Scanning af Dansk Vejtidsskrift november 2007

I brev af 21. september 2007 har du på vegne af grundejerforeningen bedt Vejdirektoratet om en udtalelse om ovennævnte emne. Du oplyser, at du er bekendt med vores brev af 25. marts 2003 om udskiftning af brønddæksler i forbindelse med vedligeholdelse af offentlige veje (Vejdirektoratets j.nr. A01-D0301-111 ), og du ønsker nu at få oplyst, om det samme gælder for vedligeholdelse af private fællesveje, når arbejdet udføres af grundejerforeningen på eget initiativ. Vejdirektoratets udtalelse Vi går ud fra, at der er tale om en privat fællesvej i by og bymæssigt område – det vil sige en privat fællesvej omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit I, III og IV (§§ 1-13, 21-71). Kommunen (Jf. privatvejslovens § 6) kan ved arbejder på private fællesveje kræve, at en ledningsejer skal hæve eller udskifte brønddæksler i forbindelse med et vejarbejde, hvis kommunen konkret skønner, at det er nødvendigt at udskifte eller ændre dækslerne for at holde vejen i en efter færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand, jf. privatvejslovens (lov om private fællesveje - lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) § 52. Privatvejslovens § 52 omfatter dog kun ledninger, der ikke tjener noget vejformål og dermed i princippet er vejen uvedkommende. Ledninger og andet udstyr til vejafvanding og vejbelysning er således ikke omfattet af bestemmelsen. Sådanne ledninger betragtes som vejudstyr, og de er derfor omfattet af lovens almindelige bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje, det vil sige lovens § 57. Efter denne bestemmelse er det ejeren af en ejendom, der grænser til vejen, der har pligt til at vedligeholde vejen. Det er kommunen, der bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres for at holde vejen i god og forsvarlig stand, jf. lovens § 57, stk. 2. Kommunen kan derfor stille krav om ændring af brønddækslerne i vejen, ligesom kommunen skal godkende eventuelle ændringer af ledningerne, jf. lovens § 50. Grundejerne kan ikke stille krav til en ledningsejer om, at han skal ændre brønddækslerne og afholde udgifterne hertil, når det sker i forbindelse med arbejder på en privat fællesvej, som ikke er omfattet af en konkret afgørelse truffet af kommunen. Det skal i den forbindelse understreges, at kommunen efter loven kun kan bestemme, hvordan et konkret, aktuelt arbejde skal udføres. Loven giver ikke kommunen ret til at bestemme, hvordan en privat fællesvej i by fremtidigt skal vedligeholdes. Vejdirektoratet 9. oktober 2007 (Dok. 07/10495-2)

I ”Retningslinier for Vejforum” står der, at målet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområ-det og i dette områdes indpasning i hele transportsektoren. Videre står der, at Vejforum skal være anvendelsesorienteret og omfatte foredrag og diskussioner om tidens emner såvel på det policy-orienterede som tekniske område. Nye forskningsresultater skal bringes på bane og erfaringer skal udveksles i workshops, der skal indgå som en del af Vejforum. Fagligt skal emnerne udgå fra plan-mæssige overvejelser til driftsledelse af vejnettet. Som et led i Vejforums aktiviteter tilbydes fir-ma/institutioner mv. at udstille under konferencer. Med dette sigte har vi tilrettelagt programmet for Vejforum 2007, som er den 7. i rækken. Tilsyne-ladende har vi ramt målgruppens ønsker, for i lighed med de tidligere år blev tilmeldingsgrænsen ramt allerede efter 3 dages tilmelding. Vi bliver således knap 800 deltagere ved årets Vejforum den 5. og 6. december på Hotel Nyborg Strand. Siden sidste år er Hotel Nyborg Strand blevet ombygget og har nu en større kapacitet i lobbyområ-det og i mødelokalerne. Derved har det været muligt at flytte hele udstillingsområdet, så vi kan til-byde vore udstillere og de besøgende bedre faciliteter. Ligeledes vil rammerne for workshops og fo-redrag være forbedret i forhold til sidste år. Årets program kommer vidt omkring. Med Kristian Pihl Lorentzens og Magnus Heunickes indlæg under åbningen får vi taget temperaturen på den trafikpolitiske scene. Under det faglige program præsenteres vi for resultatet af Infrastrukturkommissionens arbejde, der kan komme til at danne baggrund for en landspolitisk bred transportaftale i 2008. Vi skal høre om tilgængelighed, cykelstra-tegi, vejstøj, miljøvenlige bygader, trafikledelse, modulvogntog, smukke veje, vejklassificering, tra-fiksikkerhed, kommunalreformen, OPP og vejlovsadministration samt om vand i veje, vejanlæg, transportudvikling og en række vejdriftsemner. Derudover er der en række workshops om aktuelle emner. Samlet et overflødighedshorn af den nyeste viden inden for vejsektoren. Vejforum kan også bruges til at pleje sit netværk. Vi har prøvet at lægge en ramme uden for den faglige del, som muliggør en god personlig kontakt mellem de mange deltagere. Så forhåbentlig glæder mange sig ligesom jeg til, at vi mødes i Nyborg den 5. og 6. december.

