampagnerne og dels på, hvilke faktorer der bidrager til at forklare kampagnernes effekt. Analysen viser, at informationskampagner bidrager til at reducere antallet af trafikuheld. I kampagneperioden opnås en uheldsreduktion på 8,9% i gennemsnit, mens der i efter-perioden, dvs. i perioden efter kampagnens afslutning, opnås en reduktion på 14,8% i gennemsnit. I analysen skelnes mellem fire forskellige kampagnetyper: (1) massemediebaseret informationskampagner, (2) massemediebaseret informationskampagne suppleret med politikontrol, (3) massemediebaseret informationskampagne suppleret med politikontrol og andre former for tiltag samt (4) lokale personligt rettede kampagner. Det viser sig, at massemediebaserede informationskampagner uden ledsagende tiltag stort set ikke har nogen effekt. De øvrige tre typer kampagner bidrager alle til en uheldsreduktion. Den største effekt er knyttet til lokale personligt rettede kampagner, dvs. kampagner, hvor budskabet formidles ansigt til ansigt eller i et personligt stilet brev til medlemmer af målgruppen. Med hensyn til, hvilke faktorer der er centrale for kampagnernes effekt, fremhæves antallet af temaer og kampagnens længde. Kampagner, der kun vedrører et enkelt tema f.eks. alkohol, har størst effekt, og effekten aftager, hvis kampagnen varer mere end 200 dage. Titel: Effekter av informationskampanjer på atferd og trafikkulykker - forutsetninger, evaluering og kostnadseffektivitet Forfatter: T. Vaa, T. Assum, P. Ulleberg, K. Veitsen Publikation: TØI rapport 727/2004, Transportøkonomisk Institut, Norge 2004 Referent: Mette Møller, Danmarks TransportForskning Emneord: Trafiksikkerhed, kampagne, effekt, uheldsrisiko

Midterafmærkning i form af rumlestriber er stadig en forholdsvis ny afmærkningsform, som primært er udbredt i USA. De første erfaringer viste god sikkerhedseffekt i form af færre ulykker og færre tilskadekomne. Brugen af rumlestriber udbredes gradvist, og de sikkerhedsmæssige erfaringer styrkes efterhånden som strækninger med rumlestriber har ligget i flere år. En ny amerikansk rapport fra 2005 indeholder den hidtil største opsamling af erfaringer med rumlestriber som midterafmærkning i Nordamerika. Rapporten omhandler erfaringer mht. design, udførelse, synlighed, støj, vedligeholdelse m.m. Derudover er ikke mindst de sikkerhedsmæssige effekter sammenfattet. Baseret på pålidelige før/efter studier har man fundet, at rumlestriber som midterafmærkning samlet har reduceret antallet af personskadeulykker med 15%. Størst effekt er fundet på frontalkollisioner, som er blevet reduceret med 25%. Desuden er der en tendens til, at effekten er størst i mørke. Titel: Centerline Rumble Strips - A Synthesis of Highway Practise Publikation: National Cooperative Highway Research Program, Synthesis 339, TRB 2005 Referent: Poul Greibe, Trafitec Emneord: USA, rumlestriber, trafiksikkerhed, kørebaneafmærkning