Scanning af Dansk Vejtidsskrift december 2005

Vejdirektoratets samarbejde i partnering med 3 entreprenører om vejdrift, toiletrenhold og beplantningspleje på statsvejene i distrikt nord og syd og fra den 01.07.2004 med 2 entreprenører i distrikt øst.

I e-mail af 28. april 2005 har Københavns Kommune anmodet om en udtalelse vedrørende fortolkningen af ”særlige forhold” i vejlovens (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) § 89. Ifølge denne bestemmelse påhviler det vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Kommunen ønsker oplyst om ”særlige forhold” kan være, at et areal er fredet? Det drejer sig om et areal på ca. 180 m2, som skal benyttes til vej. Arealet er omfattet af en fredning, men der er givet dispensation til, at arealet kan anvendes til vej. Arealet er ikke undtaget fra fredningen, hvilket betyder, at, hvis arealet ikke længere anvendes til vej, skal det tilbageføres som grønt areal/park jf. fredningen. På den baggrund finder kommunen, at der ikke er grund til, at arealet afstås, men at det alene bør stilles til rådighed, idet kommunen mener, at denne situation er omfattet af særlige forhold, men kommunen vil gerne have Vejdirektoratets vurdering af, om særlige forhold omfatter fredning. Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Som omtalt i kommunens henvendelse, fremgår det af vejlovens § 89, stk. 1, at det påhviler vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Der er ikke i forarbejderne til bestemmelsen nærmere redegjort for, hvornår ”særlige forhold” gør sig gældende således, at udskillelse kan undlades. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der kun kan bringes til anvendelse, hvor ganske specielle hensyn gør det nødvendigt, at de hensyn, der ligger bag ved bestemmelsen, må vige for de omtalte særlige hensyn. Som eksempel på særlige forhold, der er blevet accepteret, kan nævnes tilfælde, hvor en offentlig vej anlægges under et areal (bygning), gennem en bygning eller oven på en bygning, uden at vejbestyrelsen erhverver selve ejendommen med bygning. Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at der generelt i forbindelse med fredning skulle foreligge sådanne særlige forhold, der kan føre til, at det i alle tilfælde vil være lovligt for vejbestyrelsen at undlade at erhverve og udskille vejarealet i matriklen. Det forhold, at vejbestyrelsen erhverver og udskiller vejarealet i matriklen ses således ikke at være til hinder for, at fredningen genopstår, hvis vejen senere nedlægges. Vejdirektoratet, den 9. maj 2005.

I brev af 14. juni 2005 har De anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne i en konkret sag. I den konkrete sag har ejeren af den ejendom, vejen er beliggende på, anmodet kommunen om at medvirke til at nedlægge vejen. Dette har kommunen afvist under henvisning til, at kommunen ikke har hjemmel til at nedlægge vejen, idet spørgsmålet, om nedlæggelse kan ske på privatretligt grundlag, er et privatretligt anlig-gende, og at kommunen ikke har hjemmel til at tage stilling til, hvem der har vejret, og dermed skal tilslutte sig en aftale om nedlæggelse af vejen. De ønsker derfor oplyst, om kommunen er pligtig i henhold til lovens § 53, stk. l, til at tage stilling til nedlæggelsen, uden at man har forsøgt at få vejen nedlagt ved aftale. Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Ifølge privatvejlovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) § 14, stk. 5, kan private fællesveje på landet nedlægges eller omlægges efter reglerne i lovens kapitel 9, dvs. §§ 53-56. Ordet »kan« medfører, at bestemmelserne i kapitel 9 ikke nødvendigvis skal anvendes for at nedlægge en privat fællesvej på landet. En nedlæggelse kan således også gennemføres på privat initiativ. Efter § 53, stk. 1, skal vejmyndigheden (kommunen) tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at ejeren af vejarealet normalt har den fornødne interesse i sagen, og at vejmyndigheden derfor skal tage stilling til sagen, såfremt ejeren af vejarealet fremsætter anmodning herom. Det er således Vejdirektoratets opfattelse, at pkt. 7 i privatvejslovscirkulæret (Ministeriet for Offentlige arbejders (Nu Transport- og Energiministeriet) cirkulære nr. 134 af 6. december 1985 om lov om private fællesveje ) ikke kan tages til indtægt for, at kommunen kun har hjemmel til at nedlægge en privat fællesvej på landet, når der er konstateret uenighed mellem ejerne af vejarealet og ejere af ejendomme med vejret til vejen. Formålet med omtalte pkt. 7 er således at præcisere, at disse veje kan nedlægges på privatretligt grundlag uden kommunens samtykke, og at kommunen ikke kan modsætte sig en nedlæggelse, der er gennemført på privatretligt grundlag, og heller ikke kan tage stilling til, hvilke grundejere ansøgeren inden nedlæggelsen skulle have indhentet samtykke fra. Vejdirektoratet er således enigt med kommunen i, at kommunen heller ikke i det foreliggende tilfælde, hvor vejen tidligere har været en offentlig vej, men er blevet nedklassificeret til privat fællesvej af en ekspropriationskommission, kan tage stilling til, hvem der har vejret til vejen. Hvis det ved sagens behandling viser sig, at der er uenighed mellem ejeren af den ejendom, vejen er beliggende på, og ejeren af en anden ejendom om dette spørgsmål, må kommunen henvise spørgsmålet til domstolene. Vejdirektoratet, den 28. juni 2005.