Bestyrelsen for Vejsektorens Efteruddannelse har udnævnt Jens E. Pedersen til sekretariatschef. Jens E. Pedersen har i det meste af sit arbejdsliv nationalt og internationalt beskæftiget sig med arbejdsopgaver i vejsektoren. Han har i mange år arbejdet i Vejdirektoratet, hvor han havde et tæt samarbejde med kommunernes vejafdelinger. Efter Vejdirektoratet blev han direktør for Dansk Cyklistforbund, og i det seneste år har han arbejdet som udviklingskonsulent i VEJ-EU. Med udnævnelsen af Jens E. Pedersen er det bestyrelsens mål at videreudvikle VEJ-EU, så VEJ-EU til stadighed kan levere den undervisning, der sikrer en kompetent og moderne vejsektor, og samtidig sikrer, at vejsektoren bliver en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling. I anledning af udnævnelsen inviterer jeg til reception den 30. november kl. 14.30-16.30 i kantinen, Vejdirektoratet Fløng, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, hvor du får mulighed for at hilse på Jens E. Pedersen og VEJ-EU’s bestyrelse

Dansk Vejhistorisk Selskabs sidste arrangement i 2007 er et foredrag med titlen Store planer i 1950’erne. Det Trafikøkonomiske Udvalg og dets tanker om fremtidens trafiknet. Foredragsholderen er arkivar, ph.d. Steffen Elmer Jørgensen, Landsarkivet for Nørrejylland – forfatter til ’Fra chaussé til motorvej’ – og det finder sted mandag den 26. november kl. 15.45-18.00 i Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, København K.

Den stigende interesse for arkitektur er også nået til vejsektoren – det gælder både store og små vejanlæg. Ved årets Vejforum gennemgås et stort projekt, vejudvidelsen af Motorring 3 samt et mindre projekt, ombygningen af rute 26 ved Kongens Bro. Herudover introduceres Vejdirektoratets bogudgivelse fra foråret 2007, ”Smukke Veje – ABC i Vejarkitektur”, der gennemgår aktuelle projekter fra de seneste 5 års vejbyggeri.

