Videospil er meget populære blandt unge mennesker, særlig blandt unge mænd. Unge mænd har som bekendt øget uheldsrisiko, og det er derfor relevant at vide, om det påvirker deres bilkørsel at spille videospil. I en ny belgisk undersøgelse ses der nærmere på, om der er sammenhæng mellem risikoadfærd i trafikken og omfanget af videospil hos unge. Der er fokus på videospil, hvor risikoadfærd og hensynsløshed i trafikken er et centralt element. Antagelsen bag undersøgelsen er, at de unge, i kraft af videospillene, bliver vant til risikoadfærd og hensynsløshed i trafikken, og at dette medfører en mere positiv holdning og større tilbøjelighed til selv at udvise denne adfærd som bilist. 354 unge følges gennem to år. 63% er unge mænd, og 37% er unge kvinder. Første gang de unge deltager i undersøgelsen, er de 17-18 år og har ikke kørekort til personbil endnu. Anden gang de deltager i undersøgelsen, er de blevet 19-20 år og har taget kørekort. Undersøgelsen omfatter tre former for risikoadfærd. To af disse indgår som centrale elementer i de pågældende videospil, mens den tredje ikke gør. De to førstnævnte former for risikoadfærd er hhv. kørsel ved meget høj hastighed og hensynsløshed fx i form af påkørsel af andre trafikanter. Den sidstnævnte form for risikoadfærd er kørsel i alkoholpåvirket tilstand. Derudover belyses de unges personlighed mht. spændingssøgning og aggression med henblik på at kunne tage højde for individuelle forskelle i analysen. Undersøgelsens resultater tyder på, at omfanget af videospil i 17-18 års alderen er en indikator for omfanget af risikoadfærd i trafikken i 19-20 års alderen. Dette gælder også, når der tages højde for individuelle forskelle mht. spændingssøgning og aggression. Undersøgelsen viser, at de unge, der ofte spiller den pågældende type videospil i 17-18-års alderen, er mere tilbøjelige til at køre hurtigt og hensynsløst, når de to år senere har fået kørekort, end unge, der aldrig eller sjældent spiller denne form for videospil, er. Resultaterne viser endvidere, at spillenes indhold har betydning for, hvordan de unges egen kørsel bliver påvirket. Således er der kun effekt af omfanget af videospil på kørsel ved høj fart og hensynsløshed, dvs. på den type risikoadfærd, der indgår i videospillene. Der er ingen effekt af omfanget af videospil på de unges holdning til spritkørsel. Undersøgelsens resultater tyder på, at det kan påvirke unges bilkørsel at spille videospil, hvor risikoadfærd og hensynsløs kørsel er et centralt element. Der findes dog stadig kun meget lidt viden på dette område, og der er derfor brug for yderligere undersøgelser for at få bedre indblik i sammenhængen mellem videospil og køreadfærd hos unge. Titel: Excellent gamer, excellent driver? The impact of adolescents’ video game playing on driving behaviour: A two-wave panel study. Forfatter: K. Beullens, K. Roe, J. Bulk. Publikation: Accident Analysis and Prevention, 2011, 43, 58-65. Referent: Mette Møller, DTU Transport. Emneord: Trafiksikkerhed, unge, Belgien.

Herning Kommune har et mål om at ændre den nuværende busterminal og Banegårdspladsen til den arkitektoniske og funktionelle mest helstøbte og moderne ”trafikmaskine” i Nordeuropa. Som grundlag for dette har Herning Kommune i samarbejde med COWI udarbejde en trafik- og funktionsanalyse af Banegårdspladsen i Herning. Analysen har med udgangspunkt i en gennemgang og vurdering af de eksisterende forhold samt de indsamlede data og passageroplysninger belyst muligheder og krav til den fremtidige udformning af området i og omkring Banegårdspladsen. Arbejdet er støttet af Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje.

NVF’s temagruppe Kompetence har besluttet at udskrive en konkurrence om en kompetencepris, som skal uddeles i forbindelse med ViaNordica 2012 i Island. Prisen er et rejselegat på 5000 €, så den er værd at gå efter.

