Viser artikel 1-10 af 26 resultat(er)
Scanning af Dansk Vejtidsskrift december 2007
Stockholms stad har sammen med Vägverket, Region Stockholm, udbudt opgaven med at registrere rejsetider på dele af hovedvejnettet i Stockholm på en lidt anderledes måde. I Stockholm betaler bestilleren en fast pris per måned for rejsetidsinformation. Leverandøren har det fulde ansvar for udstyr, program og drift af system m.m. under hele kontraktperioden.
Sammenlægningen af de 4 kommuner – Hals, Sejlflod, Nibe og Aalborg Kommune – har i forhold til vejmyndighedsområdet på mange måder været en udfordring. Det har dog samtidig været en anledning til, at arbejdsrutinerne blev gennemgået for optimering af arbejdsgange.
Kommunerne kan træffe afgørelse om afspærring af private fællesveje efter flere regelsæt. Hvilket regelsæt, der konkret skal anvendes, afhænger af omstændighederne i sagen, herunder begrundelsen for afgørelsen. Nogle regelsæt indeholder særlige procedurebestemmelser. Hvor det ikke er tilfældet, gælder de almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Men også, hvor der er særlige procedurebestemmelser, supplerer de almindelige forvaltningsretlige regler de særlige procedurebestemmelser.
Som et af sine spidskompetenceområder har Consia arbejdet med trafiksikkerhed i 25 projekter i udviklingslande. Udfordringen for vores eksperter er, at de ud over den ingeniørmæssige viden også skal have kompetencer til at kunne arbejde med kulturer, processer og interaktioner og dermed udvikle tilpassede og bæredygtige løsninger.
Automatisk overvågning og elektroniske vejtavler bliver fremover en naturlig del af Guldborgsundtunnelen. Installationen af overvågningssystemerne er foretaget for at opretholde et højt sikkerhedsniveau i tunnellen, efter opgradering af den tosporede motortrafikvej med nødspor til en firesporet motorvej uden nødspor.
Årets Vejforum er nu vel overstået, og det blev igen stedet, hvor hele vejsektoren mødtes to dage til faglig udfordring, videndeling og netværksaktiviteter. Det var 7. gang Vejforum blev afviklet, og vi kan heldigvis konstatere, at Vejforum fortsat udvikler sig i en positiv retning, og at vi herved er ved at vokse os ud de ellers fortræffelige rammer på Ny-borg Strand. Der var udsolgt på mindre end en uge, og mange måtte desværre gå forgæves og kunne ikke komme med til arrangementet. Der var ellers plads til ca. 800 deltagere og 30 udstillere. I år blev der budt på et stort fagligt program med 78 indlæg og 4 workshops med mange spændende indlæg både politiske og faglige. Forhåndstilmeldingerne lå på mellem 60 og 144 deltagere til de enkelte sessioner, dog med over 300 tilmeldinger til sessionen vedrørende Infrastrukturkommissio-nen som det store trækplaster. De enkelte workshops havde mellem 16 og 60 deltagere. Udstillingen havde i år fået bedre og lysere rammer efter at være flyttet til de nyindviede lokaler, og det gav mere plads både til udstillere og besøgende. I år var der deltagelse fra 57 kommuner på Vejforum. Dette tal må gerne vokse i de kommende år. Det er vigtigt for hele vejsektoren, at alle kommuner deltager i debatten om fremtidens veje. De foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at dette års Vejforum er blevet meget positivt modtaget, både hvad angår indholdet af det faglige arrangement, de ydre rammer for arrangementet samt det sociale islæt ved aftenens underholdning. I år er så det 4. år, hvor jeg har siddet ved rorpinden som formand for faggruppen, og det er med glæde, at jeg kan se, at vi har udstukket den rette kurs og gennem årene har kunnet sammensætte et program, der både er spændende og byder på faglig udfordring. Det tyder den overvældende inte-resse for Vejforum på, hvor vi siden starten er vokset fra ca. 500 til ca. 800 deltagere. Når repræsentantskabet mødes i januar vil jeg overlade rorpinden til en ny formand og dermed må-ske også en ny kurs for ikke at gro fast tesen – sådan gjorde vi også sidste år. Jeg vil dog fortsat væ-re at finde blandt roerne på holdet. Det har været fire spændende år, og jeg vil gerne takke alle de, der beredvilligt har deltaget i fag-gruppens arbejde, og ikke mindst de mange, der har leveret alle de indlæg, der er så nødvendige for at godt arrangement. Selv om der nu kommer en ny formand for faggruppen, vil Dansk Vejtidsskrift fortsat være aktiv omkring Vejforum. Jeg er sikker på, at Vejforum vil bestå i mange år fremover. Det er blevet stedet, hvor hele vejsekto-ren mødes og samles om de udfordringer, vi alle kommer til at stå overfor i den kommende tid. Mit ønske er, at Vejforum fortsat udvikles og styrkes, således vi til stadighed kan leve op til formid-ling af faglige udfordringer, videndeling og netværksdannelser, som var grundidéen ved opstart af det første Vejforum i 2001. Dette års Vejforum er på fornem vis lagt bag os, og det er tid til at se fremad mod næste års udfor-dring – et mindst lige så godt Vejforum, hvor der stadig er rift om pladserne. Repræsentantskabet vil i januar 2008 gennemgå dettes års evalueringer sammen med Organisati-onsgruppen og Faggruppen og efterfølgende afstikke kursen for næste års Vejforum. Vi ses til Vejforum 2008.
For 25 år siden var systematisk vedligeholdelse af vejnettet et højaktuelt emne i Danmark. En lang række koncepter blev dengang afprøvet under fællesbetegnelsen pavement management systemer. Kun få af koncepterne har overlevet frem til i dag. Til gengæld har de vokset sig store og er i dag blevet til bredtfavnende vejforvaltningssystemer.
En af vores konsulenter fik til opgave at træne medarbejderne i en trafiksikkerhedsafdeling hos de nationale vejmyndigheder i Ghana. Han forstod, at der skulle startes ”helt forfra” med de lokale folk og blev derfor forbavset over at finde den ene hyldemeter efter den anden fyldt med standarder og rapporter om emnet – mange af dem udarbejdet af udenlandske konsulenter, som tidligere havde lagt vejen forbi. Hvad var gået galt, siden de stadig havde behov for teknisk bistand, når de nu havde det hele i forvejen?
Vejdirektoratet kan om kort tid fejre 1 års fødselsdag som ”ny organisation”. I barselsgave fik organisationen en række nye opgaver, da man overtog de tidligere amtsveje. Vejdirektoratets funktion på naboretsområde fik eksempelvis et større omfang og et ændret indhold.