Vejdirektoratet har i e-mails af 8. og 23. august fået følgende spørgsmål fra dig: Spørgsmål 1: Langs kommuneveje på landet og i landsbyer - dvs. strækninger typisk med græsrabat (der som regel frivilligt passes af borgeren) og uden grøft, kantsten, kloakering eller vejdræn (nogle gange vil der være vejdræn, som dog næppe altid kan aftage vandet hurtigt nok) - ses meget ofte den situation, at vand fra vejen løber ind ad indkørslerne. Der findes flere varianter af situationen - fx at vandet står langs hegnet ind til haven - eller hvis vejens længdeprofil er faldende, og vand fra en tilstødende strækning ikke har fundet afløb, før det når til en given indkørsel - så kan der komme en større vandmængde ind. Hvordan skal kommunen forholde sig, hvis en borger forlanger, at kommunen sørger for, at vandet ikke løber ind i indkørslen. Eller blot forlanger, at vandet ikke forlader vejarealet, inklusive rabatten. Kan der siges noget generelt - og vil der være tilfælde som kan, skal eller bør afvige fra en evt. generel regel? Spørgsmål 2: Kan lodsejere pålægges at slå græsrabatterne på en offentlig vej ud for ejendommene (fx kun i byzone eller bymæssig)? Hvordan kan det evt. ske (regulativ m.v.)? Den snerydnings- og renholdelsespligt (inklusive ukrudt), som lodsejere har på fortovet ud for ejendomme - gælder den også for grusfortove? Har en lodsejer - eller kan han få - pligt til at reparere skader i græs- eller grusrabatten, hvis andre kører rabatten i stykker? Er der sammenhæng med, om der er adgangsbegrænsning fra ejendommen til den pågældende vej? Du har endvidere fremsendt en henvendelse fra en grundejer, der spørger om, hvornår kommunen dræner en offentlig vej ud for dennes ejendom. Henvendelsen er ledsaget af flere billeder, der viser situationen efter et af årets store regnskyl. Vejdirektoratets kommentarer til dine spørgsmål: Indledningsvis kan vi oplyse, at vi alene kan besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning vi administrerer, det vil her sige vejlovgivningen. Vi kan således ikke udtale os om andre regelsæt. Ad spørgsmål 1. Vejloven (Lov om offentlige veje - lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) indeholder alene en bestemmelse om, at vejbestyrelsen er forpligtet til at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver, jf. lovens § 10. I det omfang regnvandet er til gene for trafikken, påhviler det vejbestyrelsen at bortlede vandet. Loven indeholder derimod ikke bestemmelser om, hvordan de offentlige veje skal vedligeholdes i forhold til vejenes omgivelser. Det spørgsmål må derfor afgøres efter anden lovgivning, fx miljølovgivningen, samt efter almindelige naboretlige og erstatningsretlige grundsætninger. Vi mener, at regnvand, der falder på veje, er omfattet af miljølovgivningens regler om afledning af spildevand. Vi skal derfor foreslå, at du spørger Miljøstyrelsen, om kommunen efter disse regler er forpligtet til at anlægge dræn. Det hører under domstolene at tage stilling til, om kommunen - efter de almindelige retsgrundsætninger - kan pålægges et erstatningsansvar for tab som følge af indtrængende vejvand, eller kan pålægges at etablere dræn til hindring af, at regnvand trænger ind på naboejendommene. Ad spørgsmål 2. Som nævnt under svaret på spørgsmål 1 påhviler det vejbestyrelsen at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Dette omfatter også grøfter og rabatter. Undtagelse herfra findes i § 5 i vintervedligeholdelsesloven (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje - lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997), hvorefter vejbestyrelsen i byer og bymæssig bebyggelse efter forhandling med politiet kan bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, bl.a. skal renholde og snerydde fortov og sti ud for ejendommen. Det er vores opfattelse, at bestemmelsen alene omfatter befæstede fortovsarealer - herunder grusfortove - men ikke vejrabatter eller arealer udlagt til beplantning og dermed heller ikke de græsrabatter, der fremgår af billederne. Bestemmelsen omfatter ikke reparation af fortovsarealer, der er kørt i stykker af trafikanterne. Forpligtelser efter § 5 kan ikke pålægges ejere af ejendomme ved vejstrækninger, hvor der af færdselsmæssige grunde er etableret en adgangsbegrænsning, der kan håndhæves af det offentlige, og hvor der ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommene, medmindre vejen er en del af et samlet vejsystem til udelukkende eller overvejende trafikbetjening af et udstykningsområde, jf. lovens § 6, stk. 1 og 2. Vi mener derfor ikke, at grundejerne kan pålægges at renholde eller reparere græsrabatter, grøfter eller lignende ubefæstede arealer. Vejdirektoratet den 30. august 2007 (sagsnr. 07/09371-3)

