Scanning af Dansk Vejtidsskrift januar 2008

Der er indgået en aftale om genopretning af jernbanerne i Danmark. Det får stor betydning for reinvesteringer i Banedanmarks jernbanebroer. Hvordan styres denne milliardinvestering i broer, hvilke nye tiltag skal igangsættes af rådgivere, entreprenører og leverandører i den forbindelse og hvilke erfaringer har den danske brobranche at trække på for at løse denne kolossale opgave? Dette er temaet for årets brodag tirsdag den 1. april: Der fortælles overordnet om, hvad reinvesteringsopgaven går ud på, hvor mange hundrede broer det omfatter, strategierne for genopretningen, hvordan klares trafikkens afvikling under arbejdets udførelse. Der gives et eksempel på en tilsvarende kommunal vejreinvesteringsopgave, og der fokuseres på entreprenørens udførelsesmetoder under vanskelige trafikale forhold herunder bortsprængning af gamle broer. Ud over temaet vil der være en række forskelligartede indlæg, der spænder bredt inden for arbejdet med broer. Det drejer sig om nye NDT-metoder, en spektakulær fodgængerbro og klimaforandringers indflydelse på brovedligehold baseret på allerede opnåede erfaringer med bortskyllede broer. Der sluttes af med en konkurrence om bygningen af en meget speciel norsk brotype med dansk deltagelse. Endelig afsløres det, hvem der bliver årets modtager af bro- og tunnelprisen. Indlederen bliver i år Birgit Aagaard-Svendsen, formand for Infrastrukturkommissionen. Det endelige program kan ses på: www.danskbrodag.dk

På Danmarks Vej- og Bromuseums magasin i Ringsted står en gul dieseldrevet motortromle, Munktell 12 t nr. 3198, fremstillet 1926. Tromlen stammer fra Ringkjøbing Amt, hvor den var i brug indtil engang i 1960’erne. Heldigvis valgte det amtslige vejvæsen at bevare tromlen og holde den i drift, men med strukturreformen stod det klart, at der skulle findes et nyt opbevaringssted: Den 16. august 2006 kom tromlen til Danmarks Vej- og Bromuseum. Efter et kort ophold foran museets midlertidige kontorpavilloner blev tromlen kørt til mere betryggende forhold på magasin. Her bliver den indtil museet står klar i 2010. Dog var den til Fars Dags-arrangement på Danmarks Tekniske Museum den 5. juni 2007, hvor den kørte rundt blandt andre store, imponerende og larmende maskiner. Tromlen kan køre, men trænger til et større eftersyn, nogle mindre reparationer og sandblæsning og ny maling. AVF-fonden har nu besluttet at give et tilskud på 50.000 kr., så tromlen kan sættes i stand – og på Danmarks Vej- og Bromuseum glæder vi os. En stor tak til AVF-fonden.

Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med vejarbejde viser, at trafikafviklingen kan forbedres og driftsomkostningerne reduceres, hvis der ændres på de gældende anbefalinger.

Rambøll Nyvig og Herning Kommune har udviklet en model til udpegning af trafikfarlige skoleveje. Modellen sikrer, at vejnettet kan beskrives og prioriteres efter, hvor det er mest farligt og utrygt for skolebørn at færdes. Modellen kan anvendes i identifikationen af befordringsberettigede elever, i skolevejsanalyser og i kommunernes stiplanlægning.

Uden udstrakt anvendelse af No-Dig metoder havde Odense Vandselskab ikke kunnet gennemføre det netop færdiggjorte store og komplicerede afløbsprojekt ved Odense havn. I projektet var det nødvendigt at anlægge store og dybe rørledninger med en indvendig diameter op til 2,5 m under hovedfærdselsårer, bebyggelse og naturområder, hvor opgravning enten ikke var tilladt eller mulig. I disse områder blev rørledningerne anlagt ved opgravningsfri metoder med stor succes.

Som det vil fremgå af det følgende, mener jeg, at der gennem et vejudlæg kun reserveres areal til vej. Jeg tager derfor afstand fra Vejdirektoratets opfattelse, som accepterer, at der også gennem et vejudlæg følger/kan stiftes vejret. Væsentligst fordi der mangler hjemmel i privatvejsloven. Artiklen kan derfor ikke læses som en fremstilling af gældende ret på området, hvis man herved forstår Vejdirektoratets praksis. Jeg har forsøgt at klarlægge, hvordan domstolene vil se på tingene.

