Scanning af Dansk Vejtidsskrift januar 2006

De seks vejcentre, som indgår i Vejdirektoratets nye organisation fra 1/1 2007, får en central funktion som aktører i forhold til borgere og vejbestyrelser i lokalområdet.

Dronning Margrethe omtalte kommunalreformen i sin nytårstale. For alle i vejsektoren, der hørte talen, må dronningens ord have været meget nærværende. Dronningen omtalte de gamle mønstre, der brydes op og nye dannes, og personalets usikkerhed om, hvordan den enkeltes hverdag vil blive påvirket. Fordelingen af amternes personale er overordnet set forløbet ganske godt. De fleste har fået deres første ønske opfyldt. Men dermed er usikkerheden selvfølgelig ikke forsvundet. Tilbage står de nye arbejdssammenhænge, som vejsektorens amtsmedarbejdere kommer til at indgå i. Det er en kendsgerning, at amtsvejingeniørforeningen bliver nedlagt, og amternes erfa-grupper vil blive opløst, så udfordringen til et godt fagligt miljø er en stor og spændende opgave, som kommunal vejteknisk forening sikkert vil yde sit store bidrag til. Dronningen brugte også det billede om kommunalreformen i sin tale, at ”Danmark møblerer om i sine stuer. Der rives vægge ned og nye døre slås igennem”. For at blive i billedsproget så medfører kommunalreformen, at i den stue, hvor den danske vejinfrastruktur udgør møblementet, der bliver det gamle værdifulde egetræsmøblement smidt ud, og de mange lettere møbler samt billederne på væggene skal så udfylde stuen. Det er de samme stuer og den samme familie, sagde dronningen trøstende, og det er jo også rigtigt, når det gælder ”vejfamilien”. Men hvad med huset og dets fundament – det vil kun langsomt blive forstærket og fornyet. Det er jo ganske tankevækkende, når amtsvejvæsenerne nu forsvinder i løbet af 2006, så er mere end 100 års vejfundament fjernet fra den danske administration. Når sognekommunerne i 50’erne og 60’erne skulle have lavet veje, så spurgte kæmneren amtet om hjælp til projekteringen og anlægget, og da staten blev vejmyndighed i 70’erne blev der straks lavet en samarbejdsaftale med amterne, der fik det reelle ansvar for det overordnede vejnet. Nu er huset møbleret om, og nogle af de gamle egetræsmøbler kan forhåbentlig skæres til og ompolstres, så de passer til de mange lette møbler og større stuer. Der har i det forløbne år været talt meget om vejopgaverne, og hvordan de skulle løses. Der er ingen tvivl om, at de nye vejmyndigheder sagtens kan klare alle de tekniske opgaver. ”Overgangsvinteren 2006/2007” er blevet gennemdiskuteret, så udenforstående bliver helt forskrækkede. Hvordan vejvedligeholdelsen skal klares næste år, er selvfølgelig et praktisk problem, men det har ingen sammenhæng med den danske infrastrukturs fremtid. Spørgsmålene om vejforvaltningsoverdragelsen er mange, men disse er også ”kun” tekniske betragtninger, som uden tvivl vil blive løst ordentligt og sikkert. Harmonisering og konvertering af data stiller selvfølgelig store krav til gode edb-systemer og stor akkuratesse for de personer, der har ansvaret for opgaverne. På Vejforum 2005 blev den samlede økonomiske ramme til hele vejsektoren kort omtalt, og ingen turde love, at de beløb, som amterne hidtil har anvendt på amtsvejene, vil forblive i vejsektoren, når pengene fordeles til staten og kommunerne. Det er ikke mærkeligt, for selvfølgelig skal de nye store kommuner lave deres egen prioritering, og det vil nok vise sig, at vejinfrastrukturen er for vigtig til, at kommunerne vil lave voldsomme reduktioner i vejenes udbygning. De regionale veje – amtsvejene – har deres relative høje standard – fordi de er blevet administreret af amterne med konsekvens og stor fagviden. Udenlandske chauffører roser den danske vejinfrastruktur, fordi de i vidt omfang kan komme frem til kunderne, også når de har forladt motorvejene og benytter de regionale veje. Denne vejstandard er ikke kommet af sig selv, nej den findes kun, fordi administrationen af amtsvejene har været konsekvent. Det er en bevarelse af de eksisterende veje, som ikke koster andet end personale. Her tænkes ikke på asfaltbelægningernes jævnhed eller skiltenes placering langs vejene. Nej det er indstillingen til at afslå nye vejtilslutninger og nye overkørsler på uhensigtsmæssige steder. Da adgangsbegrænsningerne blev indført i vejbestyrelsesloven i 1957 var det et utroligt vigtigt trafiksikkerheds- og fremkommelighedsinitiativ. Det bliver en gigantisk udfordring for de nye storkommuners vejforvaltning – hvis de får en sådan – at gøre ”adgangsbegrænsning” til et modeord med popularitet i. Alle ved, at udtryk som borgerbutik, borgerservice og erhvervsvenlighed hænger utrolig dårlig sammen med ”adgangsbegrænsning”, når den konkrete enkeltsag skal afgøres. De nye storkommuner kan/skal klare det, thi det er en forudsætning for kommunalreformen. Det er et stort forsøg, der er sat i gang med kommunalreformen på vejområdet, og der er så vidt vides ikke samtidig, som ved alle andre forsøg i mindre målestok, fastlagt måleprogrammer for at kunne evaluere forsøgets effekt. Det er helt overladt til vejsektorens personale og til rådgivere for vejsektoren at sikre, at vejstandarden løbende forbedres i takt med trafikstigningen.

