I landsbyen Daugård i Hedensted kommune ligger herregården Williamsborg. Den hed oprindelig Bryskesborg efter den gamle adelsfamilie Bryske til Tirsbæk ved Vejle fjord. I 1772 bliver datteren på Tirsbæk gift med Brigader William Halling. Brigader Halling havde en karrierer først i danske koloni Trankebar i Indien og derefter i engelsk kolonitjeneste og kom tilbage til Danmark som en holden mand. I 1775 fik han kongelig bevilling til at oprette et stamhus og give godset navnet Williamsborg. Samtidig opførtes herregårdens hovedhus, som det ses i dag. Halling fik lov at ophøje sit gods til stamhus og købte sig et adelspatent. For adelspatentet og storkorset måtte Halling betale 16.000 rigsdalere, der blev brugt til at renovere og brolægge Kongens Nytorv. Det skete i 1777. Halling blev for øvrigt ikke længe på Williamborg – han solgte gården og købte Dronninglund i Nordjylland i år 1775. Her fik han ry for at være en bondeplager og berømt for at kræve herremandens ” jus primae notic”: retten til brudenatten med sine undersåtters nygifte. Men det er en anden historie, der ikke har noget med Kgs. Nytorv at gøre. Brolægningen af Kgs. Nytorv i 1779 var i øvrigt ikke den første brolægning af torvet, idet pladsens historie går længere tilbage. Tilbage i 1647 besluttede Christian IV, at Østerport skulle flyttes og voldene sløjfes, og der skulle anlægges et torv i stedet. Pladsen lå dog i flere år ubenyttet hen med halvt fjernede volde og jordbunker. Først i 1670 bestemte Christian V, at pladsen skulle planeres og brolægges, og at grundejerne gerne måtte bebygge torvet – men kun med fornemme huse. Herved blev pladsen endelig til ’Det Nye Kongetorv’. Det var også omkring 1670, at ’Ny-København’ var ved at tage form med Norgesgade (den senere Bredgade) som vigtigste nye gade. I årene, der fulgte, skød en række palæer og ejendomme op – hvoraf flere står tilbage i dag. I 1688 indviedes i midten af pladsen et haveanlæg omkranset af en dobbelt trærække, der fik tilnavnet ’Krinsen’ (eller” kreds” som det betyder). I midten rejstes en rytterstatue af Christian V. Kort efter Frederikstadens påbegyndelse i 1749 blev Kgs. Nytorv omdannet til eksercerplads. Der var sket det, at den fornemme plads efterhånden var blevet skæmmet af boder og træskure, som soldaterne havde opført for at supplere deres sold. Krinsen med haveanlægget blev sløjfet, træerne fældet, og træskure og boder blev fjernet. Det var i denne periode, at der kom ny brolægning i 1777 – betalt af William Halling. Trafikken på Kgs. Nytorv blev efterhånden større med hestetrukne vogne, hvis kørsel sled på brolægningen, mange spadserende færdedes på torvet, og der var ikke en opdeling af trafikken. I 1835 startede man derfor en ombygning af torvet med et rundt haveanlæg omkring rytterstatuen og udenom denne en spadseresti. Torvet fik også belysning, og der kom igen ny brolægning. Med bilernes komme i 1900-tallets begyndelse blev trafikken efterhånden større og voldsommere, og det blev nødvendigt med yderligere foranstaltninger for de lette fodgængerne. I 1916 blev den gamle Krins genskabt med 4 tætte trægrupper og en blomsterparterre. I løbet af 1900-tallet var Kgs. Nytorv blevet ombygget med 2-sporede gader hele vejen rundt, med sporvogne både kørende over torvet og med holdeplads. Torvet var efterhånden at ligne med et ”inferno”. Der var gennem årene flere forslag til, hvordan torvet kunne forbedres. I 1991 blev en plan for restaurering af torvet vedtaget, og samme år blev haveanlægget restaureret og Krinsens granitbelægning fornyet. En restaurering af resten af pladsen strandede af økonomiske årsager. I 1998 var træerne så plaget af elmesyge, at de måtte fjernes. Efter en diskussion plantedes 80 lindetræer om Krinsen i 2001. Efter metroens åbning i 2002 gennemgik torvet som en del af renoveringen en større trafiksanering, hvor kørebanerne blev trukket længere ud ved, at kørslen blev gjort ensrettet. Københavns Kommune havde dog ikke råd til at færdiggøre renoveringen af torvet. I april 2003 meldte der sig imidlertid en anonym fond med 50 millioner kr. til brolægningen. Men arbejdet kunne ikke gennemføres så betids, så det var nødvendigt at belægge byggerodet med midlertidig asfalt, således at det nygifte kronprinsepar i 2004 kunne køre i karet over torvet. Herefter kunne arbejdet gå i gang, og i 2005 var Kongens Nytorv færdig brolagt og fremstod i den smukke udformning, den nu har. Ret hurtigt efter færdiggørelsen viste det sig, at den anonyme giver var Oticon-fonden. Mon det er en tilfældighed, at ejeren af Williamsborg i dag er direktør for Oticon?

