GPS, ruteplanlæggere og kort er som regel lavet for bilister. Men ikke i Odense. Tværtimod. Her har cyklisterne alle de digitale og analoge hjælpemidler, som er nødvendige for at kunne finde vej ad de mange cykelruter, hvoraf mange fører steder hen, hvor bilerne ikke kan komme. Det seneste skud på stammen er en cykelruteplanlægger, der er koblet til kommunens Mobilguide.

Investeringerne i Intelligente transport Systemer (ITS) skal ske på en intelligent måde, hvis vi skal have den optimale udbytte af de mange mio.kr., som politikerne har afsat til området. Og det kræver nytænkning og mod til at afprøve nye koncepter. Det er Aalborg Universitet i fuld gang med. Da Infrastrukturkommissionen i januar 2008 offentliggjorde sin rapport var ITS et af 6 fokusområder. Der var i kommissionen bred enighed om, at der skulle foretages massive investeringer i ITS, og der skulle tages udgangspunkt i ”forbedret viden og information om trafikafviklingen med henblik på en mere effektiv og dynamisk styring af trafikstrømmene.” Der blev efterfølgende i januar 2009 i ”En grøn transportpolitik” afsat 600 mio. til ”nye teknologiske muligheder (2009-14)”, og ITS skulle endvidere også anvendes til fremkommelighed for busser, hvor der blev afsat 200 mio. årligt i en femårig periode. Det hedder endvidere i aftalen bl.a. ”Der er behov for øget forskning i ITS, der kan bidrage til at sikre en bedre mobilitet og fremkommelighed i transportsystemet”. Der blev samtidig bevilget 20 mio. til udvikling af et digitalt vejnet og 125 mio. kr. til trafikledelsessystemer på Helsingørmotorvejen og ved Limfjordstunnelen. I efteråret 2009 blev der så bevilget yderligere 114 mio. til trafikledelsessystemer på statsveje samt 5 mio. til etablering af et ITS-udviklingsforum under ledelse af Vejdirektoratet. ITS Udviklingsforummet skulle deltage i udviklingen af en sammenhængende strategi for ITS i Danmark, og resultaterne af udviklingsforummets arbejde skulle indgå i den rullende planlægning, første gang i 2010. Forummet nåede desværre ikke at få udarbejdet et prioriteringsgrundlag, så politikerne besluttede i efterårets forlig vedr. 2011 ikke at iværksætte nye projekter, men udelukkende afsætte 67 mio. til drift og færdiggørelse af eksisterende systemer frem til og med 2014. Der er således ca. 300 mio. kr. tilbage til investeringer i ITS på veje i årene 2012-2014. Og nu er det store spørgsmål, hvad de skal anvendes til? Hvis vi ser på de vedtagne investeringer, må jeg desværre konstatere, at der udelukkende er tale om udbredelse af kendt teknologi – primært dynamiske trafikledelsessystemer i form af variable tavler langs statsvejene. Det er ikke, fordi variable tavler ikke kan være en god ide, men ITS er meget mere end dette, og så er de variable tavler meget dyre i drift. Hertil kommer, at de variable tavler kun kan kommunikere med biler, der er kommet ud på vejnettet og ikke holde dem væk fra vejnettet, når der er problemer. Så derfor vil fremtidens ITS systemer kun i mindre grad være variable tavler langs vejene. I stedet vil det være systemer i bilerne og på trafikanternes smartphones, der trådløst modtager stedbestemte data om trafikken og omsætter dette til individuel tilpasset information til den enkelte trafikant. Det giver mulighed for at rådgive de rejsende på en hel anden måde – både før, under og efter rejsen. Den nye nordjyske ITS Platforms projekt (www.itsplatform.dk) vil afprøve disse muligheder. ITS Platformen er åben og udvikles i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og to nordjyske firmaer, og fra efteråret 2011 vil det være muligt for alle at teste og afprøve nye ITS systemer på denne platform i 500 biler. ITS Danmark har også peget på 13 konkrete initiativer, der kan medvirke til færre uheld, mindre CO2 og mindre trængsel. Det er bl.a. digitalt vejkort med hastighedsgrænser for alle veje i Danmark, forsøg med hastighedskontrol på strækninger samt systemer, der fremmer samkørsel. ITS Danmark foreslår endvidere, at en del af de afsatte midler anvendes til støtte til ITS initiativer på kommuneveje. Håbet må være, at der i prioriteringen af de resterende 300 mio. kr. fra ITS puljen kommer fokus på såvel evaluering af gennemførte systemer som på udvikling, afprøvning og implementering af nye typer ITS-systemer. Der skal her ikke mindst fokuseres på de nødvendige bagvedliggende systemer og forsøgsprojekter, der kan anskueliggøre de store potentialer, der er i dynamiske informationssystemer, der følger trafikanterne. Det er vigtigt, at der bygges videre på de projekter, der allerede er sat i gang. Men der må her også være fokus på at understøtte forskningen i ITS, for der er endnu ikke afsat midler hertil, selv om det var et stort ønske i den store aftale fra januar 2009. Og det her meget vigtigt, at vi her sikrer mere viden og erfaring med dynamisk og intelligent ITS i bilerne.

Den danske afdeling af Nordisk Vejforum om Intelligente Transport Systemer (ITS) (NVF-ITS) afholdt i april 2010 et visionarium om ITS i fremtiden med 10 deltagere. Deltagerne fordelte sig på vejforvaltninger, rådgivere, leverandører og forskningsinstitutioner inden for ITS-området, som dermed var bredt dækket. Sammen opstillede man to scenarier for den sandsynlige udbredelse og brug af ITS inden for transportområdet i Danmark i henholdsvis 2015 og 2025.

Centralt opmærket cykelbane i bykryds, som er en cykelbane på venstre side af bilernes højresvingsbane, ser ud til at forbedre cyklisternes sikkerhed, tryghedsfølelse og fremkommelighed. TØI anbefaler derfor, at tiltaget inkluderes i den norske cykelhåndbog, og at brugen af tiltaget i norske bykryds intensiveres.

When we travel today, when we transport goods, we are often “in the dark”, that is we don’t really know in advance if there are traffic problems on our route – or how to avoid them – and we don’t know how long the journey will take. We also don’t know if or where a parking space may be available, or if there are convenient public transport alternatives to driving. A truck driver or fleet operator doesn’t know if a space will be free for loading or unloading.

De unge uddannelsessøgende mener, at Vejsektoren kan være meget mere aktiv og synlig på uddannelsesstederne. Midlerne er bl.a. bedre formidling af praktikpladser og flere gæsteforelæsninger.

Vejforum 2010 satte fokus på væsentlige udfordringer i Vejsektoren. Hvor peger pilen hen, og hvad er de vigtigste temaer på vejområdet? Vi har talt med Vejforums formand Per Clausen.