Scanning af Dansk Vejtidsskrift januar 2007

Der er meget store forskelle mellem kommuner i Politiets dækningsgrad af personskader i vejtrafikulykker. Forskellene skyldes primært, at ulykkernes alvorlighed reelt er forskellig. I Nord- og Vestjylland er der få personskader, men desværre er de ofte meget alvorlige. I tre bælter udgående fra København til Randers, Esbjerg og Gedser sker der rigtig mange lette personskader, men meget få dræbte.

Vejdirektoratet deltager i det internationale samarbejde om trafiksikkerhed. Denne artikel handler om den del af arbejdet, der udføres i regi af den såkaldte PIARC organisation – Verdens vejforening.

Vejdirektoratet har i forbindelse med kommunalreformen tilpasset sin organisation. Vejcenter Syddanmark får et kompetencecenter for Trafiksikkerhed.

Siden midten af 1990’erne har man afprøvet hastighedsplanlægning og anlæg af hastighedszoner, som alternativ til traditionelle trafiksaneringsprojekter i Danmark. Hovedparten af hastighedsprojekterne er udført i byområder. På strækninger i åbent land og i mindre landsbyer med gennemfartstrafik, har der hidtil ikke været de store erfaringer med hastighedsplanlægning.

Bilister, der går amok og griber til vold i trafikken, har i de senere år givet anledning til stigende bekymring ikke blot i Danmark, men også mange andre lande som f.eks. England, Holland, Finland, USA og Australien. Fænomenet går under betegnelsen road rage eller på dansk: Vejvrede. Men hvor udbredt er vejvrede egentlig, udgør det et problem for trafiksikkerheden, og hvad er det, der ligger bag?

År efter år udpeges adskillige sorte pletter på de danske motorveje. Korte strækninger, hvor der sker flere ulykker, end man kunne forvente. Traditionel ulykkesanalyse har indtil videre ikke gjort os klogere på, hvad problemerne på motorvejene er. Derfor igangsatte Vejdirektoratet i samarbejde med Carl Bro as en samlet analyse af 46 sorte pletter på motorveje for at undersøge, om man ad den vej kunne komme problemerne nærmere.

Trafikksikkerhetsrevisjoner har blitt et viktig verktøy i arbeidet med å gjøre våre veger sikrere å ferdes på. I dag har de fleste vestlige land tatt i bruk TS-revisjoner for å sikre at nye veger får en så trafikksikker utforming som praktisk og økonomisk mulig. TS-revisjon er meget kostnadseffektivt, men TS-inspeksjon av eksisterende veger er også meget viktig del av TS-arbeidet.

Forskning i trafiksikkerhed handler primært om analyser af uheldsrisiko, trafikantadfærd og virkninger af tiltag. Mange lande har ambitiøse nationale mål om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne, men til trods for stor viden om effekter af tiltag har mange lande problemer med at nå målene. Det peger på behov for at supplere den eksisterende forskning med analyser af barrierer for implementering.

I e-mail’s af 5. og 10. juli 2006 har du bedt Vejdirektoratet om svar på nogle spørgsmål i relation til ovennævnte emne. Du har oplyst, at problemstillingen omfatter adgangen til en landbrugsejendom. Adgangen består af en privat vej, der i mange år har været tilsluttet en kommunevej. Den private vej, inklusive selve tilslutningen, er grusvej. Den forholdsvis tunge trafik til og fra ejendommen ødelægger dels rabatten omkring tilslutningen og dels rabatten på modsatte vejside (store sving). Desuden ødelægges kommunevejens asfalt lige ved tilslutningen. Kommunen ønsker derfor at udføre følgende arbejder: • Gøre den tilsluttede vej bredere (kurvet / tragtformet) gennem rabatarealet, så rabatten ikke bliver kørt i stykker. • Asfaltere de 1,5 meter gennem rabatten for at modvirke, at kommunevejens asfalt bliver ødelagt. • Befæste den modsatte rabat. Af tre kortbilag fremgår det, at kommunevejen er udskilt i matriklen frem til umiddelbart før den private vejs tilslutning til kommunevejen. På denne baggrund anmoder du om svar på følgende spørgsmål: 1. Hvem ejer det stykke af den tilsluttede vej, som forløber gennem græsrabatarealet (svarende til rabattens 1,5 meters bredde)? 2. Hvad kan kommunen pålægge ejeren af den private vej i forbindelse med omtalte arbejder? 3. Kan en nabo vinde hævd på et vejareal, der ikke er udskilt i matriklen? Vi kan besvare de stillede spørgsmål således: Ad 1. Kommunen ejer de rabatarealer, der er udskilt i matriklen som offentlig vej. Det er derimod ikke muligt at udtale sig om, hvem der ejer rabatarealer, der ikke er udskilt i matriklen. Kommunen skal sørge for, at samtlige kommuneveje bliver udskilt i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf. vejlovens (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) § 89. Der er ikke sat nogen tidsfrist for opfyldelse af dette krav, og det beror derfor på de enkelte vejbestyrelsers afgørelse, hvornår et vejareal bliver udskilt. Manglende udskillelse i matriklen kan give praktiske problemer, hvis der ikke er enighed mellem vejbestyrelsen og vejens naboer om, hvor grænsen mellem vej og naboejendom går. Vejloven indeholder ikke bestemmelser om, at der langs offentlige veje skal være en rabat med en bestemt bredde. Hvis der ikke er enighed mellem vejbestyrelsen og ejeren af en naboejendom om, hvilke arealer – herunder rabatarealer - der er vejareal, må skellet fastlægges enten ved at vejen udskilles i matriklen eller ved en skelforretning efter bestemmelserne om matrikulære arbejder (Lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, og bekendtgørelse om matrikulære arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 291 af 25. april 2005). Ad 2. Vi går ud fra, at der er tale om en lovlig anlagt overkørsel til kommunevejen. Kommunen vil så ikke efter vejloven kunne pålægge grundejeren helt eller delvist at betale udgifterne til nogen af de omtalte arbejder. Krav herom skulle være stillet i forbindelse med tilladelsen til at anlægge adgang. Ad 3. Der kan ikke vindes hævd på vejarealer, der er udskilt i matriklen, jf. vejlovens § 88, stk. 2. Før en tilsvarende bestemmelse blev indføjet i vejlovgivningen i 1957 var spørgsmålet, om der kunne vindes hævd på offentlige vejes arealer, omdiskuteret. Os bekendt har domstolene endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål. Det er derfor ikke muligt at svare entydigt på, om det er muligt at vinde hævd på vejarealer, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og som var vejareal ved vejens anlæg eller overtagelse som offentlig vej. Vejdirektoratet, den 23. august 2006 ( J.nr. A01-D0301-135)