Vi kan nå målsætningen om at styrke den kollektive trafik til gavn for miljøet, hvis vi øger mobiliteten gennem et samspil af transportformer. En central forudsætning er en optimal organisering af indsatsen. I den tyske delstat Hessen, med Frankfurt i centrum, har man styrket den kollektive trafik og øget mobiliteten ved at tænke i samordning af de forskellige trafikformer frem for i separate trafikformer. Resultatet er, at antallet af rejser over 14 år er steget med omtrent 20%, den gennemsnitlige omkostning per tur er fastholdt på 1,75 Euro, og den indtægtsdækkede del af omkostningerne er øget fra 0,75 Euro til 1,00 Euro. En væsentlig indsats har været at oprette ét trafikselskab, The Rhein-Main-Verkersverbund (RMV), som har ansvar for trafikplanlægning, køreplaner, infrastruktur, regional trafik, tariffastsættelse, passagerinformation, udbud af kørsler og opfølgende kvalitetssikring. RMV fungerer som et selvstændigt firma, der varetager interesserne for aktionærerne, som består af de 27 lokale/regionale myndigheder med hver én stemme. RMV dækker ca. 5 mio. indbyggere på et areal, der svarer til ca. ⅓ af Danmark. Der er etableret fælles tarif- og billetsystemer mellem de kollektive transportformer i regionen, så det samlede trafiksystem optimeres frem for de enkelte ruter. Der er skabt synergi mellem forskellige services, så en billet til den kollektive trafik kan give rabat til museer, sportsbegivenheder m.v. Som ledetråd har RMV haft de fem I’er: Intermodalitet, Information, Innovation, Integration og Infrastruktur. I praksis er der oprettet ”Mobilitetscentre”, hvor der gives vejledning omkring køreplaner, park & ride muligheder, delebiler, biludlejning, turistdestinationer, og hvad der ellers er relevant. Planlægningshorisonten afspejler budgetperioderne, som typisk er 5 år, hvilket skaber et relativt stabilt fundament for planlægningen. Det er RMV’s ønske at få udvidet planlægningshorisonten til 15 år, som vil give en unik mulighed for at tænke langsigtet og tage hensyn til implementeringsperioden for store infrastrukturanlæg. Det tyder på, at RMV har fat i noget rigtigt. Det er lykkedes at få flere personer til den kollektive trafik, samtidig med at brugerfinansieringen er øget markant. Holdningsændringen fra separate trafiksystemer til mobilitet set fra den enkelte trafikants behov, suppleret med en organisationsstruktur, som understøtter dette tankesæt, har givet resultater. Det er glædeligt at se, at vores egen regering med sin plan ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur” sætter fokus på mobilitet og sammenhænge i det trafikale system. For at nå målene er der dog behov for indsatser, der i ikke blot handler om investeringer, men også om organisering og samarbejde. I Danmark har den kollektive trafik været stabil i mange år. Det er ikke så underligt, for der har ikke været satset nok på at gøre den kollektive trafik attraktiv eller på at øge intermodaliteten med enkle koordinerede skift mellem transportformerne. Det er der nu en vilje til at ændre på. Og det kan lade sig gøre – det har eksemplet fra Frankfurt vist.

De danske vejbelysningsregler udmærker sig ved at have høje krav til armaturerne og relativt beskedne krav til anvendte belysningsniveauer. Derfor kan man med rette påstå, at den danske vejbelysning hører til i den absolutte verdenselite med hensyn til et optimeret forhold mellem lyskvalitet, effektivitet og æstetik.

LED er fremtidens lyskilde – også langs vejene. Philips Lighting og Nyborg Forsyning & Service er netop nu ved at lægge sidste hånd på et pionerprojekt med LED-belysning på en 1,7 km lang cykelsti på Fyn. De nye LED lysarmaturer bruger 70% mindre el, lever 10 år længere end de gamle kviksølvslyskilder og reducerer CO2-udslippet med mere end fem tons om året – blot på den lille strækning. Potentialet for LED-belysning langs vejene er enormt.

Århus Kommune har i forbindelse med udpegningen af sorte pletter for cyklister anvendt skadestuedata som supplement til de politiregistrerede uheldsdata. Resultatet er en lang række andre sorte pletter, og nogle endnu mørkere pletter, end dem som fremkom ved den ”almindelige” sortplet udpegning. Men brugen af skadestuedata er ikke helt uden besvær. Sammenligningen af de to datasæt er nemlig ikke helt ligetil.

Kunst, natur og kreativ belysning har forvandlet den lidt forsømte Hartmanns Plads i Nærum til et grønt og venligt fristed. Forvandlingen er sket i et samarbejde mellem billedhugger Veo Friis Jespersen, Rudersdal Kommune, Statens Kunstfond og DONG Energy.

Efter et par år i dvale er Vinterudvalget blevet reetableret med nye medlemmer og nye spændende vinterrelaterede opgaver. Er du en af de ildsjæle vi mangler?