Parkering – for nogle en gene, for andre et livsgrundlag for byliv og indtjening. Parkeringsfaciliteter er ofte arena for trafikpolitiske diskussioner, uenigheder og læserbreve. Noget, der dog sjældent diskuteres, er trafiksikkerhed og utryghed i forbindelse med parkering. Hvorfor ikke det? En parkeringsplads ligner tilnærmelsesvis et Shared Space, og her er yderlighederne snart i totterne på hinanden. Denne artikel kaster mangeartede bolde i luften i et snævert rum og håber, at kommunerne griber et par kast og jonglerer videre med tankerne.

Tanken om, at infrastrukturinvesteringer giver regional vækst og økonomisk vækst, har længe været central i trafikpolitikken. Mange analyser viser en sammenhæng mellem transportinfrastruktur og økonomisk vækst, men årsagssammenhængene er uklare, og de mekanismer, som ligger til grund for at forståelsen af sammenhængene, er ikke tilstrækkelig dokumenteret. Endvidere synes infra-strukturprojekter at skabe værdi ud over den værdi, som fremkommer i traditionelle samfundsøko-nomiske analyser. Derfor er der behov for en bredere forskningsmæssig indsats, baseret på flere metoder, som efter-prøver de reelle virkninger af infrastruktur investeringer, mener Norges forskningsråd. Rådet har derfor bedt Transportøkonomisk institutt (TØI) i Norge om at gennemføre et litteraturstudie af de teoretiske og empiriske undersøgelser, der omhandler sammenhængen mellem transportinfrastruk-turinvesteringer og regional udvikling. Første del af TØI’s rapport gennemgår derfor forskellige teoretiske perspektiver af virkninger af in-vesteringer i infrastruktur og betingelserne for at investeringerne genererer vækst. Teorierne tager hovedsagelig udgangspunkt i rejsetid og transportomkostninger, som igen bl.a. antages at påvirke faktorer som markedstilgang, virksomhedslokalisering, arealanvendelse, lager- og leverancestruktur samt ændringer i bosætningsmønster, arbejdsmarked, service og fritid. Argumenterne for at infra-strukturinvesteringer kan skabe vækst ses ikke at være entydige, og rapporten nævner da også ar-gumenter for det modsatte. I rapportens anden del gennemgås udvalgte norske og udenlandske empiriske analyser af sammen-hængen mellem investeringer i infrastruktur og forskellige indikatorer på regional udvikling. De norske studier fokuserer på mekanismer og virkninger som stordriftsfordele, arbejdsmarked, regio-nal handel, markedskontakt og regional integration. De udenlandske studier omhandler forskellige typer infrastrukturinvesteringer i Storbritannien, USA, Sverige og Spanien. Studierne varierer både i forhold til analyseniveau, metode og fokusområder, og selv om de ikke er direkte sammenligneli-ge, giver de et indblik i hvilke typer af studier, som er gennemført, samt hvilke konklusioner de gi-ver grundlag for at trække. I rapporten konkluderes det, at der er behov for en bred forskningsmæssig indsat på området. Blandt andet er der behov for at opbygge en database med casestudier, som kan give grundlag for generali-sering og bedre forståelse for mekanismer og årsagssammenhænge. Titel: ” Regionale virkninger av infrastrukturinvesteringer - en litteraturstudie: TØI rapport nr. 989/2008”, Transportøkonmisk institutt, 2008.(35 sider). ISBN 978-82-480-0917-7 Forfattere: Anne Gjerdåker og Jon Inge Lian Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Norge, oktober 2008 Referent: Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Emneord: Norge, forskning, regional fordeling, infrastrukturinvesteringer, transportomkostninger, tilgængelighed, lokalisering

Bæredygtig transport går hånd i hånd med bedre infrastruktur. Danmarks transportpolitik skal fremover drejes over i et grønt spor, men samtidig fastholde en infrastruktur i verdensklasse, hvor god mobilitet for borgere og virksomheder er en selvfølge. Regeringen har sammen med aftaleparterne bag ”en Grøn Transportpolitik” fra januar 2009 skabt et solidt grundlag for en grøn transportpolitik med det overordnede formål at styrke mobiliteten samtidig med en reduktion i transportens CO2-udledning.

Randers Kommune ønsker at få flere til at cykle. Der er en stor lokal politisk opbakning til at fremme cykeltrafikken i Randers. Cykeltrafikandelen i Randers er i dag relativt lav (12%), og dermed er cyklens potentiale stort. Kommunen arbejder pt. på en cykelhandlingsplan, cykelregnskab og diverse kampagner og har tidligere arbejdet med projektet ”Mere sikker på cykel i Randers”. De kommende år er det planen at gennemføre en række handlingsorienterede tiltag til fremme af sikker cykeltrafik med såvel anlægstekniske og ikke mindst kampagnemæssige tiltag.

For at kunne behandle cykeltrafikken på lige fod med de øvrige transportformer og forbedre beslutningstageres muligheder for at prioritere på transportområdet er der behov for et bedre planlægningsgrundlag på cykelområdet.

Da arkitekten Jan Gehl i 1971 udgav bogen om ”Livet mellem husene” vakte det opsigt. Det var en ny måde at tænke på, og bogen er siden udkommet i talrige oplag og oversat til 15 sprog. Og bogens ideer har sat sine spor: Jan Gehl og firmaet Gehl Architects har løst opgaver med kortlægning af bylivet og planlægning af offentlige opholdsområder og bydesign i byer overalt i verden. De seneste år har rådgivningen også omfattet strategier for cykling, hvor den succes med at få flere til at cykle, som København og mange danske byer har haft, har virket inspirerende.

Klimaforandringer udfordrer vejens konstruktion, rabatter og grøfter. Tørre perioder betyder, at rabatter og træer er uden vand i store dele af vækstsæsonen, mens ekstrem regn på den anden side giver oversvømmelser. Klimaforandringer og problemer med afløbssystemet har åbnet for en fordomsfri idérigdom. I stedet for at lede vandet væk fra byen efterligner man fordampning, tilbageholdelse og nedsivning fra det naturlige vandkredsløb. Fagligheden i vejbygning skal kobles til faglighed om lokal afledning af regnvand (LAR) og vands strømning i jord.

Sorø Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi lægger vægt på at etablere cykelstier og sikre gode trafikforhold for at understøtte og fremme brugen af cykel som transportmiddel. Med sin sundhedspolitik ønsker Sorø Kommune også at binde alle områder sammen trafikalt, så alle borgere har god adgang til alle tilbud (veje, cykelstier, kollektiv trafik, køreordninger). Med dette som udgangspunkt arbejder kommunen på at skabe sammenhæng i cykelstinettet.

1. oktober 2009 får Vejdirektoratet en ny organisation, som skal danne rammen om et mere enkelt og fokuseret Vejdirektorat. I artiklen redegøres kort for formålet med den nye organisation og forventningerne til ”det nye Vejdirektorat”.