Trafikforskningspris til en yngre forsker En testamentarisk gave fra professor P. H. Bendtsen, som var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk forsker. Professor Bendtsen arbejdede ved Institut for Veje, Trafik og Byplan, som i dag hovedsagelig indgår i Institut for Transport på DTU. Prisen uddeles normalt hvert andet år som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed. Da konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet velvilligt har tilbudt at bidrage med supplerende midler, vil prisen fremover foreløbig blive uddelt hvert år. Med prisen følger i 2011 et rejselegat på kr. 20.000,-. Hermed indkaldes ansøgninger fra danske trafik- og transportforskere, som er under 40 år den 31. marts 2011, og som mener at kunne komme i betragtning ved uddelingen af prisen i 2011. Med ansøgningen skal følge en videnskabelig artikel eller et resumé af et videnskabeligt arbejde, hvoraf arbejdets indhold og lødighed kan vurderes. Bestyrelsen betragter det som en fordel, hvis arbejdet har været publiceret, fx som en tidsskriftartikel, ph.d.-afhandling eller et konferenceindlæg. Det vil ligeledes være en fordel, at indsendte artikler har ansøgeren som eneforfatter. Fondsbestyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger. Bestyrelsen kan indhente sagkyndige vurderinger udefra af de indkomne arbejder, men bestyrelsen alene har det fulde ansvar for prisuddelingen. Bestyrelsen består for tiden af: Professor Otto Anker Nielsen, DTU, formand Adjungeret professor Jens Rørbech, DTU Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen Direktør Per Jacobsen, Vejdirektoratet Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Prisuddelingen forventes i 2011 at finde sted i forbindelse med ”Trafikdage på Aalborg Universitet 2011”, og prismodtageren forventes at give en forelæsning om arbejdet ved denne lejlighed. Ansøgning om at komme i betragtning ved prisuddelingen skal, som nævnt, indeholde en artikel eller et resumé af arbejdet, som ønskes bedømt, oplysning om og hvor arbejdet har været publiceret, samt oplysninger om ansøgerens navn, adresse og fødselsdato. Såfremt en indsendt artikel har medforfattere, bør andelen og karakteren af deres arbejde skitseres i en kort medforfattererklæring. Ansøgning indsendes inden 1. april 2011 til: Professor P.H. Bendtsens Trafikforskningspris att.: Afdelingen for Forskning og Innovation, DTU Bygning 101 A 2800 Kgs. Lyngby

Set over en længere periode er trafiksikkerhedsarbejdet både nationalt og i kommunerne en succes. Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken falder.

Det er helt grundlæggende, at velfærden i Danmark udvikles, så nuværende og kommende generationer kan sikres et trygt fundament for deres tilværelse. En rimelig betingelse er, at økonomisk vækst og trafiksikkerhed går hånd i hånd. Velfærd er i høj grad livskvalitet. Og derfor vil en reduktion i antallet af dræbte og kvæstede på de danske veje være lig med øget velfærd i Kongeriget. Ud over mistet livskvalitet og familiemæssige tragedier er færre dræbte og kvæstede også lig med færre samfundsøkonomiske udgifter. Det kan sagtens lade sig gøre at forene øget vækst og øget trafiksikkerhed. Vi har i løbet af de seneste årtier oplevet en voksende trafikmængde, og hvis man ser på de seneste ti år, har vi fra 2001-2010 reduceret antallet af personskader over 25000 og antallet af dræbte med knapt 1300. Selv med meget lave trafikøkonomiske omkostninger på 1,2 mio. kr. per person svarer det til en besparelse på godt 3. mia. kr. eller over 300 mio. kr. om året. Vi skal i Danmark være ambitiøse på trafiksikkerhedens vegne og dermed også på velfærdens vegne. Vi gør det fornuftigt på en række områder, men der er absolut muligheder for forbedringer på andre. Det er afgørende for resultaterne, at vi styrker og udvikler samarbejdet mellem aktørerne på trafiksikkerhedsområdet i Danmark. At vi hver især gør det, vi er bedst til. De gode resultater skabes i et samspil mellem lovgivning, kommunikation, undervisning, kontrol, vejteknik og sikkerhedsteknologi. Der har i mange år været en god tradition i Danmark for undervisning i færdselssikkerhed i Folkeskolen, og det har sammen med Børnenes Trafikklub haft en almendannende opgave, ligesom Rådet for Sikker Trafik har været kendt i den brede offentlighed for dets kampagner. Der sker næsten ingen alvorlige trafikulykker med yngre børn. Det er blevet mere uacceptabelt at køre med sprit i blodet. Og 92 procent af danskerne bruger selen i dag. Vi har fortsat udfordringer med de unge. En ny nordisk undersøgelse viser bl.a., at de danske unge kører markant mere spritkørsel end deres jævnaldrende fra Sverige og Norge. Derfor er der behov for flere indsatser. Mere undervisning i færdselssikkerhed i udskolingen som en integreret del af det faglige. Bedre køreuddannelse og en sænkning af promillegrænsen til 0,2 er mine bud på fremadrettede tiltag. Vi kan fange en stor del af restgruppen, der kører uden sele, ved at give et klip i kørekortet, viser vores positionsmålinger blandt danskerne. Når det gælder fart, er det mest effektive udbredelse af stærekasser (livreddere) på de danske landeveje. Her er der et snarligt EU-udbud undervejs, lyder meldingen. Det er godt, for hele 80 procent af danskerne er også med på ideen. Med hensyn til de danske veje kan vi kigge over Øresund. Svenskerne har jo i årevis indrettet deres veje, så de er eftergivende – resultat af deres nulvision. På nogle veje har de sat hastighedsgrænsen ned, og på andre har de sat den op, men til gengæld er vejen gjort sikrere. Virksomhederne kan også spille en aktiv rolle. Enkelte danske virksomheder har allerede taget en sikkerhedsgevinst hjem som følge af deres trafiksikkerhedspolitikker. Men mange flere kan gå ind og tage et socialt ansvar og udarbejde retningslinjer for deres medarbejderes kørsel. Sidst, men ikke mindst er udbredelsen af effektiv sikkerhedsteknologi en meget vigtig nøgle til at nå en langsigtet, bæredygtig trafiksikkerhed. Vi følger udviklingen tæt. Og vi vil fremadrettet sammen med de relevante aktører arbejde for et øget kendskab og en udbredelse af de klogeste tiltag.

