Scanning af Dansk Vejtidsskrift oktober 2007

I brev af 23. marts 2006 har Helsinge Kommunen anmodet om en udtalelse om ovennævnte emne. Kommunen ønsker særligt at få oplyst, hvordan vintervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedli-geholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997) § 16 skal tolkes. Bestemmelsen har følgende formulering: ”Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter denne lov, føres af vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrel-se…Tilsynsmyndigheden kan om fornødent lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning.” Helsinge Kommune har truffet beslutning om, at private fællesveje i sommerhusområder skal be-handles efter privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. au-gust 1999) afsnit III. I sommerhusområderne skal ejerne af de ejendomme, der grænser til private fællesveje, derfor udføre vintervedligeholdelse på vejen. Kommunen spørger på den baggrund, om den som tilsynsmyndighed, skal varsle, påbyde og i sidste ende lade arbejdet udføre på den forsømmeliges regning, hvis renovationsvognene ikke vil færdes på vejen på grund af manglende vintervedligeholdelse. Eller om ”om fornødent” kan tolkes således, at der kun skal gribes ind, når forholdene gør det trafiksikkerhedsmæssigt uforsvarligt at færdes på vejen. Vi kan oplyse, at formålet med § 16 er at fastslå, hvilken myndighed der har kompetencen til at føre tilsyn med at grundejeren overholder deres forpligtelser efter vintervedligeholdelsesloven. Udtrykket ”Tilsynsmyndigheden kan om fornødent” giver kommunen en mulighed for at udføre ar-bejderne på en forsømmelig grundejers regning. Ordet ”kan” medfører, at kommunen ikke i alle til-fælde er forpligtet til at gribe ind. Hvornår der skal gribes ind, afhænger af kommunens konkrete skøn. Ved udøvelsen af dette skøn må kommunen lægge vægt på, om den manglende vintervedligeholdel-se fører til, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Bestemmelsen tager ikke nærmere stilling til, hvordan, hvornår og i hvilket omfang tilsynet skal fo-retages. Dette forhold må dog ses i sammenhæng med, at det er kommunen, der efter forhandling med poli-tiet, bestemmer, om grundejerne skal vintervedligeholde de pågældende veje. Kommunen kan også begrænse eller helt ophæve grundejernes forpligtelser, såfremt det skønnes forsvarligt under hensyn til færdslens ringe omfang. Når kommunen har truffet en beslutning om, at grundejerne skal udføre vintervedligeholdelse på private fællesveje i et sommerhusområde og ikke har begrænset eller ophævet denne pligt, må grundejerne og trafikanterne i almindelighed have en berettiget forventning om, at kommunen også vil føre tilsyn med og gribe ind, hvis de pålagte pligter ikke udføres. Manglende indgriben vil eventuelt kunne føre til, at kommunen pådrager sig et erstatningsansvar for skader opstået som følge af manglende vintervedligeholdelse. Vejdirektoratet, den 27. april 2006

Norge er et vinterland og vinterdrift av det norske riks- og fylkesvegnettet koster hvert år over 1 milliard NOK (ca 1 mrd DK) og utgjør ca 20% av drift og vedlikeholdsbudsjettet.

De kendte ulemper ved saltning som korrosion og giftighed for planter kan reduceres eller helt elimineres. Forsøg med sukker (melasse) på vejbanen kan reducere saltmængden med op til 90%, andre midler som CaMg acetat (CMA) og kaliumformiat som substitutter kan få saltet helt væk fra vejbanen.

Byrådet i Høje Taastrup Kommune havde besluttet, at området omkring bymidten skulle have et kvarterløft. Hovedgaden, som dengang hed Køgevej nu Taastrup Hovedgade, var dengang en meget trafikeret vej med ca. 12.000 biler i døgnet og skulle transformeres til en gågade med let kørende trafik på de gåendes betingelser. Den kørende trafik skulle dirigeres ad de to ringgader med udvidede parkeringsmuligheder i umiddelbar tilknytning til Taastrup Hovedgade.

Arrangeret af fagfolk med adgang til et nordisk netværk af specialister inden for vinterdrift blev seminaret ”Fremtidens vintertjeneste” en succes med over 130 deltagere. Langt størstedelen kom fra den kommunale verden, og de fik rig lejlighed til at orientere sig i de nyeste værktøjer og metoder samt udveksle både erfaringer og visitkort med hinanden. Med fokus på de udfordringer, kommunalreformen stiller vintertjenesten, tog seminaret fat om en debat, der rækker ud over vinteren 2008.

Når en kommende vejstrækning skal projekteres, opstartes processen ved, at Vejdirektoratet arrangerer en markvandring for de involverede teknikere og rådgivere, som sammen går strækningen igennem og diskuterer vejforløbet og landskabet. Ideen til det runde rasteanlæg opstod den 20. marts 2002, hvor vi første gang gik hen over den lille hede.

Den 8. oktober 2007 åbner Vejdirektoratet 14 km motorvej fra Høgild syd for Herning til Brande, næsten præcist et år efter vi åbnede de 25 km motor- og motortrafikveje nord herfor, som fører videre til og omkring Herning. Projektet omkring Herning afsluttes i 2008 med åbningen af den sidste etape – motortrafikvejen fra Vardevej til Snejbjerg.