Scanning af Dansk Vejtidsskrift februar 2006

Det betaler sig at bruge lidt tid og ressourcer på at analysere konsekvenser for bløde trafikanter i forbindelse med udbygning af kapaciteten for biler i et signalreguleret kryds.

I et temanummer om bløde trafikanter kan man ikke lade være med at reflektere over begrebet ’de bløde’. Det er nærliggende at koble ordet til det at være svag – altså noget negativt ladet. Ud fra denne tankegang udgør de bløde trafikanter et problem, som teknikerne må løse – vi er deres socialrådgivere, der reagerer på deres trafikulykker eller følger op på problemer med manglende cykelparkering etc. Denne opfattelse fastholdes så længe, at der ikke arbejdes mere offensivt på området. Der skal laves kvalificeret planlægning på området, og det skal følges op med flere konkrete aktiviteter i kommunerne. Handlingsplaner for cyklister og fodgængere skal følges op med konkrete investeringsplaner, så bløde trafikanter bliver flyttet fra problemkassen til kassen for visionære projekter. Cyklen er i sig selv utrolig billig, men derfor kan vejmyndighederne godt investere seriøst i området. Cyklister og fodgængere er sunde – aktive – levende – frie trafikanter, og det kunne man jo passende kalde dem. Lad dem udgøre en vision, et mål, som har højeste prioritet. Som billedet ser ud nu, så tjener mænd typisk mest, de har længst afstand til jobbet og rejser mest i arbejdstiden – de må derfor oftest have rådighed over bilen. Børn kan jo ikke selv køre bil og må derfor oftest gå og cykle, når de ikke lige kan få chauffør på. Men mange danske kvinder trodser vind og vejr og cykler til skole, arbejde og fritid. Dermed bliver kvinderne et forbillede for børnene. Det er også ofte kvinderne, der fortæller de voksne mænd, at de må tilbage i sadlen – tit med deres sundhed for øje. Danskerne går og cykler ikke af nød – vi gør det ofte af lyst, og cyklister er generelt ikke mindre bemidlede end bilister. Cykling er ofte et udtryk for personligt overskud. Gang og cykling er genialt, da du gør 3 ting på én gang: • transport + afstresning + motion. På en cykeltur får man den daglige motion, samtidig med at man kan få luftet tankerne. Cykling er helt unikt for Danmark – vi er ved at overhale hollænderne, og de før så cyklende kinesere venter alle på at få bil. Danskerne forbrænder mange kalorier i kraft af, at vi cykler og går så meget. I gennemsnit forbrænder vi 4 kilo fedt mere end amerikanerne hvert år. Det bliver til mange kilo med årene. De danske cyklister er verdenskendte i fagkredse. Det, vi mangler nu, er at styrke området og i højere grad gøre det til en del af den danske identitet. Turisterne oplever cykling som et af Danmarks særkender, og det bør vi være mere stolte af. Selv om vi er verdensmestre i at cykle, betyder det ikke, at vi går mindre – alle går stort set lige meget i de vestlige lande. Hvis danskerne holder op med at cykle og gå, kan vi godt forberede os på et skrækscenarium: • Øgede vejinvesteringer • Massiv udbygning af P-husene • Øgede tilskud til den kollektive trafik • Markant øgede sundhedsudgifter. Vi har med andre ord ikke råd til at følge den mellemeuropæiske og amerikanske model. Vores byer er specielle ved, at der er lagt stor vægt på meget cykling og gang, og de arkitektoniske kvaliteter er ikke belastede af massiv biltrafik. De danske byer er mere menneskelige.

Den 100-årige buebro Victoria Falls Bridge over slugten lige foran vandfaldet er et unikt vartegn, der kalder på at blive bevaret. Turister og bungee jumpere fra hele verden valfarter til stedet. Opretholdelse af lastbilkørsel over broen er vital – såvel for lokalsamfundet som rent transportøkonomisk. Planlægning og gennemførelse af eftersyn af Victoria Falls Bridge var derfor en spændende opgave, der bød på store udfordringer.

Victoria Falls Bridge er en 100 år gammel stålbro, der fører jernbane og landevej over Zambezi-floden lige neden for Victoria Falls i det sydlige Afrika. Broen er 100 år gammel, og den skal nok holde de næste 100 år også. Faktisk kan den bære mere, end man hidtil har regnet med, så man kan nu lempe de begrænsninger, der de seneste år har været for vej- og jernbanetrafikken over broen. Det viser eftersyn og bæreevneberegninger, som Rambøll har udført for Zambias jernbaneselskab.

Transportøkonomisk Institut i Norge har to steder uden for Oslo undersøgt bilisters reaktionstider på teksttavler med variabel tekst. Sammenligning af perioder med og uden tekst på tavlerne viste, at tekstinformationen i gennemsnit førte til en fartreduktion på 5-6 km/t over en strækning på 250 meter foran tavlerne. Andelen af biler, som bremsede foran tavlerne, steg fra 0 til 7 pct. ved den ene tavle og fra 3 til 19 pct. ved den anden. Pludselig opbremsning kan medføre farlige situationer, specielt fordi mange bilister har reduceret opmærksomhed i forhold til den øvrige trafik, når de forsøger at læse tavlernes budskaber. Det er således vigtigt, at tavler til brug for trafikantinformation udformes og tilpasses i en grad, så de kan læses på så lang afstand, at bilisterne i så lille en grad som mulig behøver at sænke farten for at opfatte budskabet. Samtidig er det væsentligt, at teksterne formuleres på en måde, så indholdet forstås hurtigt. Ved en af tavlerne viste trafiktællingerne i øvrigt, at en betydelig andel af trafikanterne faktisk fulgte anbefalingerne om at vælge en anden rute. Tavlen opfyldte dermed sin funktion med hensyn til at styre trafikken. Titel: Trafikkinformasjon og bilføreres oppmerksomhet. En undersøkelse av hvordan tavler med variabel tekst påvirker kjøreatferd Forfattere: Alena Erke, Rolf Hagman og Fridulv Sagberg Publikation: Rapport nr. 799/2005, Transportøkonmisk institutt, Norge 2005

Bornholm blev i 2003 det første sted i Danmark, hvor en kommunesammenlægning blev en realitet, en sammenlægning der bl.a. betød samkøring af fire broforvaltningssystemer.

Lørdag den 7. januar blev indvielsen af Hedensted Station fejret med stor festivitas. Ikke siden 1974 har togene stoppet i Hedensted. Med anlæggelsen og åbningen af den nye station har byen fået et nyt omdrejningspunkt. En ny gangbro over skinnerne forbinder ikke blot stationens perroner – broen er også med til ’at sy’ byen sammen igen og vil fremover markere sig som det fysiske og det symbolske bindeled mellem to bydele.

I november 2005 kunne den 80 lange Dalbro i Universitetsparken i Aalborg Øst åbnes for trafikanterne. Broen er blevet til i et tæt samarbejde mellem bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniør og entreprenør, men med vægten lagt på opfyldelse af arkitektens intentioner med hensyn til bygværkets udformning og placering i landskabet.