Dansk Vejhistorisk Selskabs generalforsamling 2010 afholdes mandag den 22. februar kl. 14.00 i Vejdirektoratet i København. Indkaldelse følger snarest til DVSs medlemmer. Generalforsamlingen er selvfølgelig kun åben for medlemmer, men herefter følger et spændende og (måske) lidt usædvanligt foredrag med titlen Vejen til krig. Foredragsholder er cand.mag. Johan P.V. Laustsen fra Danmarks Vej- og Bromuseum og foredraget finder altså sted mandag den 22. februar 2010 kl.15.30 – 17.30 i Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, København K. Johan Laustsen mener, at i modsætning til vejhistorie, hvor udvalget af litteratur er forholdsvis begrænset, er der skrevet mangt og meget. Om krigshistorie Det er åbenbart så fængende at skrive og læse om krig, hvor et bud kunne være, at man i krigshistorien finder beretninger om ”heltemod”, ”teknisk nytænkning”, ”umenneskelige strabadser” og mange andre fascinerende emner. Hvad man måske ikke tænker over er, at mange af de samme emner også ses i vej- og brohistorien, omend målet med at bygge veje og broer ofte har været af en mere fredelig karakter. I fredstid er veje og broer ofte noget, som er blevet taget for givet, hvorimod de i krigstid har fået en særlig bevågenhed, idet veje og broer da har spillet en central eller afgørende rolle. I foredraget vil Johan Laustsen se nærmere på en krigsskueplads, hvor veje og broer har indgået som en vigtig faktor i kamphandlingerne. Emnet er Blitzkrieg, her koncentreret om den tyske offensiv i vest i 1940, med fokus på det franske vejnet, der gav tyskerne mulighed for optimalt at udføre Blitzkrieg-konceptet. Altså et ny og spændende indgang til vejenes og broernes historie. Foredraget Vejen til krig er som vanligt med DVSs foredrag åbent for alle og gratis for alle. Læs mere om DVS og Selskabets øvrige aktiviteter på hjemmesiden www.vejhistorie.dk.

OPP er ikke et fremmedord i Holland. Hollænderne har gennemført en række infrastrukturprojekter i offentligt privat samarbejde, herunder en række vejprojekter. Når hollænderne har valgt at gøre brug af OPP, skyldes det ikke, at de har haft problemer med at finansiere projekterne på traditionel vis, men derimod et ønske om at høste gevinster i form af blandt andet øget effektivitet og bedre kvalitet.

En god standard af det kommunale vejnet er vigtigt for mobiliteten i samfundet. Det er derfor væsentligt at vedligeholdelsen af dette vejnet sker optimalt. En vej til dette er gennem Offentligt Privat Samarbejde. Maksimeres samspillet mellem det offentlige og det private kan der opnås besparelser i størrelsesordenen 25 - 40%.

Slutningen af 2009 har budt på diskussioner i kommunerne og i bygge- og anlægsbranchen om en sag i København, hvor en rådgiver og entreprenør sammen med en embedsmand har hyret billig, udenlandsk arbejdskraft til at vedligeholde kommunens bygninger. Arbejdet har været præget af klamp og fusk og samtidig har entreprenøren overført penge til embedsmanden i stedet for til kommunekassen for at få endnu flere opgaver. En slags vedligeholdelseskarrusel, der bringer minder om Baggers leasing-karrusel.

Via Trafik bliver 10 år Reception d. 3. marts i firmaet, Søvej 13B, Birkerød, kl. 14-17

