Scanning af Dansk Vejtidsskrift marts 2006

I dette nummer af Dansk Vejtidsskrift har Søren Underlien (SU) i artiklen ”Cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt og uheldsevalueringer” kritiseret det paper om cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt, som denne artikels forfattere fremlagde på sidste års Trafikdage på Aalborg Universitet. Vi har af tidsmæssige årsager ikke kunnet kontrollere SU’s talmateriale og vil derfor i denne replik kun forholde os til den metodekritik, som SU giver vores undersøgelse. Vi vil snarest muligt nøje gennemgå SU’s tal og i et senere nummer af Dansk Vejtidsskrift vende tilbage til dette spørgsmål.

I takt med, at trængsels- og parkeringsproblemerne bliver større, spiller mobilitetsplanlægning en stadig større rolle i trafik- og byplanlægningen i de europæiske lande. Flere steder er der gang i spændende projekter, som også kan inspirere i Danmark.

”Amternes asfaltgruppe” og Asfaltbranchen har gennem en årrække udarbejdet et årligt paradigma for ”Udbudsmateriale for asfaltarbejder”. Dette materiale har været brugt af amterne ved deres årlige asfaltudbud, men også andre fx Vejdirektoratet har taget udgangspunkt i materialet ved deres udbud.

Vejdirektoratets brev af 8. februar 2005 om anlæg af privat fællesvej, der er udlagt ved privatretlig deklaration (Vejdirektoratets j.nr. A01-D0303-121) Ved telefax af 11. januar 2005 har Trundholm Kommune fremsendt diverse bilag, herunder udskrift af dombogen af 22. september 2004 for Retten i Nykøbing Sj. i en sag vedrørende ret til adgang til stranden fastsat i en deklaration fra 1960. Ved dommen anerkendes, at ejeren af matr.nr. 4 cu, E er påtaleberettiget ifølge omtalte deklaration fra 1960 om vej til stranden over ejendommen matr. nr. 4 cv, smst. Det fastslås endvidere, at sag-søgte (vejejeren) ikke har krænket deklarationen, idet vejen aldrig er blevet anlagt eller været åbnet, og at sagsøgerens påstand om, at sagsøgte skal anlægge vejen i en bredde af 4 meter og på en sådan måde, at vejen er farbar for kørsel med bil, er omfattet af vejmyndighedernes kompetence efter pri-vatvejslovens kap. 10. Kommunen har herefter ønsket oplyst, om en sådan sag skal behandles som en sag om vedligehol-delse efter privatvejslovens kap. 10, eller som et nyanlæg efter kap. 7. Kommunen har oplyst, at kommunen hverken nu eller tidligere har kunnet konstatere, at der har været anlagt nogen vej. Det er kommunens opfattelse, at en sti- eller vejforbindelse efter deklarationen ”er total unødvendig set med offentlighedens øjne”. Vejdirektoratet kan oplyse, at kap. 10 i privatvejslove (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgø-relse nr. 670 af 19. august 1999) handler om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder, medens kap. 7 (§§ 39-42) handler om anlæg af udlagte private fæl-lesveje i byer og bymæssige områder. Loven definerer ikke begreberne ”vedligeholdelse”, istandsættelse” eller ”anlæg”. Almindelig sproglig forståelse må efter Vejdirektoratets opfattelse føre til, at udtrykkene ”vedlige-holdelse” og ”istandsættelse” forudsætter, at der eksisterer et anlæg (en vej), der er taget i brug, me-dens udtrykket ”anlæg” forudsætter, at der ikke eksisteret en vej, der er taget i brug. Det er derfor Vejdirektoratets opfattelse, at etablering af den pågældende vej, der både efter dom-mens præmisser og ifølge kommunens oplysninger aldrig har været anlagt eller taget i brug, må be-tragtes som anlæg af en ny vej. Efter nævnte § 39, stk. 1, kan kommunen kræve en sådan vej anlagt, hvis 1. det sker af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område bestemmer vejmyn-digheden, og hvis 2. der er tale om en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen. Hvis disse betingelser ikke er til stede, kan kommunen ikke lovligt kræve vejen anlagt. Selvom betingelserne i § 39 er til stede, har kommunen efter bestemmelsen ingen pligt til at kræve vejen anlagt. Hvis kommunen ikke ønsker at anlægge vejen efter denne bestemmelse er spørgsmå-let, om vejens anlæg er et privatretligt anliggende mellem de private parter. Parterne kan dog først anlægge vejen eller tage den i brug, når vejmyndigheden har godkendt et de-tailprojekt, jf. lovens § 41. Parterne kan i forbindelse med anlægget anmode kommunen om at for-dele udgifter mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme efter principperne i lovens kap. 10. An-modningen skal dog fremsættes, inden arbejdet påbegyndes, jf. lovens § 42. Spørgsmålet, om vejen skal anlægges, kan således både være et offentligretligt spørgsmål og et pri-vatretligt spørgsmål, medens spørgsmålet om i hvilken standard vejen skal anlægges i, er et offent-ligretlig spørgsmål, der henhører under kommunens kompetence. Vejdirektoratet, den 8. februar 2005