Ældre mennesker er overrepræsenteret i alvorlige fodgængeruheld. I Australien har man gennemført eksperimenter vha. af en simulator for at afdække eventuelle aldersforskelle mht. i hvilke situationer forgængere vælger at krydse en vej. Resultaterne bekræfter den antagelse, at ældre fodgængere (over 75 år) ofte vælger at krydse en vej på et tidspunkt, hvor det var farligt for dem, fordi der er dårlig tid til at krydse vejen. Yngre fodgængere (30 - 45 år) er generelt mere forsigtige og vælger i mange situationer at undlade at krydse vejen, selv om de godt kunne have nået det. Resultaterne viser endvidere, at alle fodgængerne uanset alder generelt bruger afstanden til de passerende biler og ikke bilernes hastighed til at vurdere, om de kan krydse vejen. I praksis fører en sådan beslutningsstrategi til den overbevisning, at det er sikkert at krydse vejen, så længe den passerende trafik er tilstrækkelig langt væk. Dette er i særlig grad farligt for ældre fodgængere, fordi de, i modsætning til yngre fodgængere, typisk ikke har mulighed for at sætte farten op, hvis en bil med høj fart er ved at komme for tæt på. Ikke overraskende viste undersøgelsen, at ældre fodgængere er længere om at træffe beslutning om at krydse en vej, end øvrige fodgængere. Bemærkelsesværdigt er det, at den længere beslutningstid ikke fører til flere sikre beslutninger. To forhold bidrager formentlig til dette. For det første at reducerede perceptuelle og kognitive færdigheder medfører, at ældre fodgængere i ringere grad er opmærksomme på egne vanskeligheder og fejlvurderinger. For det andet at ældre fodgængere ikke i tilstrækkelig grad tager højde for deres nedsatte ganghastighed. Undersøgelsens resultater peger på to tiltag, der kan have en forebyggende effekt. For det første trafiksanering med henblik på nedsættelse af kørehastigheden på steder med krydsende ældre fodgængere. For det andet trafikkurser der kan hjælpe ældre til at træffe mere sikre beslutninger og give dem en mere realistisk vurdering af egne færdigheder og vanskeligheder. Titel: Crossing roads: An experimental study of age differences in gap selection by pedestrians Forfatter: J. A. Oxley, E. Ihsen, B. N. Fildes, J. L. Charlton og R. H. Day Publikation: Accident Analysis and Prevention, Vol. 37

