Viser artikel 1-10 af 25 resultat(er)

Dansk Vejtidsskrift april 2008 (Login)

Scanning af Dansk Vejtidsskrift april 2008

Utopia for lette trafikanter (Login)

Tørvejr på stierne! Vindmaskiner til medvind! Selvfornyende cykelpumpning og skoforsåling! Er det sådan Utopia for lette trafikanter ser ud? Næh, mindre kan gøre det. Det handler blot om at føle sig velkommen i trafikken. Fornemmelsen af, at der er tænkt på og planlagt efter de simple, faktuelle behov, man har som cyklist og fodgænger.

Danmarks Vej- og Bromuseums samling af køretøjer fra Vejdirektoratet (Login)

Samlingens største køretøj er et selvkørende deflektometer, også kaldet ”Græshoppen”. Køretøjet er Vejlaboratoriets egen konstruktion – formentlig den eneste af sin art i verden. Der er tale om en ombygget sættevogn (Scania Vabis LB 76 fra 1968) med en max længde på 19 m. Når den var i funktion, bevægede den sig ca. to km i timen og målte vejbanens nedsynkning som baggrund for senere beregning af vejens bæreevne. Græshoppen blev istandsat af Scania Vabis i 1992 til det daværende Danmarks Vejmuseum.

Sociale tendensers betydning for anvendelsen af bil (Login)

Gennem projektet ”sociale tendensers betydning for anvendelsen af bil” har forskere ved TØI i Norge set på ændringen i anvendelsen af bil over en 20 års periode og drøftet forhold, som vil kunne få betydning for efterspørgslen efter transport i bil fremover. Mobiliteten med bil er øget betydeligt de sidste par årtier. Når næsten 9 ud af 10 nordmænd har kørekort, og 7 ud af 10 har adgang til bil, er det ikke længere kun selve adgangen til brug af bil, som forklarer forskellene i anvendelsen af bil. I de højere indtægtsklasser er andelen, som bruger bil til job omvendt relateret med uddannelsesniveau. Ingen kører mindre bil end unge kvinder i storbyerne. Ingen kører mere bil end familier, som bor i forstæderne rundt om de store byer. Mens ungdommen i mindre grad end før synes at være interesseret i at have og anvende bil som transportmiddel, ser det paradoksalt nok ud til, at børn i øget grad bliver socialiseret til afhængighed af bil. Med det kommende ældreboom forventer forskerne, at der også vil blive langt flere bilbrugere blandt ældre kvinder. Det er ikke længere i sig selv socialt statusgivende eller kulturelt meningsbærende at have bil. Samtidig tyder meget på, at mobilitetsformer, bilejerskab og anvendelsen af bil i stigende grad hænger sammen med valg af livsstil. Fra at have sociokulturel eller symbolsk betydning er bilen blevet et praktisk og nødvendigt redskab i befolkningens dagligdag. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) påvirker også i stadig større grad folks aktiviteter. Internettet er spredt ud til befolkningen i løbet af kort tid. Samtidig er anvendelse og brug af mobiltelefoni øget, hvilket forskerne tidligere har påvist ser ud til at betyde mindre planlægning og flere spontane aktiviteter i organisering af familiers hverdagsliv. Både bilen og mobiltelefonen er i dag blevet af central betydning for smidig organisering af befolkningens dagligliv. Fjernarbejde, hjemmearbejde, e-handel, forskellige former for informationsindhentning og underholdning via Internettet er yderligere forhold, som sætter fokus på, at såvel fysisk som virtuel mobilitet har betydning for bilanvendelse. Forskerne peger på, at en fortsat urbanisering og en større opmærksomhed på mobilitetens miljø- og sundhedsaspekter vil kunne reducere anvendelsen af bil. Titel: Sosiale trenders betydning for bilbruk Publikation: TØI rapport nr. 874, Transportøkonomisk Institutt, Norge, marts 2007 Forfattere: Randi Hjorthol og Vibeke Nenseth

Fra cykelsti til Cykelby (Login)

Odense Kommune har igennem 100 år bygget et meget ambitiøst stinet op. Gennem de senere år har Odense formået at få støtte fra både staten og EU til at skabe begrebet ’den nationale cykelby’, hvor kampagner og opbygning af et stærkt image har øget cykeltrafikken og borgernes opbakning. Det lange seje træk og ½ milliard kroner har løftet byen markant op over, hvad mange andre byer har formået.

