En velfungerende infrastruktur og en høj grad af mobilitet i et samfund er lig 
med konkurrencekraft og vækst. Man kan ikke tale vækst i vores samfund uden også at tale om mobilitet. Det gælder lige fra de helt store ting som en ny forbindelse over Femern Bælt, til de helt konkrete ting, der har betydning for den enkelte danskers hverdag – for eksempel at få togene til at køre til tiden. En velfungerede infrastruktur og øget mobilitet et af de konkurrenceparametre vi kan ændre på og gøre endnu bedre. Her kan vi som nation gøre en forskel. En af de ting jeg som minister kan gøre for at øge væksten og mobiliteten er at sørge for, at der bliver lavet en grundig gennemgang af mulighederne for at øge mobiliteten i hele Danmark og for alle transportformer. På tværs af transportformer og brancher. Det er derfor jeg mener, vi har brug for en Mobilitetskommission. Jeg vil her give mine bud på hvad en Mobilitetskommission bl.a. skal 
beskæftige sig med. Det handler naturligvis til stadighed om, hvordan vi udvikler vores veje og jernbaner. Men der er også behov for at se på lufthavnene og luftfartens ’arbejdsforhold’ her i Danmark. Det handler både om Danmarks internationale forbindelser og om, hvordan indenrigsluftfarten kan være med til at binde hele Danmark sammen. Jeg ser lufttrafikken som en central del af fremtidens transportsystem. Og tilmed er luftfarten ved at blive et miljøvenligt transportalternativ. Moderne mindre propelfly er faktisk ret miljøvenlige. Havnene er helt centrale for vores erhvervsliv og for Danmarks handel med udlandet. 75% af Danmarks udenrigshandel går gennem havnene. Vi har prioriteret havnene højt i de seneste års transportaftaler med havnepakke I og havnepakke 
II. Jeg har desuden taget initiativ til et ’havneudvalg’, der i samarbejde med branchen og erhvervslivet skal se på, hvad der kan gøres for at sikre havnene bedre forhold. Det er min vision, at de danske havne bliver kendt for at være Europas hurtigste og mest effektive. Dette vil kræve kreative forslag og et bredt samarbejde med hele branchen. Vi skal binde Danmark sammen, men vi også skal sikre og udbygge udviklingen hen over grænserne til vores nabolande. Her tænker jeg ikke mindst på forholdet til vores største samhandelspartner Tyskland, hvor vi er i gang med en markant opgradering af vores transportmæssige forbindelser. Der er også behov 
for at tænke over muligheder for at forstærke det dansk-svenske samarbejde – og forholdet til Norge, selv om der her er tale om en søvej. Et andet helt afgørende spørgsmål i de kommende års arbejde vil være, hvordan vi kan finde pengene til fremtidens store investeringer i infrastrukturen. 
Derfor vil jeg lægge vægt på, at vi får kigget grundigt på, hvilke langsigtede finansieringsmodeller, der kan bringes i spil i forhold til infrastrukturen. Så vi 
må se fordomsfrit på idéerne. Mobilitetskommissionen vil også skulle se på mange flere områder end dem, jeg her har nævnt. Jeg er nu i en fase, hvor jeg samler gode ideer sammen for bedre at kunne danne mig et billede af, hvad der vil være brug for at belyse i et 
kommende kommissionsarbejde. Jeg har allerede fået mange gode input fra de mange interessenter på området, og jeg ser frem til en fortsat god dialog.

Eksisterende vejregler vedrørende projektering og udbud af fugtisolering af broer er blevet revideret bl.a. som følge af implementering af CE-mærkning af polymerbitumenplader, men også skærpede krav til efteruddannelse, udførelse og kontrol er indført.

De statslige buspuljer er en tiltrængt vitaminindsprøjtning til den del af den kollektive trafik, som de regionale selskaber er ansvarlige for. De mange forskellige projekter i hele landet har vist nye veje for den kollektive trafik og været det afgørende argument for at gennemføre forbedringer af bl.a. busterminaler og væsentlige fremkommelighedsprojekter. I det følgende præsenteres en række jyske og sjællandske eksempler på puljeprojekterne. Eksemplerne viser en livsbekræftende stor variation, men illustrerer også, at der kan være brug for, at staten og trafikselskaberne i fællesskab udstikker en kurs for midlernes anvendelse, som kan understøtte trafikselskabernes indsats for øget brug af den kollektive trafik.

Udsigten til at skulle lukke to af Danmarks mest trafikerede jernbanestrækninger i et halvt år var ikke tillokkende. Men den gamle tunnel var faldefærdig, og derfor besluttede Banedanmark at bygge en ny ved siden af jernbanen og derefter skubbe den på plads ved hjælp af donkrafter og gigantiske ”rulleskøjter”. Metoden kan anvendes alle steder, hvor det er afgørende, at trafikomlægninger og lukninger varer kort tid. Ved Svanemøllen i København blev det kun nødvendigt at indsætte busser i seks uger.

På den kommende motortrafikvej Bredsten - Vandel etableres i øjeblikket 8 bygværker, herunder en faunapassage med en utraditionel udformning og 2 dalbroer med længder på 100 og 200 m. Udfordringer er der nok af: naturhensyn, specielle stilladser, masser af trafik m.m.

Fremtidens udfordring sat på formel. Som ikke-matematiker vover jeg det ene øje og sætter de mobilitetsmæssige udfordringer på formel: Max mobilitet – Min. finansiel og klimamæssig belastning. Overordnet set er udfordringen at sikre høj mobilitet under to bibetingelser, hvor den ene handler om at undgå yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed, og den anden handler om at minimere transportens klima, miljø- og trafiksikkerhedsmæssige påvirkninger.

I begyndelsen af 2010 vandt Kliplev Motorway Group (KMG) kontrakten med Vejdirektoratet om anlæg af ca. 26 km motorvej fra Kliplev til Sønderborg og efterfølgende drift og vedligehold i en periode på 26 år. I løbet af 2010 er motorvejen og bygværkerne detailprojekteret. Projektet har tilført nye metoder at arbejde på i projekteringsfasen, hvor der har været gjort udstrakt brug af 3D projektering mv. Projektet har medført en række nye aktører på det danske entreprenørmarked. Dette har bidraget til en konstruktiv dialog omkring forskellige metoder og principper for såvel projektering som udførelse.

Da det første morgentog fra Tinglev mod Sønderborg kort før klokken 5 om morgenen, den 21. august 2007, passerede dæmningen hvor et lille tilløb til Fiskebækken løber under den ca. 12,5 m høje dæmning ved Adsbøl, mærkede lokomotivføreren voldsomme rystelser i IR4-togsættet. Umiddelbart forinden havde han fra førerrummet set en række væltede træer, der rakte store grene ind i sporet, og i forventning om at årsagen var påkørslen af disse grene, gik han tilbage langs med togsættet med sin lommelygte, for at undersøge toget for skader og for at undersøge om, han skulle give en tilbagemelding til fjernstyringscentralen i Fredericia om, at strækningen skulle lukkes for trafik på grund af væltede træer.