Det kan være vanskeligt at forbedre cyklisternes sikkerhed, tryghed og fremkommelighed samtidigt. Men ved at vælge de rigtige tiltag, kombinere tiltagene og foretage en samlet satsning på fysisk tilrettelægning for cykeltrafik er det muligt. Det kan få flere til at cykle, hvilket kan medvirke til at løse nogle af de miljø-, helse- og trafiksikkerhedsmæssige problemer, samfundet står overfor.

NVF ”Belægninger” har i kongresperioden 2008-2012 arbejdet med nogle af de mest aktuelle temaer i Norden. Udvalget har haft fokus på miljø og fremtid og derigennem fået et overblik over de samlede nordiske erfaringer med Warm mix asfalt, Genbrugsasfalt samt Trafiksikkerhed for belægningsarbejdere.

Årsmøde og generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift ApS Der inviteres hermed til årsmøde og generalforsamling i AVF-fonden og Dansk Vejtidsskrift ApS onsdag den 11. maj 2011 kl. 13.00-14.30 på Vejdirektoratets Vejcenter Syddanmark Teglgårdsparken 102 i Middelfart. Der er frokost for deltagerne fra kl. 12.30. 13. 00 Generalforsamling i AVF-fonden Velkomst v. fmd. Jasper Kyndi 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virke Redegørelse for AVF-fonden v. fmd. Jasper Kyndi Status for Dansk Vejtidsskrift ApS - økonomi - organisation - redaktion 3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Behandling af forslag fra bestyrelse, abonnenter, medlemmer af Dansk Vejtidsskrift ApS Etablering af ny forening Bestyrelsen foreslår en reorganisering af organisationen. Den består i dag af AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift ApS, der udgiver bladet Trafik & Veje. Det foreslås, at de to organisationer nedlægges og erstattes af en ny forening med titlen ”Trafik & Veje”, der fremover vil varetage alle funktioner i forbindelse med bl.a. udgivelse af fagbladet, uddeling af stipendier m.m. Bestyrelsen skal fortsat bestå af 2 repræsentanter fra kommuner og 2 repræsentanter fra Vejdirektoratet samt 2 repræsentanter fra øvrige abonnementsgrupper. Se oplægget til vedtægter på www.trafikogveje.dk . Reorganiseringen vil ske med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011. Hvis oplæg til reorganisering bliver godkendt ved generalforsamlingen, skal der ifølge vedtægterne afholdes yderligere en ekstraordinær generalforsamling for at kunne nedlægge AVFfonden. Denne afholdes den 15. juni kl. 9.00 hos COWI i Århus. 5. Godkendelse af budget 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Tilmelding sker ved at sende mail til info@trafikogveje.dk senest 6. maj 2011. Læs i øvrigt om arrangementet på www.trafikogveje.dk. I generalforsamlingen kan alle abonnenter på Trafik & Veje deltage. Stemmeberettigede er tilmeldte, der møder op med aprilnummeret 2011 af Trafik & Veje.