Demonstrationsstrækning med højmodul asfaltbelægninger (Login)

På motorvejen ved Høgild syd for Herning har Colas Danmark A/S i efteråret 2006 udført en demonstrationsstrækning med højmodul asfalt. Med anvendelsen af denne teknologi åbnes der for nye muligheder for vejbygning i Danmark. Samtidig opnås mindre materialeforbrug samt bedre resistens mod et varmere klima.

Støjen er højt oppe i tiden (Login)

Både ind- og udland gøres der store anstrengelser for at dæmpe trafikstøj, og som leverandør vil vi naturligvis altid gerne kunne matche de fordringer, som myndigheder, entreprenører og bygherrer har til os i dag og i fremtiden. Der foregår mange forsøg med støjdæmpende vejbelægninger, og der forskes på livet løs i nye, støjdæmpende løsninger. Derfor er det særligt interessant aktuelt at følge de to store EU-støttede projekter på området, ’Silence’ og ’Quiet City’, hvis resultater utvivlsomt vil sætte dagsorden også i Danmark på vejstøjområdet fremover.

Fokus på tilgængelighed i København (Login)

En ny tilgængelig rute fra Hovedbanegården til Kongens Nytorv skal gøre det nemmere for alle, uanset alder eller handicap, at færdes i Indre By.

Ny cykelstiprioritering på statsvejnettet i åbent land (Login)

Vejdirektoratet har i løbet af 2007 arbejdet med en ny stiplan, som indeholder en prioritering for anlæg af cykelstier på statsvejnettet. Prioriteringen er gennemført ved hjælp af en model, hvor forskellige vejtekniske parametre tildeles point efter fastlagte kriterier. Efterfølgende gennemføres en vægtning af disse point. Prioriteringen er gældende for veje i åbent land.

Asphalt Roads – Roads for Life (Login)

21. maj 2008 slår Bella Center dørene op for omkring 1100 deltagere, udstillere, gæstetalere og ledsagere til den fjerde Eurasphalt & Eurobitume Congress. Kongressens overordnede tema ”Asphalt – Roads for Life” symboliserer de værdier, som vi tillægger vægt nemlig bæredygtige veje og et samspil mellem lande, regioner og transportformer. Ved åbningssessionen ventes transportminister Carina Christensen at lægge linjen med et indlæg om Transeuropæiske Transportkorridorer – og i den sammenhæng en kommende fast forbindelse over Femern Bælt – ligesom de kommende danske Infrastrukturplaner måske får et par ord med på vejen. Derpå kommer en forhåbentlig udbytterig paneldebat mellem repræsentanter for vejmyndigheder, vejbrugere og forskerverdenen, som gerne skulle kortlægge fremtidens afgørende udfordringer – ikke mindst på hele miljøområdet – og forhåbentlig også komme med bud på, hvordan ideerne bedst kan udmøntes i praksis. Samfundet frembyder en større sammenhæng af socioøkonomiske og politiske realiteter, som vi må forholde os til – og de kræver optimale tekniske løsninger og højt kvalificeret knowhow. Fra industriens side er vi fuldt indstillet på tage disse udfordringer op og at spille en aktiv rolle på området – både nationalt og europæisk. Kongressen vil derfor også give mulighed for at udveksle synspunkter med både nationale og europæiske myndigheder. De næste 2 dage vil flere tekniske sessioner gennemgå de seneste forskningsresultater. Det skulle i øvrigt undre mig, om ikke der også vil komme spin off fra kongressen på næste og kommende danske Vejforum i Nyborg. Medens de første kongresser mest var ”europæiske”, kommer der denne gang også en række deltagere fra Japan, Sydafrika, Australien, USA, Canada og Sydamerika. Som et helt synbart eksempel på, hvad der kan opnås gennem det rette samspil mellem transportformerne, er det første gang, at E & E Congress har kunnet arrangeres helt uden behov for at etablere faste kongresbusruter til og fra Bella Center, hoteller og Øksnehallen, hvor gallamiddagen afholdes. Deltagernes navneskilte fungerer nemlig som elektroniske adgangskort til såvel kongressen som til tog, Metro og busser i hele København.

SØG I ARTIKELARKIVET