Viser artikel 1-10 af 26 resultat(er)
Scanning af Dansk Vejtidsskrift september 2007
I hele Europa kortlægges støjen i 2007. Vi får et samlet billede af støjproblemerne, samt hvor støjen er værst. I Danmark gløder computerne også, hvor hele hovedstadsområdet og byområderne langs de større trafikanlæg støjkortlægges. I 2008 ser vi resultatet, som skal bruges til at bekæmpe støjen, hvor den er værst, og beskytte de områder, hvor der stadig er fred og ro. Vi skal på EU niveau begrænse støjen ved kilden samt bekæmpe støjen på dens vej i de enkelte lande. Der bliver knaphed på stilhed, så det haster med gøre noget.
Den kollektive trafik fylder mere og mere i dagspressen. Den kollektive trafik bliver omtalt på godt og ondt, men selv med den øgede fokus på området, kan den stadig faldende passagermængde ende med at sende den kollektive trafik på skrump. Men der er dog muligheder for en positiv udvikling viser mange indlæg til Trafikdagene.
250 deltagere satte i slutningen af august fokus på den danske trafikforskning på de årlige Trafikdage på Aalborg Universitet.
CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 dB(A) at skifte til en low noise-belægning (også kaldet en støjreducerende belægning), endda 10 dB(A) hvis man sammenligner med en mere slidt standardbelægning. Men det er ikke altid, at en ny type belægning hjælper mærkbart. Derfor anbefaler Grontmij | Carl Bro A/S CPX-støjmåling både før og efter et eventuelt skift af belægning.
Efter generalforsamlingen i maj måned er den nye ledelse af Dansk Vejtidsskrift nu på plads. På generalforsamlingen i maj måned blev følgende valgt til bestyrelsen for AvfFonden og Dansk Vejtidsskrift: • Brian Christensen, Vejdirektoratet • Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet • Lene Herrstedt, Trafitec • Jasper Kyndi, Cowi as • Per Studsholt, Aalborg Kommune • Anders Müller, Guldborgsund Kommune. Anders Müller har efter generalforsamlingen skiftet job til det private og er derfor trådt ud af bestyrelsen. Den lidt reducerede bestyrelse havde sit første møde midt i august. Den konstituerede sig med Jasper Kyndi som formand og Per Studsholt som næstformand. Bestyrelsen vil bruge efteråret til at få overblik over den nye opgave, og vil i slutningen af året fastlægge den fremtidige strategi for Dansk Vejtidsskrift.
Støj fra dæk og vejbaner er et samfundsproblem, som både forstyrrer sjælefreden og sænker huspriserne, og som i yderste konsekvens kan være sundhedsskadelig.
Formålet med arbejdet i PIARC komite 1.3.3 er at støtte vejforvaltningerne med at udvikle og anvende resultatmål. Til brug herfor har komiteen udviklet det elektroniske værktøj ”Peformance Indicator Navigator”, der i form af et beslutningstræ repræsenterer international god praksis ved valg af resultatmål. Valg af relevante præstationsmål og effektmål er grundlag for, at brugere og interessenter løbende kan vurdere effektiviteten i vejforvaltningerne og af den førte politik på vejområdet.
Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen 2007.
Gladsaxe Kommune lod i 2004 kortlægge trafikstøjen langs alle veje i kommunen og besluttede samme år en støjhandlingsplan. Tetra Plan var kommunens rådgiver på opgaven.

