SAFELINE vejudstyr udvikles i et samarbejde mellem Vägverket som opdragsgiver, Ørsta Stål som producent og PLH design som formgiver. SAFELINE er en familie af produkter med fælles design og skal primært anvendes i vejmiljøer i og nær ved byer.

En række tidligere amtslige opgaver på vej- og trafikområdet skal nu løses af de nye kommuner. Det regionale perspektiv og de nye udfordringer, det medfører, blev diskuteret på Vejforum 2006 i workshoppen ”Vejinfrastrukturen i de nye kommuner”.

Vejdirektoratet indleder i 2007 en strategisk satsning på implementering af nye teknologier og samarbejdsformer i et demonstrationsprojekt, hvor entreprenører, rådgivere og vejbestyrelser har mulighed for at demonstrere ny og lovende teknologi til Fremtidens Vej. Tanken er at demonstrere, hvordan nytænkning og tværgående samarbejde kan spare ressourcer i vejsektoren og hjælpe til at vælge de elementer, hvor man får mest valuta for pengene.

Bryggebroen er blevet godt modtaget af de københavnske cyklister og fodgængere. Allerede nu bruger 3000 cyklister den nye smutvej mellem Ørestaden og Københavns centrum; det er 75 pct. af broens kapacitet.

Refleksioner over vejudlæg, stiftelse af vejrettigheder og sammenhængen mellem privatvejsloven og planloven.

I skrækkampagner forsøger man at få trafikanter til at afstå fra visse former for adfærd ved at vise nogle af de negative konsekvenser, som adfærden kan få. Det forventes, at den frygt, som opstår via denne konfrontation, motiverer trafikanten til at ændre sin adfærd. Skrækkampagner har i stigende grad været benyttet i de senere år, men der mangler entydigt bevis for, at de har den ønskede effekt. En australsk undersøgelse forsøger at rette op på dette. 152 bilister (67% kvinder) med et gyldigt kørekort til personbil deltog i undersøgelsen. To 60 sekunders tv-kampagneindslag blev testet. Den ene omhandlede spritkørsel og den anden overtrædelse af hastighedsgrænsen. I begge kampagneindslag udgjorde fysiske skader og død det skræmmende element. I den ene var det bilistens veninde og i den anden bilistens bror, der blev slået ihjel. Undersøgelsen resulterede i følgende tre centrale resultater: 1. Det er afgørende for effekten af en skrækkampagne, at trafikanter oplever, at budskabet er relevant for dem. De trafikanter, der oplever, at budskabet er mere relevant for andre trafikanter, er mindre tilbøjelige til at ville ændre deres adfærd i overensstemmelse med kampagnens budskab. 2. Mænd oplever skrækkampagner, hvor trusler om fysisk tilskadekomst og død er det skræmmende element, som mere relevante for andre trafikanter end dem selv. For kvinder er det omvendt. Resultatet var det samme uafhængigt af trafikantens alder. 3. Resultaterne var samstemmende for begge kampagnebudskaber (spritkørsel og hastighedsovertrædelse). Det konkluderes derfor, at resultaterne kan generaliseres til også at være gældende for andre kampagner, der benytter sig af fysisk tilskadekomst og død som det skræmmende element. Forskerne understreger, at eftersom mandlige bilister er involveret i flere uheld end kvindelige bilister, ligger der en væsentlig udfordring i at finde frem til skrækelementer, der har effekt på mænd. Det foreslås, at mænd måske i højere grad bliver påvirket af trusler om social eksklusion end af trusler om fysisk tilskadekomst. Denne undersøgelse kan dog hverken af- eller bekræfte dette. Det understreges, at maksimal effekt af skrækkampagner forudsætter større viden om, hvordan forskellige trafikantsegmenter oplever forskellige trusler. En sådan viden ville med fordel kunne benyttes ved udarbejdelse af kampagner. Titel: Examining the effectiveness of physical threats in road safety advertising: The role of the third-person effect, gender, and age Forfattere: I. Lewis, B. Watson og R. Tay Publikation: Transportation Research Part F, 2007, 10, 48-60

Når en borger vil klage over en afgørelse, kommunen har truffet i medfør af vejlovgivningen, er det Vejdirektoratet, Vejjura afdelingen, der er klageinstans. Og der klages i stigende omfang – i Vejjura modtager vi et godt stykke over 400 klager om året. Men hvad er det egentlig, borgerne klager over? Og får de ret? Det kan du læse lidt om i denne artikel.

Der bliver undertiden efterspurgt regler for fastsættelse af ekspropriationserstatning. Imidlertid må det konstateres, at regler ikke findes udover reglen i grundlovens § 73 om fuldstændig erstatning. Derimod findes der en righoldig domspraksis, som fastlægger principper for erstatningsfastsættelsen. I artiklen omtales de nyeste domme om støjerstatning – domme som fastlægger ganske gode rammer for erstatningsbeløbene.

Anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner, blå cykelfelter og overkørsler indgår i denne før-og-efter undersøgelse, der er den hidtil største af sin art i Danmark. Effekter på trafiksikkerheden belyses for alle trafikarter i kryds og på strækninger, og både på uheld og personskader. Effekter på mængder af biltrafik og cykel-/knallerttrafik belyses for anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner. Endelig er det belyst, hvordan cykelfaciliteter på strækninger og i kryds indvirker på cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed.

Brokomiteen i PIARC indsamler og formidler verdensomspændende viden og erfaring vedrørende anlæg og drift af broer.