Transportøkonomisk Institut (TØI) i Norge har analyseret den norske transportplan 2006-2015 (NTP). Det konkluderes, at der i forbindelse med Stortingets behandling af planen kun-ne konstateres primært tre problemer: Et styringspolitisk problem, hvor det opleves, at der er begrænsede muligheder for at ændre i regeringens forslag til investeringer i NTP, hvilket er uheldigt ud fra en demokratisk vinkel. Endvidere at der ikke i tilstrækkelig grad styres på mål eller resultater. Et informationsproblem, hvor der både efterspørges mere og bedre information, men hvor få bruger konsekvens- og effektberegningerne. Samtidig anvender embedsmændene mange res-sourcer på at lave beslutningsgrundlag, som stort set ikke bruges eller har betydning i forbin-delse med prioriteringer i NTP. Et planlægningsproblem, hvor de rammer, som anvendes som grundlag for NTP, efterfølgen-de ikke nødvendigvis følges op i de årlige budgetter. Problemet bidrager til at sætte spørgs-målstegn ved nytten af nationale transportplaner. Både det styringspolitiske problem og informationsproblemet opleves af medlemmerne af Stortingets samferdselskommite som små problemer, hvorimod planlægningsproblemet ople-ves som et stort problem. Titel: Styring, delegering og innflytelse? Om Stortingets behandling av Nasjonal transport-plan 2006-2015 Forfattere: Inger-Anne Ravlum og Claus Hedegaard Sørensen Publikation: TØI rapport nr. 783/2005, Transportøkonomisk Institutt, Norge 2005

Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr redder menneskeliv. Det hersker der ingen tvivl om, men kun, hvis det eftergivelige vejudstyr er testet og opfylder kravene i henhold til DS/EN 12767, kan man være sikker på, at vejudstyret også virker i praksis.

Årtiers uafbrudt trafikvækst har de seneste par år sat trængsel på dagsordenen i de større danske byer. I hovedstadsområdet er det ikke kun biltrafikken, der berøres. HUR har i den seneste trængselsopgørelse fra august 2005 fokuseret på at tilvejebringe sammenlignelig viden om trængslen for biler, busser og cykler. En bred vifte af tiltag skal bringes i spil for at dæmpe trafikvæksten og begrænse trængslens fortsatte stigning.

I 1907 blev metersystemet indført. Mange af milepælene blev afhændet til lodsejere og andre interesserede. Brygger Dr. Phil Carl Jacobsen foreslog i 1911, at man vendte stenene og brugte bagsiden som ny forside til den nye afstandsangivelse. Men forslaget vandt kun gehør på Fyn. Her blev milepælene hugget om til kilometersten og malet på bagsiden. Senere opstod der et ønske fra Kulturarvsstyrelsen om, at bevare stenene som historiske klenodier.

På en isnende kold vinterdag for nogle år siden, hvor søer og enge var dybt frosne, gik en ung mand langs bredden af Søllerød Sø. Da han nåede frem til søens vestende og nåede frem til det normalt sumpede terræn, der fører afløbet fra søen under Kongevejen ud til Vejle Sø, så han en påfaldende sten med en indhugget tekst med mere. Han fortalte om sine iagttagelser til Søllerød Museum, der straks begav sig til stedet for en nærmere undersøgelse, mens der endnu var farbart.

Fyns Amts Trafiksikkerhedsudvalg holdt sit årsmøde den 7. december. Mødets tema var Trafiksikkerhed i den nye offentlige struktur. Artiklen er en bearbejdet fremstilling af Poul Webers indlæg i mødet.