Drift af veje og grønne områder er en væsentlig og meget synlig del af aktiviteterne i de danske kommuner. Men hvordan sikrer vi den rette kvalitet i arbejdet, og at vi får valuta for pengene? Det blev diskuteret på en workshop på Vejforum i 2008.

Funktionskontrakter er ikke kold og firkantet udlicitering, men kører gennem et tæt samarbejde mellem kommune og entreprenør.

I løbet af 20 - 30 år vil op mod 25% af befolkningen være 65 år eller ældre i Norge. I år 2030 vil de allerfleste ældre have kørekort til bil. Bedre sundhedstilstand, mere fritid, bedre adgang til bil og rimelig god indtægt vil give større mulighed for deltagelse i aktiviteter og rejser blandt de ”yngre” ældre (65 - 75 år) end i dag. Spørgsmålet er, om de vil tage deres bilvaner fra deres yngre dage med sig? En relativ stor andel vil også tilhøre de ”gamle” ældre (80+), hvor flertallet er kvinder, og som alt andet lige vil få behov for tilrettelagt transport og speciel tilrettelagte transporttjenester. Refleksionerne strammer fra en ny norsk undersøgelse gennemført af Transportøkonomisk institutt i Norge for Bisek og baserer sig på data fra de norske rejsevaneundersøgelser og fem fokusgruppeinterview gennemført i Oslo og Stjordal, som er en kommune i Midt-Norge. Rapporten præsenterer resultater fra undersøgelsen, og der ses nærmere på forholdet mellem velfærd og mobilitet for den ældre gruppe af befolkningen. Bisek er et flerårigt forskningssamarbejde mellem vägverkerne i Sverige og Norge, VINNOVA, Folksam, MOSK, BIL Sweden og MRF. Undersøgelsen viser, at ældre kvinder og mænd har øget deres brug af bil de sidste 20 år, selvom der er store forskelle herpå mellem kønnene. Omfanget af daglige rejser er næsten lige så højt efter de ældre er blevet folkepensionister som før. Det er primært de arbejdsrelaterede rejser, som forsvinder. Først efter 80 års alderen ses en tydelig reduktion i rejseaktiviteten. Bilens betydning for ældre varierer efter, hvor man bor. Ældre i storbyen klarer dagliglivet stort set uden bil, men særligt mænd har en del bilkørsel. Ældre i provinsen og på landet forsøger at klare mange af dagliglivets aktiviteter uden bil, hvis de vel at mærke bor centralt. Ældre der bor i periferien af provinsbyer og på landet klarer sig imidlertid dårligt uden bil. De ældre giver udtryk for, at bilen giver dem kontrol over tilværelsen, frihed til at vælge, en oplevelse af at kunne klare sig selv og ikke mindst bidrager bilen positivt til de ældres selvværd og selvforståelse. Omkring de ældres tilpasning til kørsel i bil og tiltag for at opretholde mobilitet og tilgængelighed viste undersøgelsen, at kun få af de ældre ville give slip på deres mulighed for at køre bil. Specielt for dem, som har bil, er den en vigtig del af deres dagligliv. Enkelte mener, at bilen i deres alder er vigtigere, end hvad den var tidligere, fordi de er blevet dårligere til bens. For en del af dem, som ikke længere har adgang til bil, begrænser det deres muligheder for at deltage i de aktiviteter, som de ønsker, og de oplever afhængighed af andre. For denne gruppe er et tilpasset offentligt transport tilbud af stor betydning. Undersøgelsen viser, at mange ældre især i gruppen over 75 år har tilpasset deres kørsel i bil til hvad de selv mener at kunne klare. Det handler fx om at køre, når der er lidt trafik, undgå kørsel i mørke og glatføre, vælge ruter, hvor trafikbilledet er overskueligt, og køre der, hvor de er kendt. Den slags tilpasninger kan være et mønster til vurdering af at give ældre begrænsede køremuligheder i stedet for, at deres kørekort inddrages, fordi helbredsundersøgelsen tilkendegiver, at de ikke lever op til kravene for at have et ”normalt kørekort”. For ældre vil det kunne have stor betydning for deres muligheder for at deltage i de forskellige velfærdsarenaer, og det vil helt klart give dem større frihed og kontrol over egen tilværelse. Selvom flere ældre dermed kan fortsætte med at bruge bilen, vil det også være behov for andre tiltag som kan vedligeholde de ældres mobilitet og tilgængelighed til forskellige velfærdsarenaer. Det er ikke alle, som hverken kan eller vil køre bil. I fokusgrupperne fremkom flere ønsker til bl.a. servicebuslinjer i den kollektive transport, forbedret udgave af ældrekortet, tilskud til taxi, hjemmetjenester af forskellige slags, udbringning af dagligvare, mobilt bibliotek og specielle ture for ældre. Generelt var de fleste ældre optaget af, at de ikke ønskede at blive afhængige af privat velvillighed, og at de dermed kunne blive en byrde for andre, særligt egne børn. Titel: ” Bilens betydning for eldre gruppers velferd og livskvalitet: TØI rapport nr. 1000/2008”, Transportøkonmisk instistutt, 2008.(72 sider). ISBN 978-82-480-0946-7 Forfattere: Randi Hjorthol og Susanne Nordbakke Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Norge, december 2008 Referenter: Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Emneord: Norge, ældre, rejsemønster, aktiviteter, bilbrug, biludgifter, forskning, velfærdsvirkninger.