Det er ofte svært at øge parkeringsarealet inden for egen matrikel. Men måske kan grunden på den anden side af vejen bruges? For DONG i Gentofte var grunden der, men Lyngbyvejen lå imellem. Løsningen var at anlægge en 55 m lang gangtunnel under Lyngbyvejen og dette skulle gøres uden gener for trafikken i anlægsperioden. En gennempresning var en god og hurtig løsning.

I forbindelse med etableringen af belysning på et stykke af Rødovrevej stod DONG Energy over for udfordringen at skulle rejse 60 lysmaster på et 35 centimeter smalt areal mellem fortorvet og vejens private grundstykker. Udfordringen bestod i, at der ikke var plads til at foretage det nødvendige gravearbejde til fundamenterne. Løsningen blev en funderingsmetode med stålankre.

Vejdirektoratet har udgivet en lettilgængelig håndbog for fagfolk, der arbejder med trafiksikkerhed. Håndbogen er tænkt som et hjælpemiddel, der kan bidrage til at kvalificere indsatsen for forbedret trafiksikkerhed både i kommuner, i Vejdirektoratet og hos rådgivere. Det er første gang håndbogen udkommer, men det er hensigten, at den skal opdateres med jævne mellemrum. Håndbogen sætter fokus på 25 vejtekniske tiltag. Det drejer sig om følgende: Adgangsregulering og -sanering, afstandsmærker på motorveje, autoværn i vejsider, blåt cykelfelt i signalregulerede kryds, bundet venstresving, cykelsti i åbent land, fartviser, forbedrede fodgængerovergange, forvarsling for stop- eller vigepligt, friktionsfræsning, justering af tværprofil på veje i åbent land, midterrabat i by, overkørsel i prioriterede kryds, rabatsanering, rumleriller, rundkørsel, sanering af faste genstande, signalregulering af kryds, signalstyring, stoppligt, tilbagetrukket stoplinje, ”2+1” vej med midterautoværn, trafiksanering, vejbelysning og venstresvingskanalisering i prioriterede kryds. For hvert tiltag bliver følgende gennemgået: 1. Tiltagets funktion og udformning. Under dette punkt introduceres tiltaget, herunder hvad tiltaget består i, på hvilke vejtyper tiltaget kan etableres, og hvilke type ulykker tiltaget kan forebygge. 2. Tiltagets effekt. Dokumenterede trafiksikkerhedsmæssige effekter på antallet af ulykker og personskader præsenteres. Hvis det er muligt, skelnes der mellem effekter i hhv. by- og landområde, forskellige ulykkessituationer etc. 3. Ørige forhold vedrørende tiltaget. Dette vedrører kendte effekter på andre områder end trafiksikkerhed. Det kan fx være miljømæssige effekter, effekt på kapacitet eller lignende. Endvidere redegøres der for, hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at tiltaget kan etableres. 4. Referencer. Gennemgangen af hvert tiltag afsluttes med en kort liste over udvalgte referencer, hvor den interesserede læser kan søge yderligere viden om det pågældende vejtekniske trafiksikkerhedstiltag. De udvalgte tiltag er valgt af to grunde. For det første fordi effekten af de pågældende tiltag hører til de mest veldokumenterede. For det andet fordi tiltagene er omtalt i Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan. Håndbogen er udarbejdet på baggrund af den viden der er beskrevet i ”Effektkatalog – Viden til bedre trafiksikkerhed” (www.trafitec.dk). Titel: Håndbog. Trafiksikkerhed. Effekter af vejtekniske virkemidler. Forfatter: S. U. Jensen, P. K. Andersson, L. Herrstedt. Copyright: Vejdirektoratet, 2010. Referent: Mette Møller, DTU Transport. Emneord: Trafiksikkerhed, vejtekniske tiltag. Danmark.