Landene syd for Sahara vil generelt opleve stigende temperaturer, mere tørke og mere regn i perioder. Dette vil påvirke design, vedligeholdelse og driftssikkerhed af vejene og dermed landenes økonomi. Verdensbanken er nu ved at vurdere omfanget af konsekvenserne for transportsystemet og mulighederne for at klimasikre vejsystemet.

I Københavns nye bydel, Ørestad, har man udarbejdet en ny type parkeringsstrategi, som er tilpasset bydelens visioner og gode kollektive trafikforsyning. Derfor er parkeringen i Ørestad både brugervenlig og fleksibel, men dog stadig en udfordring.

I den seneste tid har mange Christiansborg-politikerne omtalt vejområdet som et fornuftigt sted at stimulere økonomien for at afbøde de værste effekter af finanskrisen, som har ramt bygge- og anlægssektoren særligt hårdt. Derfor aftalte kommunerne og regeringen i foråret, at kommunerne kunne bruge 2 mia. kr. ekstra til veje og anlæg. Men status er, at asfaltindustrien ikke mærker noget som helst til, at der skulle være flere penge i omløb, snarere tværtimod. Selv om det ligger lige til ”højrebenet” at investere i infrastruktur, som har en positiv effekt på økonomien, er faktum, at den kommunale vejvedligeholdelse er historisk lav – og det bliver værre og værre. Tidligere på året offentliggjorde Asfaltindustrien en branchestatistik, som fastslog, at det offentliges efterspørgsel på asfalt ramte en foreløbig bundrekord i 2008. Årsagen er, at kommunerne sparer på vejene som aldrig før. Det har fra sommeren 2008 og frem til sæsonstart 2009 betydet en reduktion af medarbejderstyrken i branchens virksomheder med op til 200 medarbejdere, således at der samlet set nu kun er godt 1.800 medarbejde tilbage. En netop gennemført rundspørge til landets asfaltvirksomheder viser desværre, at asfaltmarkedet falder yderligere i 2009. Godt nok fik Vejdirektoratet i starten af året bevilget ekstra 625 mio. kr. til broer og veje, hvilket også har medført en synlig vedligeholdelsesaktivitet på motorvejene. Det er selvfølgelig en god begyndelse, men ændrer ikke på det faktum, at statsvejene har et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb på omkring 2 mia. kr. som kun en langsigtet vedligeholdelsesstrategi kan rette op på. På kommunevejene er situationen endnu mere alvorlig. Her udebliver nødvendige asfaltudbud for tiden fuldstændig, selv om omfanget af vedligeholdelsesefterslæbet på kommunevejene er endnu større end på statsvejene. Den store skurk er strukturreformen fra 1. januar 2007, hvor man på vejområdet med amternes nedlæggelse gik fra 3 til 2 vejbestyrelser. Ved den lejlighed blev amternes hidtidige vejnet på næsten 10.000 km stort set delt i et 20/80-forhold mellem staten (Vejdirektoratet) og de 98 nye kommuner. Asfaltindustriens seneste oplysninger tyder på, at strukturreformen indtil dato har medført et fald i asfaltmarkedet med op til 300.000 tons asfalt, svarende til godt 10% af totalmarkedet, pga. kommunalt nøl. Fortsætter kommunernes passivitet i forhold til vejvedligeholdelsen betyder det i værste fald, at industrien må sige farvel til endnu 100 til 200 medarbejdere i løbet af sensommeren og efteråret. Vi er klar over, at kommunerne kæmper med faldende grundsalg, vigende skatteindtægter og stigende udgifter til kontanthjælp. Men ved at sætte gang i vejarbejdet kan kommunerne tage et lille skridt til at få brudt den onde cirkel og til at holde folk i arbejde. Dermed bliver der også brug for færre udgifter til kontanthjælp, og der kommer lidt mere ind i skat. Dertil kommer, at det faktisk er en god investering for kommunerne at vedligeholde vejkapitalen. Tal fra Dansk Vejforening viser nemlig, at det koster 2 - 3 gange så meget at rette op på en vej, der er i forfald i forhold til at vedligeholde den i tide. De sparede penge kan kommunen så investere i bedre borgerservice. Derfor: Få gang i vejvedligeholdelsen nu!

2500 km kommunale veje vil stå under vand, når klimaforandringerne slår igennem om en generation eller to. Men det er vigtigt at finde ud af helt præcist, hvor oversvømmelserne kommer, når grundvandet stiger eller regnen vælter ned. Slagelse Kommune går foran og vil i samarbejde med Grontmij | Carl Bro kortlægge fremtidens såkaldte blue spots. Kun ved at vide, hvor det går galt, og hvilken betydning det vil få, kan kommunerne forberede sig på fremtiden.

Færdselsstyrelsen har netop oprettet Center for Grøn Transport. Med næsten 300 mio. kr. i ryggen er der tale om en ambitiøs og koordineret satsning i energi– og klimavenlig transport. Centerleder Niels-Anders Nielsen er ikke i tvivl: Udfordringerne bliver store, men resultaterne er værd at kæmpe for.

De klimaændringer, som er forudsagt af IPCC, vil få stor indflydelse på det danske vejnet. Ekstreme nedbørshændelser giver allerede i dag oversvømmelser på vejbanen. Oversvømmelsespunkterne (’blue spot’) kan forudsiges ved hjælp af en computermodel og geografisk informationssystemer. Modellen kan bruges som et prioriteringsværktøj i en risikoanalyse. Med øget nedbør følger også en øget miljøbelastning. Det strømmende vand går på tværs af både administrative skel og faglige grænser, hvilket indebærer, at de kommende klima- og miljømæssige udfordringer også skal løses tværfagligt.

Øget indsats for cykeltrafik er en væsentlig del af regeringens trafikpolitiske indsats. En forudsætning for, at en by kan opnå en høj cykelandel, er imidlertid, at der skal være tale om en by uden for store cykeluvenlige stigninger. Byen må ikke være en overvejende boligby med store pendlingsafstande og dermed høje gennemsnitlige rejseafstande og rejsetider. Ligeledes vil et lavt bilejerskab og dermed en lav bilbenyttelse gøre det langt lettere at opnå en høj cykelandel.