Overfladebehandling (OB) og støjsvage slidlag siges normalt at være to uforenelige størrelser. Imidlertid findes der typer OB, som kan anvendes, hvor en vejbestyrelse ønsker at udlægge et økonomisk attraktivt slidlag, der ikke påfører beboerne langs vejen unødige støjbelastning.

Et frugtbart forskningssamarbejde om vejtrafikstøj er etableret mellem vejdirektoratet i Californien og Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut. Dansk seniorforsker arbejder et år i Californien og fortæller her om samarbejdet og de første resultater.

Hver fjerde bolig er belastet med vejstøj over grænseværdien. Regeringens vejstøjstrategi fra 2003 havde til formål at øget indsatsen for begrænsning af vejstøj. I øjeblikket evaluerer Miljøstyrelsen med bistand fra Rambøll om dette mål blev nået. Evalueringen er færdig til september, men vi kan allerede nu se, at støjreducerende vejbelægninger har vundet stor udbredelse. Meget tyder på, at kommuner med en støjhandlingsplan når flere resultater. Ny innovation skaber nye støjisolerende vinduestyper.

Behovet for anvendelse af støjreducerende slidlag på de danske veje er stigende. På landeveje og motorveje, hvor dæk-/vejbanestøjen er den dominerende faktor, er tynde SRS belægninger, med optimeret overfladestruktur, det ideelle valg. Vejdirektoratet og NCC Roads A/S har i 2008 gennemført de første målinger i en ny forsøgsrække, ”Herning-II forsøgene” med disse belægningstyper på motorvejen syd for Herning. De første støjmålinger ser meget fine ud, og belægningerne bliver fulgt i de kommende år.

Den årlige generalforsamling for Trafik og Veje og AVF-fonden, der ejer bladet, fandt sted torsdag 30.4.2009 hos Vejdirektoratet i Middelfart. Efter formandens velkomst blev Lars Bolet valgt som dirigent og førte os sikkert igennem mødet, efter at have konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Formandens beretning drejede sig i hovedtræk om året, der er gået, samt lidt om, hvad 2009 vil bringe for bladet og fonden. De overordnede emner for 2008 har været: Positionering med nyt navn, nyt layout og ny hjemmeside. Derudover en meget aktiv profil i forhold til abonnementer og annoncører. Formål er at få skabt en basis, som vi kan række videre ud i norden med. Fagpanel. Vi har oprettet et fagpanel, som vi gerne vil have til at hjælpe os med at sikre bladets høje faglige profil i fremtiden. Formålsparagrafferne: AVF-Fonden har bl.a. til formål at sikre vejhistoriske effekter og at uddele stipendiater til sektorrelaterede formål. AVF-Ffonden har i 2008 uddelt kr. 39.000,- til bevarelse af en ældre vejtromle på Vej- og brohistorisk museum. Der vil i 2009 blive lavet retningslinjer for en stipendiatuddeling. På økonomisiden har fond og tidsskrift haft et underskud på ca. kr. 100.000,- på driftssiden, hvilket var budgetteret ved indgangen af året og skyldes de store investeringen i navneskift og ny hjemmeside. Derudover har vi lidt et (ikke realiseret) tab på værdipapirsiden grundet økonomikrisen. Sammenlagt betragtes året som tilfredsstillende, og årsregnskab blev godkendt. Fokus for 2009 er at sikre, at de tiltag, vi nu har igangsat, bliver en succes. Der er i 2009 fokus på likviditet for at sikre, at vi ikke skal ud og realisere tab på værdipapirer. Vi arbejder med et budget, der giver små 200.000 i overskud på driftssiden. Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen. Bestyrelsen fremadrettet Der er 2 repræsentanter fra hhv. Vejdirektoratet, Kommunerne og leverandørerne i bestyrelsen. Det næste år vil bestyrelsen bestå af: • Brian Christensen (VD), valgt frem til generalforsamling 2011 (genvalg) • Hans Jørgen Larsen (VD), var ikke på valg, er tidligere valgt frem til generalforsamling 2010 • Allan Carstensen (Rudersdal Kommune), valgt frem til generalforsamling 2011 • Ib Doktor (Fredericia Kommune), var ikke på valg, er tidligere valgt frem til generalforsamling 2010 • Lene Herrstedt (Traffitec), valgt frem til generalforsamling 2011 (genvalg) • Jasper Kyndi (COWI), var ikke på valg, er tidligere valgt frem til generalforsamling 2010 Suppleanter til bestyrelsen er Niels Jørgen Larsen (VD), Jens Bruun Jensen (Århus Kommune), Mads Gregersen (LMK) Afsluttende takkede formand Jasper Kyndi henholdsvis Per Studsholdt for et stort arbejde i bestyrelsen og Lene Mikkelsen for et kæmpe arbejde som direktør i bladet.