Scanning af Dansk Vejtidsskrift april 2007

Skumplast eller ekspanderet polystyren (EPS) har hidtil ikke været anvendt som vejunderlag i Danmark. I artiklen beskrives, hvordan materialet som den reelt eneste mulighed er anvendt på en følsom strækning af den igangværende udvidelse af Køge Bugt Motorvejen.

Hvad Emulsioner ikke kunne, ser nu ud til at kunne blive en realitet med planteoliemodificeret bitumen – Raps bitumen. Grønt alternativ til cutback bitumen (CB) til overfladebehandling (OB) på vej ind på markedet.

Århus Havn er inde i en rivende udvikling og er midt i et gigantisk udvidelsesprojekt, hvor den østlige containerhavn udvides med næsten 300.000 m2. For at sikre bedst mulig anvendelighed – også på sigt – har Århus Havn valgt en række utraditionelle løsninger, såvel med hensyn til belægningsopbygning af de trafikerede arealer, som f.eks. et næsten genialt afvandingsprincip med centermonterede dræn til sikring af effektiv belægningsafvanding.

PIARC er en international forening for nationale vejmyndigheder. Foreningen arbejder med emner inden for vejsektoren og bidrager med udveksling af viden om vej- og trafikteknik mellem de forskellige lande. PIARC arbejdet for vejbelægninger er placeret i den tekniske komité C4.3 ”Road Pavements”. I denne artikel berettes om komitéens arbejde med vejbelægninger.

Med baggrund i bl.a. miljøforbedringer bliver der udlagt et stigende antal overfladebehandlinger med bindemidler tilsat vegetabilske fluxolier. Fordelene er åbenlyse, og udviklingen på området er ikke stoppet. Der kommer nye koncepter, og det vurderes, at anvendelsen af vegetabilske produkter har en stor fremtid i Danmark.

Dette nummer af Dansk Vejtidsskrift handler mest om vejenes bygning og vedligeholdelse. Som Storm P. rammende udtrykte det: ”Ingenting kommer af ingenting – undtagen lommeuld”. Sådan er det også for vore veje. Det koster at bygge dem, men det koster sandelig også at vedligeholde dem. Så uden de nødvendige midler hjælper det alt sammen ingenting. De første meldinger om forårets udbud på kommunevejenes vedligehold er netop indløbet, og det er bestemt ikke opløftende læsning. Såfremt de skulle vise sig at være retningsgivende, må man konstatere, at kommunerne tager sig en ordentlig skraber i ” år 0” efter kommunalreformen. Det skyldes sikkert nok trangen til at søge mindste fællesnævner ”fordi de amtsveje, som kommunerne har overtaget, jo er så fine” (ja, alt er sandelig relativt). I stedet burde kommunerne se deres veje godt og grundigt efter i sømmene og hæve standarden til det tidligere amtslige niveau. Men man kan vel håbe på, at 2007 må blive året, hvor kommunerne finder deres egne ben. På statsvejnettet, der med overtagelsen af 2.159 km amts og kommuneveje, igen har fået en mere ”naturlig” størrelse, er der til gengæld kun én spiller – og Vejdirektoratet kom styrket ind i 2007 med dannelsen af de 6 nye vejcentre og overtagelsen af en række kompetente folk fra de hedengangne amter. Men, når det det hele kommer til stykket, synes alt at blive ved det gamle. Transport- (og Energi) ministeriet er efterhånden på alle poster styret af gamle ”regnedrenge” fra Finansministeriet, hvorfor grundholdningen nærmest virker som en videreførelse af Finansministeriets trang til evige nedskæringer – alle saglige hensyn til trods. Denne holdning blev senest tydeliggjort, da det kom frem, at Finansministeriet konsekvent – og bevidst – havde benyttet forkert indeksering (nemlig boligbyggeri i stedet for vejbyggeri) for igangværende anlægsarbejder, hvorfor der reelt manglede 650 mio. kr.! Denne triste konstatering aktualiserer et forslag, som Asfaltindustrien lancerede i 2002, om større uafhængighed af de bevilgende myndigheder gennem etablering af ”Danske Veje A/S”, hvis opgave skal være såvel drift og vedligeholdelse som nyanlæg på statsvejnettet. Det kan blive et statsligt selskab i lighed med ”A/S Storebælt” og ”Oresund”, og der findes allerede en stribe yderst kompetente personer i det nuværende Vejdirektorat, som fra første færd kan bemande det nye selskab. Selskabet skal forestå fremtidige nye anlæg efter overordnede rammer, der selvsagt skal følge de parlamentariske grundprincipper, men til gengæld ikke skal gennem samme tovtrækkeri som i dag med hensyn til finansiering af anlægsarbejderne. I stedet for at bruge tid, penge og mange fine rapporter med beregninger frem og tilbage om trafik, trængsel og infrastruktur samt alskens filosoferen om begrebet road pricing kan man lige så godt gå til biddet og erkende, at den rigtige løsning som regel også er den enkleste (og billigst administrerbare). Det ligger nogenlunde fast, at behovet for udbygning og vedligeholdelse af statsvejene ligger i størrelsesordenen 1,4 - 1,5 mia. kr. plus 800 - 900 mio. kr. – modsvarende i alt 2,2 - 2.3 mia. kr. per år. Benzinafgiften indbragte for et par år siden 15 mia. kr. per år og dieselafgiften ca. 7 mia. kr. – altså i alt 22 mia. kr. – og det ses af 2006-salgstallene for benzin og autodiesel, at disse tal endog vil blive højere, når det færdige provenu for 2006 foreligger. I forbindelse med en omlægning af afgifterne, når registreringsafgiften skal sænkes og brændstofafgiften sættes op, vil 50 øre per solgt liter brændstof – afsat som ”road pricing” – give fuld dækning for udbygning og vedligeholdelse af motorvejsnettet. Med det in mente, at det seneste halvårs voldsomme olie- og benzinprissvingninger ikke i synderlig grad påvirkede brændstofsalget – og med bilisternes samtidige interesse i en afgiftsomlægning – vil det på ingen måde virke afskrækkende. Så det må være vejen for fremtiden.

På baggrund af svenske erfaringer har Inreco ved hjælp af stålarmering og specialasfalt stabiliseret en vej- og dæmningskonstruktion.

De første resultater af støjmålinger viser, at der er opnået op til 5 dB støjreduktion for personbiler for nye optimerede tyndlagsbelægninger på Vejdirektoratets forsøgsstrækning på M64 ved Herning.

Nu er vi på vej mod foråret, og solens varme stråler får blomster og blade til at spire frem. På vejene betyder foråret og varmen, at der på nogle belægninger opstår nogle ubehagelige buler – nemlig dampbuler.