Det ligger i menneskets natur at tilstræbe at forbedre det kendte. Dette gælder også for asfaltbelægningernes bindemiddel, bitumen. Det har igennem en lang årrække været kendt, at man ved at modificere bitumen med visse kunststoftyper kan opnå forbedrede egenskaber, f.eks. større sporkøringsmodstand, som resulterer i længere levetid for vejbelægningerne. Udbredelsen er fortsat stærkt stigende, og med den seneste CEN-tilpassede revision af Vejdirektoratets vejregel for varmblandet asfalt er den praktiske anvendelse sat i mere overskuelige rammer. De modificerede asfaltbelægningers længere opnåede levetid (livscyklus) medfører i tilgift – set i det langsigtede perspektiv – et positivt bidrag til at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Så er regnskabet for 2008 afsluttet, og vi kan kigge tilbage på året der gik. 2008 2007 2006 Omsætning kr. 1.944.024 2.170.898 1.975.322 Resultat efter skat kr. - 100.189 156.914 162.332 Betalende abonnementer ultimo 1870 1815 1395 Antal sider i alt 628 672 680 Artikelsider 487 515 512 Antal artikler 273 276 297 Antal forfattere 261 246 269 Driftsresultatet er ca. -100.000 kr., hvilket er i henhold til budget og tilfredsstillende set i forhold til de investeringer, vi har valgt at gøre i udvikling af hjemmeside og generel omlægning af bladet. Der har været en mindre nedgang i omsætning, men samtidig en stigning i antal abonnementer, begge dele kan relateres til vores stående tilbud om 15 blade for 5’s pris. 261 forfattere har i årets løb bidraget til det faglige indhold, hvilket siger en del om, hvor godt vi har fat i sektoren – en stor tak skal lyde til jer alle, og jeg håber på bidrag fremover også. Emner, der har præget det indre liv i AVF fonden som ejer Trafik og Veje (Dansk Vejtidsskrift), har været: • Nyt layout til bladet og ny titel • Ny hjemmeside (se www.trafikogveje.dk) • Etablering af fagpanel • Donation til Vej og Bromuseet (renovering af gammel damptromle) • Mere fokus på Skandinavien som marked. For 2009 står der mere af det samme på dagsordenen, vi skal have slået det nye navn fast, vi skal have aktiveret vores nye fagpanel, vi skal videre ud i Skandinavien, og vi skal fortsat efterleve fundatsen i AVF fonden om at uddele stipendier og/eller midler til bevarelse af vejeffekter. Jeg håber at se så mange af jer som muligt på vores generalforsamling 30. april, se mere nedenfor.

