Vejdirektoratet har i 2009 offentliggjort en støjhandlingsplan for de mest trafikerede statsveje. Støjhandlingsplanen, som gælder frem til 2013, giver en oversigt over, hvor støjproblemerne er størst, og beskriver Vejdirektoratets indsats for at begrænse støjen langs statsvejene. Samtidig har Vejdirektoratet formuleret en politik for håndtering af støj fra veje, som bl.a. fastsætter, hvornår der skal anvendes støjreducerende asfalt på statsvejene.

Drift og vedligeholdelse af veje er i mange kommuner udsat for en presset situation, hvor stramme budgetrammer gør det vanskeligt at opretholde det serviceniveau, som vejforvaltningen tilstræber, og som borgerne forventer. I år er der ekstra pres på budgetterne efter et stort merforbrug til vintertjeneste og til ekstra reparationer af belægninger efter vintervejrets påvirkninger. De begrænsede midler indebærer endnu større behov for at få prioriteret og tilpasset serviceniveauer, at få en politisk stillingtagen til kommunens serviceniveauer på vejområdet og at sikre en effektiv driftsvaretagelse.

Støj i vejplanlægningen, design af støjskærme, temperaturens betydning for den målte støj og highlights fra Euronoise konferencen i Edinburgh er indholdet af fire nye rapporter fra Vejteknisk Institut/Vejdirektoratet, som kort præsenteres i denne artikel.

Trafik har tre ulemper: trængsel, trafikuheld og miljøpåvirkning. ITS kan reducere alle tre problemer og måske på langt sigt fjerne dem helt. Problemet med trængslen er, at vi har alt for megen vejkapacitet, som ikke bliver brugt. De færreste veje har ret megen trafik om natten, og rigtig mange veje har aldrig ret megen trafik. Desværre er der nogle få veje, hvor rigtig mange bilister kører på samme tid. Erfaringer fra Stockholm, London og Singapore viser, at indfører man en afgift på at køre ind til byerne, så er der faktisk mange bilister, som kan tage kollektiv transport, som kan køre senere uden for myldretiden, eller som måske slet ikke har behov for at køre. En simpel betalingsring i Hovedstadsområdet vil kunne reducere trængslen væsentligt, men politikerne tør ikke. I stedet har de en vision om en variabel kilometerafgift, som kræver avanceret udstyr installeret i alle biler, og som ikke kan indføres før om mange år. Problemet med trafikuheld skyldes i meget høj grad bilisten, som er uopmærksom, beruset, træt eller bare for langsomt reagerende. På langt sigt vil vi se udstyr i bilerne, som støtter bilisten så meget i kørslen, at det næsten tager over, og det vil helt sikkert redde mange menneskeliv i trafikken. Indtil da må vi nøjes med at begrænse antallet af uheld ved at mindske risikoen for, at den langsomt reagerende bilist forårsager uheld. Det gøres ved at holde hastigheden nede. Hvis alle bilister overholdt hastighedsgrænserne, var der reddet mange menneskeliv. ITS kan hjælpe bilisterne med at overholde hastighedsgrænserne. Den simpleste løsning hedder automatisk hastighedskontrol, som lige nu testes med 10 kameraer på Sjælland, der fuldt automatisk og uden manuel betjening tager billeder af alle bilister der kører for hurtigt. Der er dog ikke film i alle kameraerne samtidigt, og der anvendes gammeldags filmruller, som skal skiftes manuelt. Det lyder lidt som fra forrige årtusinde, og det er det også, men det lever fuldt ud op til, at Danmark er det land i Vesteuropa, som har installeret det færreste antal automatiske hastighedskontroller overhovedet. Det er jo næsten bagstræberisk. Selv Frankrig har i dag færre trafikdræbte pr. indbygger end Danmark, bl.a. fordi de i stort omfang har opsat automatisk hastighedskontrol. Mange europæiske lande er ved at indføre næste generation af automatisk hastighedsontrol, der måler gennemsnitshastigheden over en strækning. Det medfører, at bilisten holder hastigheden nede over en længere strækning, samtidigt med at en kort overskridelse af hastighedsgrænsen ikke medfører en bødestraf, fordi bilisten kan kompensere ved at køre lidt langsommere på de sidste del af strækningen. Erfaringer med disse såkaldte strækningskontroller er gode. Systemet redder masser af menneskeliv, men kan ikke anvendes i Danmark, da vi giver bøder til bilister, og det er alt for bøvlet at sikre, at det er den samme bilist, der registreres i begge ender af strækningen. Vi har brug for en lovændring, så vi kan give bøder til bilens ejer i stedet for bilens fører, ligesom vi kan med parkeringsafgifter. Problemet med miljø er nok den sværeste at løse, for selv om el-biler, differentierede bilafgifter og lignende kan gøre meget, så er der brug for mere endnu. Her er bilisterne dog selv ved at gøre en indsats ved simpelthen at blive hjemme og klare møderne pr telefonkonference, videokonference eller ligefrem med telepresence. Det sidste er blot udstyrssælgernes nye fancy udtryk for et videokonferenceanlæg med superb lyd- og billedkvalitet. Men det væsentlige er, at det virker. Det er faktisk muligt at holde gode møder med videokonferencer, og udbyttet er næsten ligeså stort som virkelige møder. Og tages den sparede rejsetid med i betragtning er gevinsten betydeligt. Det er ikke muligt i dag at måle nogen reduktion i trafikken på grund af videokonferencer af den ene eller anden form, men jeg tror på, det kommer. Der er så meget rejsetid at spare, at det næsten driver sig selv frem. Modsat de første to temaer: betalingsringe og automatisk fartkontrol, så er videokonferencer ikke så kontroversielle, men politikerne kan godt gøre noget for at fremme anvendelsen af disse ved at arbejde for at fremme standarder, så videokonferencer kan fungerer på tværs af fabrikater, og ved at finansiere små videokonferencesystemer i udkantsområder, så mindre virksomheder også kan få glæde af teknologien.

Hærvejen er altid god for en fortælling til ”Vejhistorisk hjørne”. Så hvorfor ikke stoppe op ved broen over Gejlå nær ved den nuværende grænse til Tyskland. Her krydser Hærvejen, eller Oksevejen som den mest betegnes ved her på egnen, Gejlå.

Der er løbende diskussion om, hvad det betyder for trafikstøjen at etablere eller at ombygge rundkørsler. Denne artikel præsenterer støjmålinger før og efter ombygning ved to rundkørsler. Målingerne gør det muligt at foretage en vurdering af betydningen for støjen.