Viser artikel 1-10 af 29 resultat(er)
Scanning af Dansk Vejtidsskrift november 2008
EU kommissionen har forpligtet EU på i 2020 at nedbringe udslippet af drivhusgasser med 30% i forhold til 1990-niveauet. Et af midlerne til at nå dette ambitiøse mål kan være at fremføre den tunge godstrafik i separate vognbaner, konstrueret til ekstrem lang levetid. GPS styret fremføring af avancerede lastvogne i tætkørende konvojer kan reducere både emissioner og slitage, samtidig med at fremkommeligheden og trafiksikkerheden i transportsystemet forbedres. Lastbilerne kan være konstrueret som transformerbare enheder, således at den enkelte langturstransportvogn kan opbrydes i mindre distributionsenheder, der bringer godset frem til slutbrugeren. De fleste af de nødvendige teknologier eksisterer allerede i dag, eller vil kunne udvikles inden for en kortere årrække.
Vejteknisk Institut undersøger i øjeblikket sedimentet i regnvandsbassinerne for at vurdere mulige tiltag i forhold til klimaændringer.
Stigende trafik og en større koncentration af tunge lastbiler sætter i dag vores veje så meget under pres, at de bliver nedbrudt væsentligt hurtigere end forventet. Ud over den kortere levetid for vejene får vejmyndighederne også stigende udgifter til drift og vedligehold, og de hyppigere vejarbejder medfører tillige store gener for trafikken og erhvervslivet, som følge af den hurtigere nedbrydning.
Under titlen ”Kunder – fra besvær til resurse” holdt Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 21 (NVF 21) en session under sommerens vejkongres ”Via Nordica 2008”. Den afsluttende del af sessionen rummede en gennemgang af 9 succeskriterier for gode kunderelationer, som udvalget havde formuleret. Denne artikel indeholder en nærmere præsentation af succeskriterierne. På Vejforum 2008 vil en præsentation af disse kriterier indgå i en række af flere kunde/borger relaterede indlæg.
Gadejord er en af betegnelserne for de fællesarealer, der ligger tilbage efter udskiftningen i 1781. Disse arealer formodes at være ejet af kommunen, hvis ikke andre kan godtgøre deres ejendomsret til arealerne. Men indebærer denne formodning i sig selv en ejendomsret, og hvordan administrerer kommunen private fællesveje, der ligger på gadejord?
Artiklen tager udgangspunkt i ”Vejregel for projektering af stålrørstunneler under veje”. Det er hensigten, at den kan inspirere alle, der daglig arbejder med vejregler i en vejregelgruppe, som rådgivende ingeniør, som entreprenør eller som leverandør.
Warm-Mix-Asphalt er karakteriseret ved, at blandeprocessen på asfaltværket foregår ved væsentligt lavere temperatur end normalt med flere miljømæssige fordele til følge. Der eksisterer i dag forskellige teknologier inden for Warm-Mix området, og Pankas A/S har i samarbejde med Vejdirektoratet/Vejcenter Syddanmark udviklet og afprøvet en dansk version af Warm-Mix-Asphalt.
Vejregelarbejdsgruppe 3.0, ”IT på vej”, forventer at kunne udgive vejregler for variable vejtavler i 2009 efter høringen i 2008. Gruppen arbejder i øjeblikket med nye vejregler for vejsignaler, der ventes sendt i høring i 2009.