Afstanden mellem forskning og praksis kan være stor. Tal fra Holland, Sverige og Norge har vist, at antallet af dødsulykker kan reduceres med op til 80%, hvis den eksisterende viden udnyttes i større omfang. Et Hollandsk litteraturstudie har set på sammenhængen mellem forskning og praksis inden for tra-fiksikkerhed. Studiet viser, at forskningsresultater kun meget sjældent anvendes direkte. Det hænger blandt andet sammen med, at der i praksis er mange forskellige forhold at tage højde for. I det om-fang forskningsresultater anvendes, er det primært som inspiration i forbindelse med tiltag under udarbejdelse. Endvidere viser studiet, at videnskabelige resultater fortrinsvis inddrages, hvis de pas-ser ind i den linje, der allerede er lagt, hvis myndighederne selv har rekvireret undersøgelsen, og hvis resultaterne er nye. En af de centrale barrierer for anvendelse af videnskabelige resultater i praksis er, at der er meget store forskelle mellem det videnskabelige og praksisorienterede miljø. F.eks. er der store forskelle i sprogbrug, interesser og belønningssystemer. Det fører blandt andet til forskelle mht. formidling af resultater. Ifølge det hollandske studie er en afgørende forudsætning for anvendelse af forskning i praksis, at resultaterne er let tilgængelige, og at de er ledsaget af specifikke og praksisrelaterede konklusioner. En anden barriere vedrører, hvor meget dem, der skal bruge forskningen i praksis, ved om forsk-ning, samt hvilken holdning de har til forskning. Det fremmer brugen af forskningsresultater, hvis resultaterne passer til praktikerens behov, hvis de er i overensstemmelse med praktikerens holdning, hvis de kommer på et passende tidspunkt, hvis der er kontakt mellem forsker og praktiker, hvis praktikeren mener, at forskeren har et godt ry, og hvis eksterne evaluatorer kvalitetssikrer resulta-terne. Selve beslutningsprocessen har også betydning for, hvor stor afstand der er mellem forskning og praksis. Således har det f.eks. betydning, hvor centraliseret beslutningsprocessen er, hvor mange parter der er involveret, om det er et politisk følsomt område, og hvor stor en indsats der gøres for at formidle den eksisterende viden i forbindelse med beslutningsprocessen. Det er imidlertid uklart, i hvilken udstrækning disse faktorer udgør en barriere eller fremmer anvendelsen af forskning i prak-sis. Litteraturstudiet afsluttes med den konklusion, at en forbedret dialog og forventningsafstemning mellem forskere og praktikere i høj grad vil fremme brugen af videnskabelige resultater i praksis. Det indebærer blandt andet en afklaring af følgende spørgsmål: • Hvilke spørgsmål skal forskningen besvare? • Hvilken anvendelse og præsentation skal forskningsresultaterne have? • Hvornår skal forskningsresultaterne være færdige? • Hvordan skal forskningsresultaterne kvalitetssikres? • Hvordan sikres en løbende dialog ved igangværende forskning? Titel: Use of road safety knowledge by policy makers. Forfatter: SWOV Institute for Road Safety Research. Publikation: Swov Fact sheet, January 2009, www.swov.nl/uk/. Referent: Mette Møller, DTU Transport. Emneord: Trafiksikkerhed, Holland, Forskning.

Forældre vil prioritere børns fritidsaktiviteter, hvis familiens brug af bil må reduceres på grund af øgede omkostninger. I stedet tænker forældrene på at udskifte bilen med en billigere, rejse kortere og sjældnere, reducere andet forbrug, og tilmed skifte job eller flytte for at fastholde deres børns muligheder for fortsat at deltage i fritidsaktiviteter. De opsigtsvækkende valg strammer fra en ny norsk undersøgelse gennemført af Transportøkono-misk institutt i Norge for Bisek, og undersøgelsen baserer sig på data fra de norske rejsevaneunder-søgelser og fokusgruppeinterview gennemført i Oslo, Fredrikstad og Elverum. De velfærdsmæssige aspekter ved udgifter knyttet til børnefamiliers bilhold og bilanvendelse har tidligere fået meget lidt opmærksomhed, og når det gælder børnefamiliernes tilpasning, er viden næsten fraværende. I undersøgelsen er der fokuseret på, hvilken velfærdsmæssig betydning økonomiske variationer knyttet til bilhold og bilanvendelse har for børnefamilier med forskellige indtægter og bopæle. Er der fx grupper af børnefamilier, der får reduceret sine sociale aktiviteter, fordi transportomkostnin-gerne bliver for høje? Hvilke aktiviteter er det i givet fald, og er det særlige grupper af børn som rammes? Og hvilke aldersgrupper af børn er mest udsatte? Det har vist sig, at bilhold og rejser med bil er øget for familier med børn i perioden 1992 til 2005, og at de fleste af forældrenes rejser foregår med bil. Det samme gør børnenes fritidsrejser. Foræl-drene har en stærk forventning om, at deres børn skal deltage i organiserede fritidsaktiviteter, da det er tegn på en vellykket familie. Biladgangen betyder også, at der er få restriktioner på, hvilke aktivi-teter børnene vælger. Samtidig viser undersøgelsen dog, at det er de færreste forældre, som har overblik over de tilhørende omkostninger til bil. Og såfremt transportomkostningerne øges, er det de færreste, der giver udtryk for, at de vil skille sig af med bilen. Undersøgelsen er den første af en række undersøgelser, som ser på forholdet mellem omkostninger knyttet til transport og børnefamiliers aktiviteter. Titel: ” Velferdsvirkninger av bilkostnader på barnefamiliers aktiviteter: TØI rapport nr. 998/2008”, Transportøkonmisk institutt, 2008.(86 sider). ISBN 978-82-480-0943-6 Forfattere: Randi Hjorthol, Liva Vågane og Åse Nossum Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Norge, december 2008 Referenter: Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Emneord: Norge, biludgifter, børnefamilier, sociale aktiviteter, forskning, velfærdsvirkninger er-hvervslivets transporter, miljø

