Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne – erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i 1:1.

Vejregelgruppe bustrafik, har fået nyt navn og har igangsat arbejde med opdatering af de 2 vejregler på området, bustrafik og kollektive trafikterminaler. Dette har foreløbig resulteret i 2 vejregelforberedende rapporter, mens et forslag til revision af vejreglen for bustrafik (i fremtiden: Kollektiv trafik på veje) er på vej. I 2010 har vi særlig haft fokus på letbaner og højklassede bussystemer.

Vejdirektoratet har modtaget jeres klage af 18. oktober 2010 over Københavns Kommunes beslutning af 21. september 2010 om placering af cykelstativ ud for V-gade 3. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til jeres klage, fordi Københavns Kommunes beslutning om at opsætte et cykelstativ på en del af det offentlige fortov ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Hvad kan vi tage stilling til Vi kan afgøre, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter vejloven, (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009) jf. lovens § 4, stk. 1. Vi har derimod ikke mulighed for at tage stilling til kommunens beslutning om driften af dens veje (faktisk forvaltningsvirksomhed), fordi denne beslutning ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Faktisk forvaltning For at vi kan tage stilling til en klage, er det en forudsætning, at der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse truffet efter vejlovgivningens bestemmelser. Det vil her sige en afgørelse, hvor kommunen i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Uden for det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb falder sagsbehandlingen i forbindelse med faktisk forvaltningsvirksomhed. Faktisk forvaltning kan bedst beskrives som udførelse af de praktiske opgaver, kommunen skal varetage. Et eksempel på en kommunes faktiske forvaltning er pasning og vedligeholdelse af kommunens veje med udstyr, herunder træer, skilte, vejbelysning mv. Kommunen skal holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Kommunen bestemmer, om den skal udføre arbejder, og hvilke arbejder den skal udføre på sine veje, jf. vejlovens § 10. Det er derfor Københavns Kommune, der bestemmer, hvordan dens veje og fortove skal indrettes. Kommunen kan derfor bestemme, om der skal opsættes cykelstativer på dens færdsarealer. Vi mener ikke, at Københavns Kommunes brev af 21. september 2010 er en forvaltningsretlig afgørelse. Der er derimod tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvor kommunen har vurderet, at placeringen af cykelstativet foran V-gade 3 indgår som et tiltag til udmøntning af kommunens Cykelpakke II, der skal udvikle nye løsninger for parkering af cykler. Om placeringen af cykelstativet i forhold til V-gade 3 Det fremgår af sagen, at cykelstativet er placeret på fortovet, der er en del af den offentlige vej. Som sagen er oplyst, betyder cykelstativet ikke, at adgangen til ejendommen bliver ændret. Hvis I mener, at I lider et økonomisk tab på grund af forringede muligheder for at udleje ejendommen som følge af cykelstativet, vil det i sidste ende være domstolene, der skal tage stilling til dette, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne. Konklusion Vi kan ikke tage stilling til jeres klage, fordi Københavns Kommunes beslutning om at opsætte et cykelstativ på en del af det offentlige fortov ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Vejdirektoratet, 29. oktober 2010 (Dok. 10/13194-2)

Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 15. november 2009 over Randers Kommunes afgørelse af 5. oktober 2009 om afvandingsforhold langs O-vej 26 – 28, som I ikke mener er tilstrækkelig. I skriver blandt andet, at kommunen vidste, at vejprojektet i forbindelse med kommunens tilladelse til udstykning af O-vej 26 var behæftet med vanskeligheder vedrørende afvandingen. Kommunen burde have sørget for, at der blev etableret tilfredsstillende afvanding. Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 5. oktober 2009 truffet efter privatvejslovens bestemmelser om behovet for istandsættelse af O-vej af hensyn til afvanding af vejen er lovlig. Baggrund Randers Kommune meddelte i 2005 tilladelse til en udstykning af O-vej 26 i 3 parceller. Som et vilkår for tilladelsen stillede kommunen krav om at det eksisterende udlæg blev udvidet fra 4 til 6 meter. Kommunen har ikke stillet krav om yderligere anlæg af den eksisterende vej. Kommunen har stillet krav om en større udlægsbredde af hensyn til en fremtidig udvidelse af vejanlægget. Kopi af telefonnotat af 21. juni 2010 er vedlagt. Ved en besigtigelse den 11. august 2008 mente kommunen, at vejen var i god og forsvarlig stand i forhold færdslen på vejen. Kommunen afholdte vejsyn den 10. september 2009, hvor den konstaterede, at vejen var i god og forsvarlig stand. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen (Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven), her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008) § 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Endelig kan vi ikke tage stilling til afgørelser, der er truffet med hjemmel i anden lovgivning eller privatretlige spørgsmål, herunder aftaler. Privatvejslovens bestemmelser Kommunen kan i forbindelse med tilladelse til udstykning forlange, at der bliver foretaget ændringer af en privat fællesvej, som færdslen begrunder. Det frem går af privatvejslovens § 29, stk. 2. Som betingelse for en udstykningstilladelse kan kommunen endvidere forlange, at der udlægges yderligere privat fællesvej. Det fremgår af lovens § 29, stk. 3. Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, at der skal ske en overdragelsesforretning i forbindelse med en udstykkers overdragelse af private fællesveje eller udlagte private fællesveje til grundejerne. En privat fællesvej eller en strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som færdselsanlæg, før vejudlægget er godkendt af kommunen. Kommunen skal endvidere have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og tværprofil, befæstelse og afvanding m.v. Det fremgår af privatvejslovens § 41. Hvis en privat fællesvej er taget i brug, og det efterfølgende viser sig, at vejen ikke er udført i overensstemmelse med et godkendt detailprojekt, og denne uoverensstemmelse efter kommunens opfattelse medfører, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, kan kommunen kræve vejen sat i stand efter bestemmelserne i privatvejslovens §§ 57 – 62. Det er grundejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Det fremgår af privatvejslovens § 57, stk. 1. Kommunen (jf. privatvejslovens § 6) bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Det fremgår af lovens § 57, stk. 2. Vores vurdering Randers Kommune har på baggrund af en besigtigelse den 11. august 2008 og et vejsyn den 10. september 2009 vurderet, at O-vej er i god og forsvarlig stand i forhold færdslen på vejen med den eksisterende afvanding. I det omfang vejen med den nuværende belægning og uden særlige foranstaltninger til vejafvanding efter kommunens opfattelse er i god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel, som foregår og skal foregå på vejen, må de anførte problemer vurderes at være af miljømæssig, naboretlig og/erstatningsretlig karakter. Hverken i forarbejderne til privatvejslovens bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje eller i Vejdirektoratets praksis ses der at være holdepunkter for, at en beslutning i medfør af bestemmelserne i privatvejslovens kapitel 10 (§§ 57-62) udelukkende kan baseres på miljømæssige, naboretlige eller erstatningsretlige hensyn. En vejmyndighed kan i forbindelse med en afgørelse efter privatvejslovens § 57, stk. 1 og 2, efter Vejdirektoratets opfattelse, ikke udelukkende varetage miljømæssige eller privatretlige hensyn, f.eks. kræve en privat fællesvej istandsat med yderligere afløb udelukkende for at forhindre at vand og lignende flyder fra vejen og ud på naboejendommene. Krav om afhjælpning af miljømæssige gener fra spildevand fra vejarealet må stilles efter miljølovgivningen, i det omfang denne indeholder hjemmel hertil, og andre privatretlige (nabo- og erstatningsretlige) problemer henhører under domstolene i tilfælde af uenighed mellem parterne. Om kommunen har levet op til sin pligt som bygge- eller udstykningsmyndighed eller har handlet ansvarspådragende som følge af manglende tilsyn for så vidt angår vilkårene i udstykningstilladelsen og dermed er erstatningsansvarlig, er ikke reguleret i vejlovgivningen. Dette spørgsmål skal afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Vi kan derfor ikke tage stilling til det. Hvis I ikke kan opnå en løsning med kommunen, må vi henvise jer til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Konklusion Kommunens afgørelse af 5. oktober 2009 truffet efter privatvejslovens bestemmelser om behovet for istandsættelse af O-vej af hensyn til afvanding af vejen er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens § 7, stk. 6, 2. pkt. Vejdirektoratet, 22. juni 2010 (Dok. 09/15233-8)