Oven i krise, kamp om ressourcer og slaghuller i vejene efter to hårde vintre ser det nu ud til, at godt en milliard kroner er forsvundet fra den kommunale vejkonto i forbindelse med, at kommunerne overtog amternes veje efter kommunalreformen. Det viser nye oplysninger. Vi kom på sporet af sagen om den forsvundne milliard, da en kvik ejer af en mindre virksomhed i Jylland mailede og henviste til en notits i Dagbladet Licitationen tirsdag den 1. februar. Her kunne man læse, at indenrigsminister Bertel Haarder, i et svar til Per Clausen, Enhedslisten, afviser at give flere penge til kommunernes vedligeholdelse af veje, selv om vinterens usædvanlige hårdhed har betydet mange og dyre huller. Som ministeren svarede: ”Kommunerne har fået fuld kompensation for de opgaver, de overtog i forbindelse med kommunalreformen. På vejområdet overtog kommunerne 7.870 km af de ca. 10.000 km amtsveje, og der blev overført 1.329 mia. kr. fra amterne til kommunerne til drift, vedligehold m.v….”. Det svarer til, at hver af landets 98 kommuner skulle have fået i gennemsnit knap 14 mio. kr. ekstra på vejkontoen?! Det var nu ikke liiiige den melding, vi havde fået fra kollegerne i kommunerne. Derfor slog vi op i SAMKOM – Kort om Veje og Trafik, som Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet udarbejder sammen. Sammenligner man tallene fra de to seneste udgivelser fra henholdsvis 2004 og 2008 – altså før og efter kommunalreformen i 2007 – kan man se, at kommunerne i 2004 brugte 3,063 mia. kr. på drift og vedligeholdelse, mens de i 2008 brugte 3,525 mia. kr. på drift og vedligeholdelse af veje – renset for inflation altså ca. samme beløb som i 2004. Vi har uformelt spurgt en række kommuner om deres driftsbudgetter for vejvedligeholdelse og her fået en bekræftelse på, at kommunerne har fået flere veje – uden at øge budgettet. Og ser vi på asfaltproduktionen, også en indikator for vejvedligeholdelse, kan vi se, at den i 2009 var den laveste siden 1964, mens den i 2010 var lidt højere som følge af Vejdirektoratets aktivitet. Samtidig ser vi en øgning af trafikarbejdet, der er steget med 29% fra 1990 til 2008 – med et mindre fald de seneste år som følge af krisen. Og særligt for de kommunale veje gælder, at de må lægge belægning til stadig større og tungere lastbiler – en gylletransport er de senere år steget fra 10 til 30 tons – og en lignende udvikling ses for skralde- og mælkebiler. Vi er naturligvis vidende om, at måden man konsoliderer kommunale budgetter på ikke altid er den samme fra kommune til kommune. Det betyder, at hvad der konteres som anlæg i én kommune, konteres som drift i en anden. Og omvendt. Hertil kommer, at der i nogle kommuner ikke er vandtætte skotter mellem kontoen for vejvedligeholdelse og kontoen for vintertjeneste. Disse usikkerheder kan dog efter vores bedste overbevisning maksimalt forklare nogle mindre udsving i tallene. Tilbage står ”sagen om den forsvundne milliard”. Dette ikke forstå som klynkeri. Kommuner, tekniske forvaltninger, industri og rådgivere lægger sig i disse år ekstra i selen for at tænke ud af boksen, for at tænke nyt og for at afprøve nye metoder, samarbejdsformer og produkter. Alt samme for at sikre, at vi får mest mulig vej for pengene. Lad os blot pege på temaet i dette nummer af Trafik og Veje, hvor vi som noget nyt sætter fokus på alle de mange gode historier, der er om infrastruktur og veje. Formålet er at sætte vejene på dagsordenen og blive endnu bedre til at fortælle de mange gode historier, der er om veje og infrastruktur. Og om den værdi området tilfører borgerne. Et emne vi også tager op på konference i Odense den 12. maj i år, hvor vi under overskriften: Vinderveje vil prøve at finde ud af, hvordan vi bliver bedre til at formidle vejens X-faktor i et samarbejde mellem teknikere og kommunikatører. Vi synes, det er sundt at blive udfordret, at blive tvungent til at tænke nyt og lægge sig ekstra i selen. Men vi klarer det ikke alene. Vi bliver nødt til at få tilført området for vejvedligeholdelse flere midler. Ellers forfalder vejene – til skade for fremkommeligheden, for sikkerheden og for den lokale vækst i kommunerne. Der er jo en grund til, at 2 ud af 3 virksomheder peger på infrastruktur som det vigtigste element i overvejelserne over, hvor man lokaliserer sin virksomhed. Derfor vil vi gerne appellerer til politikerne om at tilføre området de nødvendige ressourcer. Så skal vi nok tage udfordringen op og sikre, at vi får mere og bedre vej for pengene.

Indførelse af in-situ modificeret asfalt i Danmark har vist sig at være en stor succes. I 1991 blev den første in-situ modificerede GAB I belægning udført med forstivende additiv for at forbedre belægningens modstand mod sporkøring. Der blev anvendt amid-voks med højt smeltepunkt (PBS). Siden da er in-situ modificering mod sporkøring, med forstivende voks- og plastomer typer, blevet standard løsning hos mange danske asfaltfirmaer. Vokstyperne giver ud over forbedret sporkøringsresistens også forbedret komprimeringsevne af asfaltlaget. I 1995 blev de første slidlag in-situ modificeret, med polymerer af elastomer typen, for at opnå forbedret fleksibilitet. Dette har vist sig at være en mindst ligeså stor succes, som modificering mod sporkøring. For en meget beskeden meromkostning, kan man opnå en betydelig forøgelse af slidlagets levetid, ligesom modstanden mod revnegennemslag fra underlaget øges væsentligt, idet bitumens elastiske egenskaber bevares i slidlagets levetid.

Vejdirektoratet arbejder med at forbedre deres standard profil for landeveje/hovedlandeveje, men der mangler stadigt en vigtig ændring, en midterrabat imellem de 2 spor, så chancen for uheld imellem modkørende bliver mindre.

Vi kan godt påvirke borgerne til at få en anden holdning til vejarbejder, hvis vi bliver bevidst om, at de små sager har langt større betydning for borgerne end disse sager ofte tillægges. Det kan vi alle hjælpe til med, og det vil være hjælp til selvhjælp. For vi kan alle blive meget bedre. Og vi har nok af sager at forbedre os på hver eneste dag. Helt uafhængig af kommunernes budgetter.