Vejhistorie behøver jo ikke kun at handle om urgamle ting som hærvej og milesten, selvom der er mange spændende historier i disse emner. De danske motorveje er også ved at blive historie og derfor denne lille anekdote om Holbæk-motorvejens indføring til Storkøbenhavn ved Hvidovre Hospital. Denne strækning af motorvejen blev anlagt i slutningen af 1960’erne. Imellem Motorvejen og Hospitalet ligger en af de tidlige støjvolde. På volden, der er anlagt med hældningen ca. 1:2, er der plantet buske i et unikt pudsigt siksak mønster. Anekdoten fortæller, at landskabsarkitekten, med sin vanlige store bløde blyant, lavede en krusedulle på tegningen over volden og skrev ”Beplantning”. Ved anlægget plantede den pligtopfyldende anlægsgartner derefter pligtskyldigt buske i krusedullens form. At nutidig mangel på vedligeholdelse af sidearealer siden har sløret billedet, er lidt trist. Det er vist verdens eneste beplantning af denne type. Om anekdoten er rigtig, ved forfatteren ikke; det har ikke været muligt at verificere historien. Men når man ser beplantningen, er der meget, der indikerer, at sådan er det gået til. Er der i blandt Vejtidsskriftets læsere én, der kan bekræfte historien. Så send endelig den rigtige historie via Dansk Vejtidsskrift eller til Dansk Vejhistorisk Selskab, også selvom den rigtige historie måske ikke er så god som anekdoten.

Odense Kommune har fået målt stibelægningen på samtlige cykelstier vha. laserteknologi for at få et objektivt mål for belægningstilstanden og benytte det i prioriteringen. En række teststrækninger er blevet målt med målekøretøjet, og de samme strækninger er blevet gennemkørt på cykel. Oplevelsen af cykelturene er indgået i analyserne og udviklingen af cykelstiindekset. På basis af længdeprofilet er der blevet udledt et Bicycle Profile Index ved brug af Butterworth Profile Index algoritmen. Alle resultater er overført til kommunens GIS system.

Gennem et webpanel ønsker Vejdirektoratet input til sine kommunikationstiltag i fusionsprocessen fra de amtsmedarbejdere, som regner med at skulle til Vejdirektoratet.

Danmarks motorvejskonge, tidligere vejdirektør Per Milner har på Handelshøjskolens ”Center for Applied Management Studies” (CAMS-Copenhagen) udgivet sit testamente, en bog om det direktorat, han var med til at opbygge og præge gennem 25 år.

Vejdirektoratet har i sommeren 2005 i samarbejde med Rambøll gennemført et særeftersyn af brodækket på broen ”70-0-171 OF af Nørresundbygrenen”. Umiddelbart efter gennemførelse af særeftersynet blev broen revet ned. Dette gav mulighed for at gennemføre en række supplerende undersøgelser, hvor brodækkets tilstand blev fastlagt meget nøjagtigt. Ved at sammenligne den tilstandsvurdering, der blev udarbejdet på grundlag af særeftersynet med den nøjagtige fastlæggelse af brodækkets tilstand var det muligt at vurdere kvaliteten af særeftersynet og dermed kvaliteten af nogle af de undersøgelsesmetoder, som normalt anvendes ved udførelse af et særeftersyn.