Jeg fremlagde sammen med mine ministerkollegaer i december måned regeringens bud på en moderne, sammenhængende transportpolitik – ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur”. Udspillet er ikke blot en plan over, hvor vi skal sende entreprenørmaskinerne hen for at bygge. Det er regeringens vision om et bæredygtigt transportsystem, der vil øge mobiliteten samtidig med, at vi nedbringer CO2-udledningen. Med udspillet har vi fremlagt nogle klare politiske prioriteringer: • En grøn omlægning af bilskatterne • En klar satsning på nye bæredygtige teknologier • Mere og bedre kollektiv trafik og cyklisme • En bedre jernbane – skinnenettet skal være pålideligt, sikkert og moderne • Bedre veje – trængslen skal ned • En styrket indsats mod støjen fra trafikken og for bedre trafiksikkerhed. Jeg vil gerne fremhæve nogle af udspillets initiativer, som vil have særlig betydning for transportpolitikken de kommende år. Regeringen vil gennemføre en klog omlægning af bilbeskatningen, som skal gøre det dyrere at bruge bilen, men til gengæld billigere at anskaffe en energiøkonomisk bil. Vi skal have drejet brugen væk fra de store benzinslugere og over mod en meget mere energieffektiv teknologi. Om kørselsafgifter vil jeg gerne slå fast, at der ikke er tale om en øget skat på bilister. Det nye grønne afgiftssystem vil være provenuneutralt. Med en massiv satsning på kollektive transport vil vi gøre det meget mere attraktivt at rejse med tog. Med den såkaldte ”Timemodel” vil regeringen skabe én times rejsetid mellem de store byer København, Odense, Århus og Aalborg, og regeringen vil udskifte samtlige signaler og genoprette Banedanmarks skinnenet. Det vil nedbringe forsinkelser markant og fremtidssikre skinnenettet. Den massive indsats for kollektiv transport betyder ikke, at nærværende vejtidsskrift ikke skal have noget at skrive om fremover. Vejtrafikken står for 90% af den samlede transport i Danmark, og danskerne vil også i fremtiden køre i bil, der jo er et helt nødvendigt transportmiddel for borgere og erhvervsliv. Regeringen vil derfor også investere i udbygning af vejnettet, og investeringerne skal ske på baggrund af nøgterne vurderinger – ikke sognerådspolitik. I den optik vil vejprojekter på de store landsdelsforbindelser, herunder E20, E45 og E47 sammen med forbedringer i hovedstadsområdet og i Østjylland være helt centrale. Samtidig ønsker regeringen en klar oprustning af indsatsen inden for fokusområder som ITS, bekæmpelse af flaskehalse på bane og vej, cykeltrafik, trafiksikkerhed og støjbekæmpelse. Der lægges op til at bruge knap 5 mia. kr. til disse vigtige indsatsområder frem til 2014. Til finansiering af indsatsen vil regeringen oprette en infrastrukturfond på foreløbigt 90 mia. kr. – et beløb der vil blive forøget i takt med, at der skabes yderligere holdbar finansiering til flere investeringer i veje og baner. Og pengene skal bruges klogt. Det vil vi sørge for ved kontinuerligt at følge op på regeringsudspillet – et koncept vi kalder rullende planlægning, hvor partierne med 2 og 4 års mellemrum inviteres til forhandling om igangværende og nye projekter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udspillet ikke er et endeligt svar på, hvilke konkrete projekter der skal gennemføres de kommende år. Regeringen drøfter netop i disse dage den konkrete prioritering af et 2 cifret milliardbeløb med partierne. Og jeg vil her gøre mit for, at pengene bliver brugt rigtigt – nemlig dér hvor behovet er størst, og hvor det samfundsøkonomisk giver mening.

Regeringens trafikinvesteringsplan indeholder forslag til investering og modernisering af den danske jernbane. På den måde vil jernbanen i fremtiden kunne tilbyde flere forbindelser, hurtigere rejser og færre forsinkelser.

Forsøg med et digitalt vejkort med data om vejstrækninger og trafikafvikling indgår i regeringens investeringsplan. Det nationale, digitale vejkort skal skabe et godt grundlag for at udvikle intelligente transportsystemer på tværs af transportformerne.

Der sker en meget hastig udvikling af ITS teknologierne, som gør, at ITS på sigt vil få meget større betydning, end det har i dag. ITS kan bidrage til at forbedre fremkommeligheden på vejene. Et vigtigt element heri er bedre information til bilisten både før og under rejsen. ITS kan også give bedre information under rejsen.

Regeringen barslede i begyndelsen af december med sit oplæg til transportplan. Her præsenteres kort en del af hovedpunkterne.

Infrastrukturkommissionen har talt, og regeringen har svaret med en plan. Der er ingen tvivl om, at vi skal investere massivt i planlægning, etablering og vedligeholdelse af veje og anden infrastruktur de kommende år. Men hvem skal udføre arbejdet? Hvem skal lave planerne og projekterne? Hverken kommunerne, Vejdirektoratet eller de rådgivende kan lige nu svare på spørgsmålet. Alle mangler vej- og trafikingeniører, og det bliver værre i fremtiden. Men på Vejforum tog en workshop i hvert fald hul på problemet.

Ny rapport fra ATV’s Tænketank analyserer fremtidens infrastrukturelle udfordringer og behov samt anviser konkrete forslag til handling. Infrastrukturen bærer i dag præg af, at der tænkes i enkeltprojekter uden indbyrdes sammenhæng. Tiden er inde til, at planlægningen tager udgangspunkt i langsigtede investeringsplaner med visionære perspektiver.

Den kollektive trafik bliver først rigtig effektiv, når busserne samtidig styrkes.

Regeringens trafikinvesteringsplan genindsætter kollektiv trafik i en central rolle for at fastholde en høj mobilitet i samfundet. De planlagte jernbaneinvesteringer giver først væsentlig effekt efter 2015, så bustrafikken må have en høj prioritet. Hvis regeringens mål om at flytte hver 10. bilist over i busser og tog skal realiseres, skal bustrafikkens problemer løses. En mere hensigtsmæssig organisering, penge til investeringer i fremkommelighed, trafikinformation og terminaler samt penge til øget driftstilskud i takt med, at passagertallet stiger – og det er stadig en god forretning for samfundet.