Scanning af Dansk Vejtidsskrift august 2006

Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, står over for store udfordringer i forhold til kommunalreformen. Med en fordobling af antal km statsvej og med nye samarbejdspartnere har ”Det nye VD” og ” De nye kommuner” behov for, at der til rette tid udvikles nye produkter, tjenester og arbejdsprocesser. Det skal blive billigere at planlægge, anlægge, drive og administrere det samlede vejnet. En sådan proces lader sig kun gennemføre ved hjælp af ny viden baseret på innovation, forskning og demonstrationsprojekter, som efterfølgende kan omsættes til praktisk anvendelse.

Kommunalreformen ændrer radikalt på rollerne i den fysiske planlægning. Det udfordrer alle niveauer til øget samarbejde og koordinering ikke mindst, når der skal skabes sammenhæng mellem den fysiske planlægning og udviklingen af infrastrukturen. Med udgangspunkt i regeringens Landsplanredegørelse 2006 gennemgår artiklen de initiativer og forventninger, staten har til den kommende planlægning, og der peges på behovet for udvidet dialog som en vigtig del af planprocessen.

I 2005 blev de tidligere norske amtslige vejkontorer slået sammen til fem regionale vejkontorer. Under de regionale vejkontorer blev der oprettet 30 distrikter. Strukturen i den nye organisation blev godkendt af det norske Storting, og Vegdirektoratet udarbejdede endvidere principper for, hvordan regionerne skulle organisere sig ned til afdelingsniveau. Under afdelingsniveau blev det givet regionerne frihed til selv at vælge organisering, og det har ført til anvendelse af forskellige organisationsmodeller og forskelle i bemandingen af såvel grupper som enheder. Transportøkonomisk Institut har for Vegdirektoratet vurderet organiseringen af trafik-sikkerhedsarbejdet i de fem regioner. Til trods for en forholdsvis stram organisering fra starten er der store forskelle i, hvordan regionerne arbejder med trafiksikkerhed, og hvilke tiltag de prioriterer i deres arbejde. En region får store trafiksikkerhedsgevinster via både trafikant-, køretøjs- og investeringstiltag, mens en anden region lægger stor vægt på at udvikle trafiksikkerhedskompetencerne hos alle medarbejdere. Organiseringen af trafiksikkerhedsarbejde vægtes forskelligt. Nogle lægger således stor vægt på samordning både på regionskontoret og mellem regionskontoret og distrikterne, mens andre lægger mere vægt på specialisering. Også i forbindelse med forankring og integration af trafiksikkerhedsarbejdet er der fundet forskelle. Dvs. om trafiksikkerhedsarbejdet foregår som en naturlig del af regionernes arbejde; om trafiksikkerhedsarbejdet varetages i mere begrænset omfang eller om trafiksikkerhedsarbejdet foregår isoleret fra det arbejde, som ellers foregår på regionskontoret. Endelig fremhæver TØI, at der ikke har kunnet konstateres en klar sammenhæng mellem regionernes organisering af trafiksikkerhedsarbejdet og det gennemførte arbejde. Derimod ser det ud til, at de regioner, som har formået at integrere trafiksikkerhedsarbejdet i hele organisationen, opnår de største trafiksikkerhedsmæssige gevinster til trods for, at de har valgt at organisere trafiksikkerhedsarbejdet forskelligt. Titel: Organisering af trafiksikkerhedsarbejdet i Statens vegvesens fem regioner Forfattere: Silvia Olsen og Inger-Anne Ravlum Publikation: TØI rapport nr. 831, Transportøkonmisk institutt, Norge 2006

Effektivisering på den ene side og politisk styring og koordinering på den anden side er udgangspunktet for en konference, som Nordisk Transport Forskning (NTF) arrangerer i Oslo den 4. og 5. september 2006.

TØI-kurset har i mange år vært et tilnærmet årvisst tilbud om oversikt over transportsektoren, med deltakelse fra sektorens mange aktører. Kurset arrangeres av Transportøkonomisk institutt (TØI) i Norge. Kurset tilbyr praktisk og forskningsbasert kunnskap om hele samferdselssektoren – fra planlegging, politiske beslutningsprosesser og befolkningens reisevaner til hvilke virkninger transporten har for næringsliv, trafikksikkerhet og samfunnsøkonomi.

Hvilken betydning får kommunalreformen for behovet og formen for efteruddannelse i vejsektoren. Artiklen belyser nogle flere ideer som er kommet frem i forbindelse med en interviewrunde blandt nøglepersoner i hele sektoren. Blandt nye ideer er ”programmeret” workshops og etablering af faglige netværk med ekstern faglig sekretær.

I USA er gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem mønstre i trafikafvikling og uheld på specifikke lokaliteter. Undersøgelsen var baseret på trafikafviklingsdata indsamlet via sensorer (loop detectors) nedfræset i vejbanen. Der blev benyttet 28 jævnt fordelte sensorer nedfræset på en 21 kilometer lang strækning af en 3-sporet motorvej i et storbyområde i Orlando. For hver 30 sekunder registrerede sensorerne antallet af passerede køretøjer, hvor stor procentdel af tiden der havde været trafik på den pågældende vejstrækning samt den gennemsnitlige hastighed. Detaljerede oplysninger om uheld sket på den pågældende vejstrækning blev formidlet af Orlando politi. Uheldstidspunkt samt nærmeste sensor blev identificeret for hvert uheld. For hver sensor blev de indsamlede data klassificeret efter, om de førte til et uheld eller ej. Baseret på de registrerede data, kunne mønstre i trafikafviklingsdata, der potentielt kunne bruges til at forudse trafikuheld, identificeres. I den endelige model for forudsigelse af færdselsuheld indgik hastighedsvariationen registreret fra 3 sensorer nær uheldet. 70% af de registrerede færdselsuheld kunne forudses af modellen. Denne og andre tilsvarende undersøgelser, der kan bidrage til forståelse af sammenhænge mellem mønstre i trafikafvikling og færdselsuheld, vil i fremtiden kunne bidrage med viden, der kan anvendes til udvikling af avancerede systemer til forebyggelse af trafikuheld, f.eks. i form af automatisk hastighedsregulering og lignende. Titel: Identifying crash propensity using specific traffic speed conditions Forfattere: M. Abdel & A. Pande Publikation: Journal of Safety Research, 2005, Vol. 36

Vejdirektoratets nye strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) dækker årene 2006-2014. Strategien fokuserer på at opsamle og formidle konstaterede faglige behov i relation til FUD på hele vejområdet. Behovene opdateres én gang årligt. Det efterfølgende omfang af udførte FUD-projekter afhænger af bl.a. af finansieringsmuligheder og tilgængelige forskningskompetencer i ind- og udland. Forskningsstrategien forventes offentliggjort på www.vd.dk primo september.

På danske planchefers årsmøde den 24.-25. november 2005 var Netværk for Yngre Planlæggere (NYP) inviteret med til at diskutere fornyelse af planlægningen. Denne artikel bygger dels på NYP’s oplæg på årsmødet og dels på forfatternes oplevelse af krav til nye planlægningskompetencer set i lyset af kommunalreformen og den løbende modernisering af den offentlige sektor. Artiklen handler om en ny måde at tænke planlægning på, om nye planlæggerroller, og om de kompetencer, det kræver at være en god planlægger i en ny tid. Artiklen indledes med krav og forventninger til planlægning i en ny tid – og afsluttes med de 10 gode råd til plancheferne i forhold til udviklingen af ’den gode planafdeling’.