Scanning af Dansk Vejtidsskrift november 2005

Forsøg i Randers, Jægerspris og Frederiksberg giver forbedret brugerinddragelse, sparede ressourcer og tilgængelighed for alle.

To rådgivende ingeniørfirmaer i Grønland, Inuplan A/S og Nuna Consult A/S er fusioneret i løbet af sommeren 2004. Begge firmaer har til dato løst en række forskelligartede opgaver inden for bl.a. byggemodning og vejbygning i Grønland. Inuplan A/S har med Rambøll A/S bl.a. medvirket i projektering af 7 nye landingsbaner.

Ved et før og efterstudie har man undersøgt udviklingen i trafikuheld på 79 km motorveje i byområder i USA, hvor antallet af kørespor blev øget fra 4 til 5 eller fra 5 til 6 ved at inddrage dele af det indre nødspor (mod midterrabatten) og/eller reducere køresporsbredden. I de fleste tilfælde var det nye kørespor en high occupancy vehicle lane (samkørselsspor). I studiet indgik en kontrolgruppe bestående af knap 400 km tilsvarende motorveje, hvor der ikke var foretaget geometriske ændringer. Kontrolgruppen indgik for at kontrollere for den generelle uheldsudvikling samt regression-to-the-mean effekter og andre statistiske skævheder. Desuden indgik 31 km motorvej ”nedstrøms” på de strækninger, der fik øget antallet af kørespor. Studiet viste en signifikant stigning i uheldsfrekvensen på 10-11% for alle typer af uheld på de motorveje, hvor antallet af kørespor blev øget fra 4 til 5. På motorveje, hvor antallet af kørespor blev øget fra 5 til 6, forekom en ikke-signifikant stigning i uheldsfrekvensen på 3-7%. På motorvejsstrækningerne nedstrøms på de strækninger, der fik øget antallet af kørespor fra 4 til 5, forekom der en ikke-signifikant stigning i uheldsfrekvensen på 5-12%. For nedstrøms-motorvejsstrækninger efter udvidelse fra 5 til 6 kørespor forekom der en signifikant stigning i uheldsfrekvensen på 17-21%. Studiet tyder på, at øgning af antallet af kørespor på motorveje uden en vejudvidelse øger antallet af ulykker, både materielskade- og personskadeulykker. Titel: Safety Effects of Using Narrow Lanes and Shoulder-Use Lanes to Increase the Capacity of Urban Freeways Forfattere: Karin M. Bauer, Douglas W. Harwood, Karen R. Richard og Warren E. Hughes Publikation: Transportation Research Record No. 1897, 2004 Referent: Søren Underlien Jensen, Trafitec

Trafiktætheden stiger stadig, og flere og flere boliger belastes med et utilfredsstillende højt støjniveau. Trafikstøj er derfor blevet et ”hot” emne med utrolig stor fokus og bevågenhed blandt landets støjplagede borgere. Problematikken har medført, at der i vejsektoren er sat fokus på at udvikle nye, mere støjsvage vejbelægninger. Seneste skud på stammen hedder SkanTOP XL Silence.

RGS 90 A/S har fortsat udviklingen omkring koldasfalt siden vort indlæg på Vejforum i 2003, og yderligere er genanvendelse ved bundsikrings- og bærelag interessant i kombination med koldasfalten. – I den anledning har RGS 90 A/S, Cowi A/S og Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut fundet sammen omkring gennemførelsen af en forsøgsvej, hvor det er tanken at samle alle resultaterne i en rapport, der dels kan gå tættere på dimensioneringen med genbrugsmaterialer, og dels kan gøre op med mange fordomme på dette område.

Road rage (vejvrede eller trafikantvrede) omtales ofte som et stigende problem. I en canadisk undersøgelse har man forsøgt at afdække eventuelle ændringer i udbredelsen af road rage. Road rage defineres som forsøg på at intimidere, true, skade eller dræbe andre bilister, passagerer eller fodgængere. Undersøgelsen er baseret på telefoninterview med 6227 tilfældigt udvalgte voksne over 18 år. 52% af deltagerne var kvinder og 48% mænd. De interviewede blev spurgt, hvor ofte de havde været udsat for road rage, og hvor ofte de selv havde udsat andre for road rage. I 2001 havde 48% været udsat for en eller anden form for road rage. I 2003 var tallet faldet til 41%. Andelen, der havde oplevet at være blevet råbt af faldt fra 45% til 40%. Andelen, der havde været udsat for trusler om vold faldt fra 7% til 5%. At andelen af ofre for road rage faldt, kan skyldes, at megen omtale af road rage har fået bilisterne til at moderere deres adfærd, så antallet af episoder faldt. Med hensyn til at udsætte andre for road rage var omfanget uforandret fra 2001 til 2003. Såvel i 2001 som i 2003 havde ca. 30% af de interviewede udsat andre for road rage i en eller anden form. 30% havde råbt efter andre, 2% havde truet andre med vold og under 1% havde forsøgt at skade andres bil eller at skade andre trafikanter. Det at udsætte andre for road rage påvirkes bl.a. af trængselsproblemer. At omfanget af personer, der udviste road rage, var stabilt, er ikke overraskende, da trafikmængden ikke faldt fra 2001 til 2003. Titel: Is road rage increasing? Results of a repeated survey Forfattere: R. G. Smart, R. E. Mann, J. Zhao og G. Stoduto Publikation: Accident Analysis and Prevention, 2005, Vol. 36 Referent: Mette Møller, Danmarks TransportForskning

Kabelautoværn, der er billigere end almindelige stålautoværn, har tidligere været anvendt i Danmark. Da der skete et par dramatiske ulykker ved påkørsel af kablerne, blev de fjernet efter mediemæssig og politisk pres. Nye amerikanske undersøgelser viser imidlertid, at kabelautoværn faktisk har en god sikkerhedsmæssig effekt. På motorveje uden midterautoværn sker mange ulykker med bilister, som kører over midterrabatten og forulykker i den modsatrettede kørebane. Det viser et studie fra North Carolina Department of Transportation, USA. Ulykkerne sker både i kurver og på lige vejstrækninger og har flere baggrunde såsom træthed, upassende vognbaneskift, uopmærksomhed og i forbindelse med politi- og ambulancekørsler. Anlæg af godt 100 km kabelautoværn i 11-15 m brede midterrabatter i årene 1999-2003 på fem motorvejsstrækninger medførte et fald på 87-100 procent i ulykker med bilister, som kører over midterrabatten. Der er endnu ikke observeret dødsulykker af den pågældende type efter anlæg af kabelautoværnene, og det anslås, at kabelværnene har forebygget mellem 25 og 30 trafikdræbte om året. Undersøgelserne fra North Carolina og studier fra Californien vil eventuelt medføre, at the American Association of State Highway and Transportation Officials’ (AASHTO) Roadside Design Guide ændres til, at motorveje skal udføres med midterautoværn, hvis midterrabatter er under 21 m bred. I dag er det valgfrit at installere midterautoværn, hvis midterrabatten er over 10 m bred. Titel: Keeping Traffic on the Right Side of the Road Forfattere: Gary Strasburg & Lisa Crist Crawley Tidsskrift: Public Roads, January/February, 2005 Referent: Søren Underlien Jensen, Trafitec