Vejdirektoratet uddeler en gang årligt Vejprisen som et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje. Når Vejdirektoratet uddeler en årlig vejpris, er det med det formål at sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejens rum på. De er f.eks. de elementer, vi bygger ind i vejen, den be-lysning vi vælger, livet der opstår omkring vejene, og den oplevelse vi som trafikanter får ved at bevæge os på vejen. Vejene og deres elementer er en dynamisk faktor, som nok er afledt af en samfundsmæssig udvikling – men som samtidig er med til at udvikle samfundet og sætte sit præg på dette. Vejprisjuryens medlemmer kan ses på www.vd.dk – juryen har netop haft møde for at diskutere årets tema for uddeling af Vejpris 2009. Tema for årets Vejpris 2009: DEN REKREATIVE VEJ Klassiske vejanlæg betragtes ofte som en teknisk installation, som derudover kan have arkitektoni-ske kvaliteter, men i det klassiske vejanlæg er funktionen alene knyttet til transport. Vejprisjuryen efterlyser gode eksempler på vejprojekter, hvor flere funktioner end kun det trans-portmæssige indgår. Der tænkes ikke på den egentlige gågade i byerne, men der tænkes på ”vejen i et bredere felt”. Det multifunktionelle vejanlæg, der skal fungere sammen med trafik. Eksempelvis tænkes på vejen i samspil med pladsdannelser, større og mindre sportsanlæg, leg, parkstrøg, men også andre funktioner. Der søges efter gode eksempler på vejen som en hybrid, det anlæg, hvor vejen indgår som en naturlig del af et område, men ikke virker som en barriere. Et pro-jekt, hvor det er åbenlyst, at der har været et godt fagligt tværsektorielt samspil. Der kan både være tale om et ombygget og renoveret anlæg, men også et nyt anlæg. Derfor søges fortrinsvis projekter, der enten er gennemførte eller er under etablering. Forslag bilagt materiale og begrundelse bedes sendt til juryens sekretariat Vejdirektoratet Att: Chefarkitekt Ulla Egebjerg Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K. hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes, tlf. 7244 3638 – e-mail: ue@vd.dk Frist for indkomne forslag er torsdag den 4. juni 2009

Vejdirektoratet etablerede i 2008 en testsite på Hillerødmotorvejen for at afprøve udstyr til trafikmålinger. Siden er testsitet taget i brug, og resultater fra den første anvendelse vil i år blive taget i praktisk brug på Motorring 3.

Overhalingsbane på cykelstien, adaptive signalskift, lanelights, glatførevarsling og servicestationer er nogle af de tiltag, der kan gøre cyklen til et reelt alternativ til bil, bus eller tog.

Med den mobile rejseplan får kollektivrejsende et informationsniveau på højde med den bedste GPS i bilen. Idéen er at samle og forbedre de eksisterende trafikinformationssystemer om kollektiv trafik til ét samlet system, der bl.a. kan sende informationerne til mobiltelefonen.

Hvad skal der til for, at endnu flere københavnere stiger op på cyklen, når de skal på arbejde? Bedre cykelfaciliteter og øget vedligeholdelse af cykelstierne gør det ikke alene. Måske kan et variabelt økonomisk tilskud ændre trafikanternes adfærd? Jo flere km der cykles – jo flere penge bliver der udbetalt.

Bedre plads til cyklisterne, mindre CO2-udledning og bedre forhold for den kollektive trafik. Det vil være nogle af resultaterne af en mere fleksibel indretning af Københavns strøggader, der ændrer sig efter brugernes behov. Virkemidlerne er bl.a. dynamisk skiltning, LED i kørebanen og vrimlefaser.