En dag for flere år siden ”faldt” en bil igennem belægningen på en parkeringsplads ved et indkøbscenter i Norrköping i nærheden af hovedvejen til Stockholm. Det grus og sand, som skulle garantere stabiliteten, var simpelthen forsvundet igennem utætheder i et ø2000 mm rør.

Strukturreformen har på vejområdet medført betydelige ændringer. Først og fremmest som følge af amternes nedlæggelse og fordelingen af de tidligere hovedlandeveje mellem Vejdirektoratet (staten) og kommunerne. Men også som følge af ændringen i kommunernes størrelse, herunder den geografiske udstrækning og det tilhørende kommunale vejnet, og sammenlægningen af flere kommunale vejadministrationer med forskellig kultur, administrationspraksis, serviceniveau m.v. Etableringen af vejdirektoratets 6 vejcentre fordelt over landet, den interne omorganisering af Vejdirektoratet i forbindelse hermed og vejcentrenes samarbejde med de lokale kommuner har været en stor opgave og en ny udfordring. Det er mit indtryk, at selve overdragelsen af amtsvejene til kommuner og stat og den umiddelbare forvaltning heraf de fleste steder er forløbet godt og relativt smertefrit, bl.a. begunstiget af en næsten udeblivende vinter. I sagens natur er det dog klart, at man ikke i alle kommuner har fuldt overblik over opgavens egentligt omfang, ligesom det kan knibe med et detaljeret kendskab til de forøgede vejanlæg. I forbindelse hermed resterer der ikke ubetydelige opgaver med gennemførelse af vejklassificering, samkøring af vejadministrationssystemer og systematisk opsamling af nødvendige vejdata. Endelig er der også behovet for omorganiseringen udmøntningen af trafiksikkerhedsarbejdet. Transportministeren har jo bebudet, at hun i løbet af 2008 vil gennemføre en undersøgelse af, hvordan færdselssikkerhedsopgaven er blevet organiseret og varetaget i kommunerne. Som det fremgår af det ovenstående, er der fortsat massevis af opgaver for kommunerne på vejområdet, men udførelsen heraf er ikke det største problem. Det største problem er den efterhånden katastrofale situation for rekruttering af vejingeniører. Det er tydeligt, at den nedgang i antal uddannede på dette område – specielt på DTU – har medført en mangelsituation af et betydeligt niveau. Stort set alle landets kommuner og vejcentrene søger vejingeniører. Herudover må det forudses, at problemet i de nærmeste år vil vokse yderligere som følge af et omfattende generationsskifte. Vi har i KTC’s faggruppe for ”Vej, Trafik og Trafiksikkerhed” drøftet situationen og er enige om at foreslå, at alle gode kræfter bør samarbejde om at udvide og forbedre de videregående uddannelser på vejområdet. Det vil først og fremmest sige udvidelse af optageantallet på Aalborg Universitet og på DTU i Lyngby, men også på landets øvrige ingeniøruddannelsesinstitutioner. Derudover bør uddannelsen suppleres med muligheden for at opnå en mastergrad i vejteknik (eller hvad det i fagsprog skal hedde). Vi i faggruppen er overbeviste om, at denne mulighed for videreuddannelse bør øge interessen for en uddannelse på et område, hvor der både er tale om spændende opgaver og særdeles gode beskæftigelsesmuligheder både hos stat, kommuner og i rådgivende ingeniørvirksomheder. Med den ventede infrastrukturrapport (som ikke er udgivet i skrivende stund) forventes det også dokumenteret, at Danmark i fremtiden står overfor betydelige udviklings- og anlægsopgaver på vejområdet. Min mission er derfor først og fremmest, at der bakkes kraftigt op om udbygningen af uddannelser for vejingeniører/vejteknikere. Ligeledes er det faggruppens ønske, at såvel Kommunernes Landsforening som Vejdirektoratet går aktivt ind i støtte af forslaget.

Tungt arbejde at registrere byinventar? Nej, svaret kan ligge i din hånd. Med en PDA som let håndterligt redskab er det sådan set bare at komme ud i kommunen og tappe sig i gang. I Helsingør Kommune er vejingeniøren ved at afslutte sommerens PDA-registreringsprojekt med rigtigt gode erfaringer.