Scanning af Dansk Vejtidsskrift oktober 2005

Som nærmere beskrevet i Dans Vejtidsskrift oktober 2003 medfører ønsket om at minimere saltforbruget øgede krav til præcis dosering og til præcis placering af saltet på kørebanerne. Endvidere ønskes chaufførerne aflastet sammen med en nøjere dokumentation af udført saltning m.v.

Lige netop i denne tid foregår der blandt amtslige medarbejdere overvejelser om ønsker til et fremtidigt arbejde hos en kommune eller hos staten. Selv om kommunerne ikke afgår ved døden – men blot fusionerer – så tør jeg godt vove den påstand, at de kommunale vejkolleger også tænker på deres muligheder i en ny fremtidig kommunal forvaltning.

Vejdirektoratet ønsker et tæt fremtidigt samarbejde med kommunerne for opnåelse af en ensartet og effektiv vintertjeneste i Danmark.

Jørgen Kjær Nielsen, Ribe Amt har 40 års Jubilæum 01.09.2005

I brev af 4. marts 2005 har Herlev Kommune anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte. Spørgsmålet er stillet i forbindelse med to konkrete tilfælde vedrørende ejendommene E-vej 36 og 40. Kommunen har oplyst, at den i sit regulativ for vintervedligeholdelse m.m. har fastslået, at grundejere langs de private fællesveje i byer og bymæssig bebyggelse skal foretage vintervedligeholdelse og glatførebekæmpe på disse veje. Den pågældende vej, der forløber mellem E-vej og M-vej er 7 m bred, hvoraf de 2 nordligst beliggende p.t. er umatrikuleret offentlig vej (sti), der blev nedklassificeret til privat fællesvej for et par år siden og endnu ikke er matrikulært berigtiget. Ejeren af E-vej 40 har rettet telefonisk henvendelse til kommunen og bemærket, at ”de aldrig har ryddet sne på vejen”. Ejendommens ejer er formentlig ikke vejberettiget, ligesom de 2 andre ejendomme nord for vejen formentlig heller ikke er det. Ejerne af E-vej 36 har sendt brev af 20. februar 2005 til kommunen, fordi de ikke mener sig forpligtet til snerydning, jf. en tinglyst servitut fra 1947. Taksationskommissionen for Københavns Amtsrådskreds 2. område besluttede i kendelse den 30. oktober 2002 at opretholde servitutten. Ejendommens ejer er utvivlsomt vejberettiget. Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Efter vintervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997) § 7 påhviler det i byer og bymæssige bebyggelser inden for områder, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, efter forhandling med politiet, ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti, at rydde vejen (stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen (stien). Der er ikke til denne bestemmelse knyttet nogen udtrykkelig forudsætning om, at de pågældende grundejere skal have vejret til vejen. Pligten påhviler således ejere af alle de ejendomme, der grænser til vejen, uanset om den enkelte ejendom har vejret til vejen eller ej. Bestemmelsen i vejlovens (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) § 89, stk. 2, om at vejbestyrelsen skal foranledige fornøden ændring i matriklen, når en vej nedlægges som offentlig, er en ordensforskift. Loven indeholder ikke bestemmelser om, at en vejbestyrelses beslutning om nedklassificering af en offentlig vej/sti til privat fællesvej først træder i kraft, når denne ordensforskrift er efterlevet. Den manglende ændring i matriklen er derfor uden betydning for grundejernes pligt til snerydning og glatførebekæmpelse, hvis det i øvrigt kan fastslås, at arealet har retlig status som privat fællesvej. Nævnte § 7 i vintervedligeholdelsesloven indeholder sammen med kommunens regulativ for vintervedligeholdelse derfor den fornødne hjemmel til at pålægge ejeren af E-vej 40 at snerydde og glatførebekæmpe den private fællesvej E-vej ud for ejendommen. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at de pligter, der påhviler grundejerne efter vintervedligeholdelsesloven, ikke kan bortfalde ved privatretlige aftaler, medmindre dette har udtrykkelig hjemmel i loven. Efter lovens § 14 kan en grundejer overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i nærheden af ejendommen bosat person at drage omsorg for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler grundejeren. Sådan overdragelse skal finde sted, såfremt grundejeren ikke bor på eller i nærheden af sin ejendom. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til vejbestyrelsen/kommunalbestyrelsen (tidligere politiet). Den myndighed, til hvem aftalen anmeldes, kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse. Kommunen skal derfor kun respektere den i sagen omtalte servitut fra 1947, hvis aftalen er anmeldt til kommunen (tidligere politiet) og den pågældende myndighed ikke har afvist at godkende aftalen. Indtil en sådan anmeldelse er sket, har ejeren af E-vej 36 stadig ansvaret for snerydning og glatførebekæmpelse. Hvis aftalen er anmeldt uden at være afvist, indtræder den, der har påtaget sig pligten efter Vejdirektoratets opfattelse i grundejerens retsstilling i henhold til loven, herunder i det strafferetlige ansvar, og kommunen må rette henvendelse til den pågældende, hvis de påtagne forpligtelser ikke opfyldes. Med hensyn til det erstatningsretlige ansvar er dette ikke reguleret i loven. Vejdirektoratet er derfor umiddelbart af den opfattelse, at dette ansvar fortsat primært må påhvile ejendommens ejer. Afgørelsen af dette spørgsmål henhører dog under domstolene, hvis det bliver aktuelt.

Det er almindeligt kendt, at saltlage har åbenlyse fordele frem for befugtet salt eller tørsalt ved præventiv glatførebekæmpelse på tørre og fugtige veje: Saltlagen bliver på vejen, hvorimod tørsalt og befugtet salt i sådanne situationer i større eller mindre omfang forsvinder fra kørebanen, inden det når at gøre gavn. I denne artikel behandler Vinterudvalget spørgsmålet, om det også er hensigtsmæssigt at anvende saltlage til glatførebekæmpelse på våde veje og i snesituationer, idet udvalget har vurderet fordele og ulemper ved henholdsvis kombispredning og ren lagespredning.

Danmarks Meteorologiske Instituts model til forudsigelse af glatføre er under stadig udvikling. For at forbedre glatføreprognoserne vil observerede skydække fra satellitter blive anvendt i modellen. Prognoselængden vil ligeledes blive forøget fra de nuværende 5 timer helt ud til 24 timer.

I januar 2005 fik Vinterudvalget til opgave at komme med forslag til modeller for den fremtidige vintertjeneste i Danmark set i lyset af kommunalreformens bestemmelser om, at der fremover kun er 2 vejbestyrelser.

Inden for vintervedligeholdelsen har der gennem årene været sat fokus på mange af de parametre, som er bestemmende for en effektiv indsats. Der kan nævnes varslingssystemerne, som både på software- og hardwaresiden er blevet raffineret gennem årene, opfølgning og dokumentation af indsatsen, udvikling af nye saltspredere, herunder udviklingen fra spredning af tørsalt over fugtsalt til udspredning af ren saltlage. Men et punkt er blevet forsømt gennem alle årene: At udvikle eller være med til at udvikle bedre og mere effektive plove.