Endnu engang står Vejforum for døren. Den 8. og 9. december afholdes det 10. Vejforumarrangement på Nyborg Strand med fyldte tilhørerpladser. Begge dage vil næsten 1000 deltagere dele viden med hinanden. Der er gået 10 år siden en gruppe aktive kolleger i vejsektoren delte tanker om at etablere en begivenhed, hvor nyheder, udvikling og samarbejde i den private og offentlige vejsektor kunne præsenteres og drøftes. Til gavn for videndeling og effektivisering af vejsektoren. Og med samtidig mulighed for at dyrke netværk og dialog med kolleger. Når man ser programmerne igennem for de 10 x Vejforum, får man klart et indtryk af en vejsektor, som er levende og i en stadig forandring, og som søger udvikling og effektivitet. Over årene er der også skabt en større bevidsthed om, at det hele i sidste ende gøres for at afvikle trafik, og trafikrelaterede emner har været i stigende fokus uden, at udviklingen af det fysiske vejnet er blevet glemt. Jeg vil nævne tre emner, som er aktuelle i dagens situation: ”Miljøhensyn”, ”mest for pengene” og ”fokus på trafikanterne og trafikafviklingen”. Fra programmet for Vejforum 2010 kan hentes bidrag til de tre emner: Om ”miljøhensyn” vil indlæg give viden om bedre materialeanvendelse, genbrug, optimal trafikafvikling og udformning af veje. Er det ”mest for pengene”, bidrager indlæg med viden om holdbarhed, effektive og nye metoder, hurtigere gennemførelse af projekter, bedre trafikafvikling ved vejarbejder og udvikling af samarbejdsmodeller. Om ”trafikanterne og trafikafviklingen” bidrager indlæg med ny viden om trafiksikkerhed, cykeltrafik, kendskab til transportbehov, intermodalitet, afmærkning, trafikledelse og anvendelse af ITS. Med programmets 8 parallelle forløb med emneopdelte indlæg og workshops vil der være relevante emner for alle deltagere. Det er nærmest et overflødighedshorn af valgmuligheder, hvor det kan være svært at vælge. Resultatet skulle gerne være et stort udbytte og ny inspiration. Også de mange udstillere giver mulighed for læring og nye kontakter. Dagens situation med voksende transportbehov og færre ressourcer må nødvendigvis medføre, at vi er konstruktivt kritiske over for traditioner og vaner og udfordrer os selv i vejsektoren. Hvordan får vi mere for mindre ? Mange indlæg på årets Vejforum giver et bud på svaret. Samtidig skal vi huske at bevare og udvikle en standard og funktionalitet af vejnettet, som kan give en sikker trafikafvikling, tilstrækkelig vejkapacitet og et smukt offentligt vejrum. Og vi skal rådgive politiske beslutningstagere om den rette balance mellem økonomi og nødvendig funktionalitet. Her er det vigtigt, at vejteknikere også har et bud på denne balance, som bliver hørt. Repræsentantskabet, faggruppen og organisationsgruppen for Vejforum 2010 har søgt at skabe et nutidigt og aktuelt program for årets Vejforum, hvor deltagerne kan vælge, hvad der er nyttigt for den enkelte. Vi håber, at det vil give værdi for alle i Vejforum 2010, og vi glæder os til at møde jer i Nyborg den 8. og 9. december. Måske har vi endda et par overraskelser i ærmet.

I 2030 er Øresundsregionen blandt de vigtigste internationale trafikknudepunkter i Nordeuropa. Det hævder repræsentanter for 29 toneangivende danske og svenske virksomheder, myndigheder, videninstitutioner og interesseorganisationer i en rapport, som konsulentfirmaet NIRAS har udarbejdet for projektorganisationen IBU – Øresund. Rapportens indhold drøftes på IBU’s slutkonference 6. december.

Et ambitiøst cykelbyprojekt i Kina er baseret på de bedste danske erfaringer. Med lokale tilpasninger kan mange års danske erfaringer udgøre basis for en ny cykelkultur i de store kinesiske byer.