Den 27. oktober 2006 vedtog CEN TC336 ”Bitumen og bituminøse bindemidler” enstemmigt på et møde i Rom en CEN teknisk rapport, CEN TR 15352. Titlen er ”Udvikling af funktionsrelaterede specifikationer”. I artiklen fremhæves betydningen af denne rapport og de mulige konsekvenser for fremtidens bindemidler til vejbygning.

I e-mail af 25. januar 2005 har Sindal Kommune anmodet Vejdirektoratet om at oplyse, om kommunen med henvisning til privatvejslovens bestemmelser kan pålægge en grundejer at fjerne træer, der måske er til fare for dem, der bruger vejen. Der er tale om private fællesveje på landet. Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Da der er tale om en privat fællesvej på landet, finder bestemmelserne i afsnit II (§§ 15- 20) i privatvejsloven (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) anvendelse ved vedligeholdelse af vejen. Lovens § 16, stk. 3, nr. 1 og 2, giver vejmyndigheden den konkrete hjemmel til at bestemme, i hvilket omfang mangler ved vejen skal udbedres, og til at bestemme, om vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Disse bestemmelser giver kommunen en beføjelse til efter afholdelse af vejsyn, jf. § 15, at træffe afgørelse om, på hvilken måde en privat fællesvej på landet skal istandsættes eller vedligeholdes af hensyn til en forsvarlig trafikafvikling, og en beføjelse til frit at skønne over, hvordan vejen skal indrettes – herunder hvilken frihøjde/bredde vejen skal have – af hensyn til færdslens art og omfang. Kommunen er ved fastsættelse af kørebanebredde og fribredde i øvrigt alene bundet af bredden af vejudlægget. Det er således Vejdirektoratets opfattelse, at beskæring af beplantning mv. med henblik på at opnå den nødvendige fribredde og frihøjde i relation til privatvejslovens bestemmelser må anses som en del af vejens vedligeholdelse. Efter privatvejslovens § 17, skal arbejderne eller udgifterne hertil fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen medmindre andet fremgår af privatretlige overenskomster. Ovenstående gælder alene beskæring af beplantning mv., der rager ud over vejarealet til gene for trafikken på vejen uafhængig af, om beplantningen i øvrigt står på vejareal, tilgrænsende ejendom eller i skel mellem vej og tilgrænsende ejendom. Eventuel anden vedligeholdelse af beplantningen, f.eks. på grund af en eventuel fremtidig fare for trafikken, kan ikke afgøres efter privatvejslovens bestemmelser, men må eventuel afgøres efter hegnslovens bestemmelser, almindelige naboretlige grundsætninger eller andet privatretligt grundlag. Vejdirektoratet, den 14. februar 2005

I brev af 14. april 2005 har kommunen anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne. Kommunen har oplyst, at kommunen har fået en ansøgning fra en privat person om tilladelse til nedgravning af et kabel i et kommunalt vejareal. Kablet skal bruges til EDB-kommunikation mellem to private ejendomme. Nørager Kommune vil i den forbindelse spørge Vejdirektoratet, om kommunen kan nægte at give gravetilladelse til nedgravning af et privat kabel i et kommunalt vejareal. Hvis kommunen ikke kan nægte at give gravetilladelse til nedlægning af et privat kabel, kan kommunen så stille særlige krav og betingelser til kablets registrering, således at kablet senere kan blive påvist i forbindelse med ansøgning om gravetilladelser fra andre ledningsejere? Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Efter § 101, stk. 1 i lov om offentlige veje (Lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) må der på offentligt vejareal ikke foretages nogen forandring, herunder foretages opgravning uden vejbestyrelsens samtykke. Bestemmelsen medfører ikke nogen pligt for vejbestyrelsen til at meddele tilladelse på en ansøgning om opgravning, heller ikke i forbindelse med nedlæggelse af ledninger. Vejbestyrelsen er således ikke forpligtet til at give tilladelse til anbringelse af den omtalte private ledning. Et afslag skal dog være sagligt begrundet primært i vejtekniske hensyn eller af hensyn til vejens funktion som færdselsareal. Sagligt hensyn kan også være, at der efter vejbestyrelsens opfattelse ikke er plads til eller behov for flere ledninger i vejarealet, samt af hensyn til fremtidige ledningsføringer. Vejdirektoratet, den 2. maj 2005

Med den 7. International Bearing Capacity Conference var man nu for 4. gang vendt tilbage til det sted, hvor det hele startede i Trondheim, Norge, i 1982. Bæreevne er et vigtigt emne for samfundets infrastrukturelementer, hvilket understreges af, at organisationskomiteen sidste gang havde udvidet titlen til at omfatte ”Roads, Railways and Airfields”, men det er først fra nu af, at Railways vil blive ”optaget” i konferencens akronym/logo.

Østre Landsret fastslog i en dom af 19. maj 2005, at en vejbestyrelse var bundet af sit tilsagn til grundejerne om, at de kunne bevare låger, der var anbragt på en privat fællessti, efter stiens overtagelse som offentlig. Forfatteren diskuterer afgørelsen og dens konsekvenser for vejbestyrelserne.