I Danmark bliver 300-400 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke blev kørt spirituskørsel. At køre med spiritus i blodet, er åbenlyst risikabelt. Dels er ens reaktionstid forøget, når man har indtaget alkohol, og dels er ens dømmekraft svækket, så man kan have vanskeligt ved at vurdere det, der sker i trafikken. Det samme gælder i forskelligt omfang ved at køre med stoffer i blodet, det vil sige medicin og narkotika. Blot ved vi langt mindre om ved hvilke koncentrationer af disse stoffer, køreevnen svækkes. Kørsel med stoffer og alkohol i blodet er selvfølgelig ikke kun et dansk problem. Derfor er DTU Transport gået sammen med 36 organisationer og institutter over hele Europa i et EU-finansieret samarbejde om alkohol og stoffer i trafikken.

De fleste foretrækker selv at bestemme, hvem de lukker ind i, og hvor mange ad gangen. Og så er der tillige deciderede uvelkomne gæster, man helst vil undgå.

I tider hvor motorveje afskærmes af vægge og volde, og den visuelle oplevelse minimeres, er der skabt en bro i Ålborg, der som et pejlemærke i natten fremstår markant i landskabet og skaber en lysende portal.

Låt det europeiska kravet om yrkeskompetensbeviset också gälla förare av utryckningsfordon ex. polisbilsförare.

Vejdirektoratet er gået i gang med at tænke over, hvordan de ældre trafikanter bliver mere trafiksikre samtidig med, at de bevarer deres mobilitet så længe som muligt. En af de allerede afprøvede ideer handler om at give de ældre bilister mulighed for at træne deres kørefærdigheder. En anden er at få en dialog med praktiserende læger om deres kontakt til ældre ved fornyelse af kørekort. De skal blandt andet formidle, at mormor også skal vedligeholde sit kørekort.

I december 2008 blev Vejforum afviklet for 8. gang, og der blev slået rekord med hele 900 deltagere – og ca. 780 til gallamiddagen. To af dem, der var med for første gang, var Jane Birch Larsen og Anne Marie Bye Marboe, kommunikationskonsulenter i Vejdirektoratets anlægsområde, og de så det hele med friske øjne.

Hvilken størrelsesorden har det tidstab, som trafikanter udsættes for, når der sker større uheld på statsvejene? Et projekt har søgt at give svaret på det spørgsmål.

Trafiksikkerhedsplaner virker kun, hvis de hænger sammen med de andre aktiviteter, der foregår i en kommune, og hvis både politikere og de medarbejdere, der skal føre planerne ud i livet, tager ejerskab og ansvar for planerne allerede fra starten. Også borgerne skal involveres og have indflydelse på indsatsen for at øge trafiksikkerheden. Denne overbevisning har præget trafiksikkerhedsarbejdet i Sønderborg Kommune lige fra starten.

I princippet er det meget simpelt: vejreglerne fastlægger, hvordan trafikmarkering skal udføres, og hvilke krav den skal leve op til. I praksis er billedet dog mere broget. Der kan konstateres en jagt på laveste pris til gengæld for mangel på kvalitet i en række af de markeringsopgaver, der er udført i de senere år. Ansvaret for at undgå en standardglidning til skade for færdselssikkerheden må deles af branchen og vejmyndighederne.