Det er svært at spå om fremtiden, men alligevel er det vigtigt at se fremad for at kunne navigere. DI har lanceret sin Vision 2050, der er en vision for fremtidens mobilitet og transport. Vision 2050 er netop ikke en spådom, men derimod en hjælp til navigation. DI ser muligheden for, at Danmark frem mod 2050 etablerer en infrastruktur i verdensklasse og dermed får skabt en vigtig forudsætning for at blive et af verdens mest velstående lande. Positiv økonomisk udvikling kan nemlig i høj grad tilskrives gode transportforhold. Infrastruktur og vækst hænger sammen. For at kunne udvikle infrastrukturen i takt med efterspørgslen, skal vi blive bedre til at forudse vores transportbehov. Det skal vi gøre bl.a. med den kommende Landstrafikmodel og øget forståelse for den samfundsøkonomiske betydning af infrastruktur og transport. Det er nødvendigt, hvis vi skal foretage de rigtige investeringer på det rigtige tidspunkt. Målet er at minimere transporttiden for personer og varer – og at kunne forudse kapacitetsproblemer, før de opstår, så de rigtige investeringer kan foretages i tide. ”Det store H” er et godt eksempel på en infrastrukturvision. Det har taget årtier at realisere visionen om ”Det store H”, og visionen har både været fremsynet og fungeret godt. Frem mod 2050 er der imidlertid behov for at etablere en flerstrenget infrastruktur til aflastning af ”Det store H”. Ved at skabe alternative korridorer sikrer vi robusthed og forsyningssikkerhed. En enkelt væltet lastbil eller nedfalden køreledning må ikke kunne sætte transporten mellem landsdelene i stå. Det er vigtigt, at vi får bundet de større danske byområder bedre sammen. I byerne og mellem de større byer skal den kollektive transport løftes, så vi kan fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Danmark skal have bedre internationale forbindelser. Det gælder i form af grænseoverskridende vej- og baneforbindelser. Det gælder også internationale forbindelser via vores havne og lufthavne. Vi bliver rigere, jo mere vi rejser ud i verden – både business og pleasure – og kommer hjem med nye idéer og kontakter. Vi skal satse markant på forskning og udvikling. Ny teknologi som f.eks. Intelligente Transportsystemer (ITS), dvs. anvendelse af moderne informations- og kommunikationsteknologier i transportsektoren, rummer enorme potentialer. Og det endda helt uden at opfinde nye transportformer. Desuden skal den teknologiske udvikling løse transportens klimaudfordring, så den øgede mobilitet kommer til at foregå bæredygtigt. Al fysisk planlægning skal indtænke mobilitet, og offentligt-private partnerskaber (OPP) skal være standard ved større infrastrukturprojekter. Vi skal have mest muligt mobilitet og samfundsgevinst for de offentlige investeringer. Budskabet i Vision 2050 er, at vi faktisk har råd til at foretage disse investeringer og til at vedligeholde den eksisterende infrastruktur uden at belaste af de offentlige finanser yderligere, end vi har gjort i de seneste årtier. Vi bør allerede nu navigere sikkert mod 2050 og træffe de nødvendige beslutninger i den rigtige rækkefølge og sammenhæng.

Optaget til ingeniøruddannelserne inden for trafikplanlægnings- og vejbygningsområdet har gennem mange år været ganske beskedent. Konsekvensen er allerede nu, at danske ingeniører med kompetencer inden for trafikplanlægning og vejbygning er blevet en reel mangelvare. DTU lancerede i 2009 den nye diplomingeniøruddannelse i Trafik og Transport for at rette op på denne situation, men optaget er hverken her eller på de egentlige vejbygningsuddannelser tilstrækkeligt til at dække branchens stigende behov for ingeniører, hverken på kort eller langt sigt.

Der er øget trængsel på vejene. Befolkningen, myndigheder og politikere diskuterer intenst, hvordan man bedst kan begrænse trafikken i bycentre og mindske miljøbelastningen fra den samlede transportsektor. Samtidig ved vi, at et velfungerende, dynamisk og endnu mere omfattende og sammenhængende transportsystem er forudsætningen for økonomisk vækst og dermed for vores fortsatte velfærd. Der er ingen nemme standardløsninger på det indlysende dilemma. Problemerne er komplekse, og de nødvendige analyser og efterfølgende løsningsmodeller kræver særlige kompetencer, der kun findes i de stærkeste forskningsmiljøer. Men præcis hvilke problemer skal forskerne først se på, og hvad er transportforskningens egne udfordringer?

I aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009 blev det vedtaget at gennemføre strategiske analyser af den langsigtede indretning af vej- og banekapaciteten i Østjylland. Som en del heraf har Cowi gennemført en screeningsanalyse af en række mulige udbygninger af vejkapaciteten over Lillebælt for Transportministeriet.

Kommissionen fremlagde i marts 2011 sin hvidbog om fremtidens transport i Europa. Hvidbogen har fat i alle virkemidler, men de doseres for småt og for langsomt. Skulle vi følge videnskaben, er der ingen tvivl. Skal vi undgå massive klimaforandringer, flaskehalse i levering af ressourcer og større globale kriser, skal der handles i forhold til klimaet nu. Hvis målet er max to graders stigning i den globale middeltemperatur, kræver det en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra vores del af verden på 25-40% i 2020 og derefter med 80-90% frem mod 2050. Begge indsatser er nødvendige, fordi det er den samlede ophobning af CO2 i atmosfæren der tæller. En lavere målsætning på kort sigt kan altså næppe kompenseres ved en højere målsætning på sigt.

I kommissoriet for den strategiske analyse for udbygningsmulighederne i Østjylland er der – som et af de centrale projekter – peget på muligheden for at anlægge en ny nord-/sydgående motorvejskorridor. Der blev derfor i foråret 2010 igangsat en indledende screening af en mulig midtjysk motorvejskorridor med henblik på at identificere principielle linjeføringsmuligheder og på et overordnet niveau vurdere de enkelte linjeføringers potentiale. Resultatet heraf omfattede en screening af i alt 9 mulige linjeføringer, som er vurderet med henblik på belysning af opnåelige trafikale effekter, herunder aflastning af E45; og derudover den overordnede anlægsøkonomi, påvirkning af miljøet samt by- og erhvervsudviklingen.