I e-mail af 24. juli 2007 har Ringsted Kommune anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne. I har oplyst, at det drejer sig om en grøft, der ligger langs med kommunevejen Sorøvej som en del af vejarealet. På den tilgrænsende mark dyrker landmanden (grundejeren) majs. Marken hælder nedad mod grøften. Sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der er kommet i de senere år, er store mængder fint sand skyllet ud i grøften. Såvel grøften som en rørledning, der går under vejen, er blevet fyldt helt op med det fine sand. Endvidere har en å, som ligger på den modsatte side af vejen, har fået tilført så store mængder sand, at det har givet problemer for de landmænd, som har jorder ned til denne å. Sandet i åen medfører, at deres drænafvanding ikke virker. I spørger derfor: • Kan kommunen kræve, at den landmand, som er skyld i den store udvaskning af sand, skal oprense grøften, rørledningen under vejen, og åen? • Kan kommunen kræve, at landmanden holder egne vandmængder på sin jord? Vejdirektoratets udtalelse Vi skal indledningsvis oplyse, at vi alene kan påtage os at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, vi administrerer, det vil her sige vejloven (lov om offentlige veje - lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999). Spildevand må ikke ledes ud på veje eller til disse grøfter eller ledninger. Anden tilledning af vand må kun finde sted med vejbestyrelsens tilladelse. Det fremgår af vejlovens § 102, stk. 4. Denne bestemmelse finder efter sin formulering kun anvendelse, når vejens nabo har truffet særlige foranstaltninger med henblik på at lede vand ud på vejen, fx etableret drænrør, der leder vandet ud på vejarealet. Som sagen er beskrevet, mener vi ikke, at udledningerne er omfattet af vejlovens § 102, stk. 4. Vejloven indeholder i øvrigt ikke bestemmelser, der giver kommunen hjemmel til at kræve, at den pågældende landmand oprenser vejgrøft, rørledning eller åen eller hjemmel til at kræve at landmanden for fremtiden hindre overfladevand at strømme ud på vejarealet. Det spørgsmål må derfor afgøres efter anden lovgivning, f.eks. miljølovgivningen, eller efter almindelige naboretlige og erstatningsretlige retsgrundsætninger. Vi er ikke bekendt med om miljølovgivningens indeholder sådanne regler. Vi skal derfor foreslå, at I retter henvendelse til Miljøstyrelsen herom. Spørgsmålet om landmanden efter de omtalte almindelige retsgrundsætninger kan pålægges et erstatningsansvar for udgifter til oprensning af vejgrøft, rørledning og åen eller pålægges at sikre at overfladevand for fremtiden ikke strømmer ind på vejarealet henhører under domstolene ved almindeligt privatretligt søgsmål. Vejdirektoratet, den 30. august 2007 (sagsnr. 07/09629)

Vejregelarbejdsgruppe 3.0, ”IT på vej”, har nu vejregler for variable vejtavler klar til godkendelse. Gruppen har desuden påbegyndt vejregler for signalanlæg, udbudsforskrifter for variable vejtavler samt en håndbog i brug af detektorer.

Vejforbindelsen fra Riis mod Billund åbnes for trafik den 19. november 2007 og markerer dermed afslutningen på Diagonalvejsprojektet, som er projekteret af Vejle Amt og afsluttet af Vejdirektoratet i 2007. Vejanlægget, der åbnes, er dels et led i udbygningen af rute 18 fra Herning til Vejle og dels Diagonalvejen fra Horsens, syd om Give mod Billund. Rute 18 anlægges som motorvej og rute 30 som motortrafikvej. Motorvejsdelen udgør med sine godt 2 km forbindelsen mellem Riis og motortrafikvejen mod Billund, og den vil dermed føre rute 30 trafikken fra Østjylland mod Billund og senere medvirke til at føre rute 18 trafikken fra Herning via Give, Riis og Ølholm til E 45 nord for Vejle.