I forbindelse med dødsulykker i trafikken sker det af og til, at pårørende lægger blomster og lignende på det sted, hvor ulykken indtraf. Fænomenet har været kendt længe, men blandt andet i USA og Canada har der været en stigende forekomst i de senere år. Det har ført til, at vejmyndigheder flere steder er begyndt at udarbejde retningslinjer for etablering af mindesmærker i trafikken. Udfordringen er at tilgodese de efterladtes ønske om et mindesmærke på den ene side og på den anden side udgå yderligere ulykker forårsaget af f.eks. distraktion det pågældende sted. En af meget få undersøgelser af mindesmærker i trafikken blev for nylig gennemført i Canada. Undersøgelsen viste, at mindesmærker først og fremmest blev etableret i forbindelse med ulykker, hvor helt unge trafikanter havde mistet livet, og hvor dødsfaldet var uventet, traumatisk og uden fortilfælde. Undersøgelsen viste også, at det først og fremmest var yngre pårørende (op til midt i 30’erne), der etablerede mindesmærkerne. Behovet for at have et konkret sted at mindes den afdøde var den primære årsag til, at mindesmærket blev etableret. Muligheden for at advare andre trafikanter var i højere grad en efterfølgende rationalisering og legitimering af mindesmærket. I forbindelse med undersøgelsen blev der blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 810 bilister. Af disse var 63,5% kvinder og 36,5% mænd. Aldersmæssigt var deltagerne jævnt fordelt fra 16 til 65+ år. Undersøgelsen viste generelt, at holdningen til mindesmærker i trafikken delte deltagerne. Med hensyn til hvilken lovgivning deltagerne ønskede på området, mente ca. en tredjedel, at mindesmærker i trafikken skulle være forbudt. Ca. 23% mente, at mindesmærker uofficielt skulle tillades, mens ca. 35% mente, at de skulle tillades i en eller anden form. Resten mente, at det skulle besluttes i hvert enkelt tilfælde (ca. 4%) eller uofficielt forbydes (ca. 7%). Med hensyn til hvor længe et mindesmærke kunne bevares, mente ca. halvdelen, at der skulle være en tidsmæssig grænse. Resten mente enten, at mindesmærkerne slet ikke skulle være der (ca. 25%) eller, at de kunne være der, så længe de pårørende måtte ønske det (25%). 47% af deltagerne mente, at mindesmærkerne distraherede deres bilkørsel, mens 39% mente, at mindesmærker fik dem til at være mere opmærksomme på deres egen kørsel. 32% mente, at mindesmærker fik dem til at køre mere forsigtigt. For at afdække om mindesmærker faktisk har en effekt på bilisters adfærd, blev der gennemført et forsøg. På to nøje udvalgte vejstrækninger etablerede man et mindesmærke svarende til de mindesmærker, der typisk blev etableret i området. Foruden de to forsøgsstrækninger indgik to kontrolstrækninger, med allerede eksisterende mindesmærker, i undersøgelsen. Undersøgelsen var en før-efter undersøgelse, og mindesmærkernes effekt på bilisternes adfærd blev målt på antallet af rødkørsler. Antallet af rødkørsler blev målt i 6 uger før etablering af mindesmærkerne og i 6 uger med mindesmærkerne. Resultatet viste, at antallet af rødkørsler på forsøgsstrækningerne faldt signifikant (16,5%) efter etablering af mindesmærkerne. Når der blev taget højde for faktorer som f.eks. vejrforhold var faldet endnu større (28,7%). På den baggrund anbefaler undersøgelsens forfattere, at mindesmærker i trafikken skal være tilladt. De understreger dog, at det er relevant at foretage yderligere undersøgelser med fokus på andre adfærdsaspekter som f.eks. afstand til forankørende bil. Endvidere understreger de, at det er vigtigt, at mindesmærkerne placeres, så de ikke er i vejen for trafikken. Titel: Drivers’ perceptions and reactions to roadside memorials Forfatter: R. Tay. Publikation: Accident Analysis and Prevention, 2009, 41, 663-669. Referent: Mette Møller, DTU Transport. Emneord: Trafiksikkerhed, kampagner, uheld, Canada.

Trafik og trafiksikkerhed er emner, som løbende optræder i den danske debat, hvorimod tunnelsikkerhed specifikt sjældent berøres. Dette på trods af, at tunnelsikkerhed har stor bevågenhed i EU-sammenhæng og er underlagt et fælles EU-direktiv.

To broløft og en vejsænkning gør det nu muligt for høje transporter at forblive på motorvejen ved Nyborg.

Motorvejsbroen over Funder Ådal skyder i bogstavelig forstand frem fra den vestlige dalside. Hver 10. dag forlænges broen med en ny sektion på 28 m og forventes at nå den østlige dalside omkring maj 2010. Hele broen forventes færdig omkring årsskiftet 2011-12. Den bliver med sine 730 m Danmarks længst bro over land. Broen bygges ved taktvis fremskubning – en byggemetode som er usædvanlig i Danmark. Vejdirektoratet er bygherre.