Scanning af Dansk Vejtidsskrift november 2006

Alle vejanlæg, nyanlagte som ændringer af eksisterende, vil starte ud med et anlægsprojekt, som har ”indbyggede” driftsprojekter efterfølgende. Driftsafdelingers midler er således bundet/”dikteret” af anlægsprojektet, hvorfor det er vigtigt, at det eftergivelige vejudstyr allerede i anlægsfasen bliver valgt, dimensioneret og monteret korrekt, inden vejen overgår til drift.

Det skønnes, at risikoen for involvering i et færdselsuheld fordobles hver gang alkoholkoncentrationen i blodet øges med 0,02 promille. Internationale undersøgelser har vist, at der er en alkoholiker involveret i 2/3 af alle sprituheld med motorkøretøj. I den refererede undersøgelse belyses det, om alkoholbehandling har en positiv effekt på uheldsinvolveringen blandt bilister med alkoholproblemer. 176 bilister diagnosticeret som alkoholikere deltog i undersøgelsen. 147 af deltagerne var mænd, 29 var kvinder. Alle deltagere havde gyldigt kørekort og kørte jævnlig bil, og alle var frivilligt påbegyndt en alkoholbehandling. I undersøgelsen blev forekomsten af trafikproblemer blandt deltagerne undersøgt i tre perioder: 1) Gennem hele livet, 2) året før påbegyndelse af alkoholbehandlingen og 3) i løbet af det første år af behandlingen. Trafikproblemer omfattede dels uheldsinvolvering med forskellig skadesgrad og dels det, at blive taget i spritkørsel i forbindelse med politikontrol. Undersøgelsen viste, at 37% af de 176 deltagere på et eller andet tidspunkt i livet havde haft trafikproblemer i forbindelse med alkoholpåvirkning. 22% havde været involveret i et uheld. Blandt undersøgelsens deltagere var der et meget stort frafald. Mere end halvdelen afbrød alkoholbehandlingen. Det var kun muligt at følge 69 bilister til afslutningen af den 12 måneder lange behandlingsperiode. For disse bilister var der en umiddelbar positiv effekt. Ca. 16% havde året før behandlingen været involveret i trafikproblemer. Dette tal faldt til godt 4% med udgangen af 12 måneders behandling. 3 af de 69 bilister var involveret i materielskadeuheld i behandlingsperioden, dog uden at være påvirket af alkohol. Faldet i trafikproblemer kan ikke tilskrives en ændret eksponering. De personer, der gennemførte alkoholbehandlingen, sammenlignet med dem, der afbrød behandlingen, var ikke forskellige mht. køn, alder, alkoholforbrug før behandling mv. Undersøgelsens forfattere konkluderer, at alkoholbehandling har en positiv effekt på omfanget af trafikproblemer blandt bilister, der er alkoholikere. Der kan imidlertid ikke drages nogen konklusion vedrørende langtidseffekten. Titel: Road traffic accidents among alcohol-dependent patients: The effect of treatment Forfattere: M. T. Gómez-Talegón og F. J. Alvarez Publikation: Accident Analysis and Prevention, Vol. 38, 2006

Uopmærksomhed på potentielle risici anslås at være en central faktor i 25-50% af alle færdsels-uheld. Advarselstavler er et centralt redskab i forsøget på at gøre trafikanter mere opmærksomme på forskellige veldefinerede risici på specifikke lokaliteter. Men spørgsmålet er, om trafikanterne ser advarselstavlerne, og om hvilken sammenhæng der er mellem advarselstavlens udformning og tra-fikantens forståelse af tavlens budskab. I New Zealand har man gennemført en undersøgelse af, hvor lette en række forskellige advarsels-tavler er at få øje på, huske og forstå, samt hvor effektivt de forbereder trafikanten på de adfærds-mæssige forholdsregler vedkommende skal tage på den pågældende lokalitet. 31 bilister i alderen 18 til 58 år deltog i undersøgelsen. Hver forsøgsperson fik i en bilsimulator fo-revist både videooptagelser og statiske billeder af trafiksituationer. Forsøgspersonerne blev instrue-ret i at gøre opmærksom på, hvad de fik øje på ved at træde på bremsen og sige det højt. På den baggrund kunne det registreres, hvilke objekter forsøgspersonerne så, hvor længe de var om at regi-strere dem, samt om de opfattede dem korrekt. Undersøgelsen omfattede fem kategorier af advar-selstavler i forskellige udformninger: Fodgængerovergang, vejarbejde, glat kørebane, skole og kur-ve. Tavlernes udformning varierede mht. størrelse, farve samt om tavlen blinkede eller ej. I alt 16 forskellige advarselstavler indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at advarselstavler brugt ved skoler (en rombe med to løbende børn og teksten ”school” nederst) og tavler, der advarer om vejarbejde (en rombe med en mand med en skovl) blev lettest set, husket og forstået. Tavler brugt til advarsel om glat kørebane (en rombe mede en bil med slingrespor efter sig) var de vanskeligste at se og forstå. Hvilken fysisk udformning af de forskellige tavler, der var den mest effektive, afhang af, hvilken type tavle, der var tale om. For advarselstavler vedr. vejarbejde var store tavler mere effektive end små tavler, men det havde ingen særlig betydning om tavlen blinkede eller ej. For advarselstavler der advarede om skolebørn, var et blinkende signal det mest effektive. Titel: Memorability, comprehension, and priming in road hazard warning signs Forfatter: S. Charlton Publikation: Accident Analysis and Prevention, 2006, Vol. 38

Svendborg Kommune er i gang med en omlægning af eksisterende veje i det indre af Svendborg. Ved omlægningen var en skulptur i vejen og måtte derfor flyttes tre kilometer gennem byens gader. Skulpturen, der er udformet som en terning, vejer ca. 100 tons, og det største tværmål er 7,8 meter. Flytning af sådan en kolos krævede nøje planlægning.

Det er almindelig kendt, at vejsalt er korroderende og derfor har en vis miljømæssig bivirkning. Dette har været en væsentlig faktor for, at firmaet Safecote i England har udviklet et flydende produkt, der ved tilsætning til vejsaltet nedsætter den korrosive virkning betragtelig.

Artiklen omhandler håndbogens indhold og giver nogle forklaringer, som ikke findes i håndbogen. Der gives en almen omtale af variable tavler, de særlige forhold omkring variable vejtavler med diskontinuert visning (hvor visningen opbygges af punkter), lystekniske krav til lysende tavler, an-dre krav og godkendelse af variable vejtavler.

En række nye og kommende tiltag vil medføre større og mindre ændringer af vejvisningen på veje og stier. Artiklen beskriver et udpluk af de aktuelle emner, som vejregelarbejdsgruppen om vejaf-mærkning arbejder med.

De to restprodukter kulflyveaske og forbrændingsslagge er fuldgyldige ”medlemmer” af klubben for de egnede jordarter til opfyldningsarbejder på linie med ler, sand og grus. I de nye udbudsforskrifter for jordarbejder fra juni 2006 slås det fast, at kulflyveaske og forbrændingsaske er egnede materialer som dæmningsfyld, og alle regelsæt om udførelse, herunder komprimering og kontrol, er beskrevet i almindelig arbejdsbeskrivelse og i paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse.

Endelig! - Efter mere end 10 års arbejde er vejregelarbejdet vedrørende geometrisk udformning af veje og stier i åbent land nu så vidt fremskredet, at det samlede vejregelforslag er sendt til høring. Det er første gang siden 1943, at der nu foreligger et komplet forslag til vejregler for udformning af veje og stier i åbent land.