I ’60-erne var det forholdsvist ukompliceret at lave by- og trafikplanlægning. Byen blev først og fremmest brugt til arbejde og indkøb og for at kunne komme hurtigt ind til byen og hjem igen til parcelhuset, hvor det egentlige liv foregik, havde man brug for hurtige og brede veje. Dagens by er helt anderledes. Livet leves ikke bare i hjemmet, men i høj grad også i byen.

Network Operations er et begreb, der er opstået hos de europæiske vejmyndigheder i erkendelsen af, at vejmyndighederne i fremtiden må ændre fokus fra alene at anlægge og drive veje til at være en servicevirksomhed, der stiller en velfungerende infrastruktur til rådighed for trafikanterne. Begrebet Trafik Manager er Vejdirektoratets interne projektbetegnelse for det, som på engelsk kaldes ”Network operations”. Arbejdet med Network operations betragtes internationalt, som det vigtigste strategiske indsatsområde til imødekommelse af stigende trafikale udfordringer og øgede krav til servicering og fremkommelighed blandt trafikanterne.

Umiddelbart vil mange mene, at vi ikke har råd til at gennemføre en ambitiøs udbygning af infrastrukturen. Sandheden er snarere, at vi ikke har råd til at lade være. Og vi kan faktisk få ganske meget infrastruktur – selv hvis vi holder os på det investeringsniveau, vi har haft i de sidste tyve år.

Når man får et nyt værktøj i hænderne, er et af de første spørgsmål ofte: Hvordan skal det bruges? I relation til Landstrafikmodellen kan man også spørge: Hvad kan det bruges til? Hvordan adskiller dette værktøj sig fra dem, vi har i forvejen? Selvom medfølgende brugervejledninger og lignende tekster kun er for ’tøsedrenge’, vil artiklen forholde sig til netop disse spørgsmål.

Det Strategiske Forskningsråd støtter problemorienteret forskning, som har fokus på løsning af væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Fra 2008 blev transport og infrastruktur vurderet til at være en sådan udfordring, og i perioden 2008-2011 vil Det Strategiske Forskningsråd have bevilliget knap 150 mio. kr. til forskning inden for dette område. Hvad er baggrunden for den massive investering, hvad er der blevet investeret i, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

En ny højklasset ringvejsforbindelse vest om København har gennem en længere årrække været drøftet som et middel til aflaste de øvrige ringveje i hovedstadsområdet og skabe bedre forbindelse på tværs mellem de enkelte byfingre. Som et led i gennemførelsen af Transportministeriets strategiske analyser af de trafikale udbygningsmuligheder i hovedstadsområdet er der nu gennemført trafikale konsekvensberegninger af en sådan Ring 5 vejforbindelse i korridoren mellem Helsingør og Køge.

Der er mange gode og spændende ideer til, hvordan fremtidens danske transportsystem kan se ud, og hvilke projekter vi skal prioritere på den anden side af 2020. Det er vigtigt, at vi allerede nu diskuterer, hvordan projekterne hver især kan bidrage til at udvikle mobiliteten i Danmark, og hvordan de i givet fald kan finansieres.

Esbjerg by og Esbjerg havn er i rivende udvikling. Der er planlagt investeringer på ¾ mia. kr. til udbygning af havnearealer. Det stiller store krav til infrastrukturen. Kraven øges yderligere fordi en stor del af godset kommer som særtransporter, der både kan være meget lange, meget tunge, meget høje eller meget brede.

I maj blev den årlige europæiske konference om mobilitetsplanlægning ECOMM (European Conference on Mobility Management) afholdt i Toulouse i Frankrig. Årets tema var ”Economic Recession: A New Dawn for Mobility Management”. Her blev der præsenteret erfaringer fra en række lande med forskellige aspekter af Mobility Management.

Et trefoldigt leve. Et lyssignal som skiftede fra rødt til grønt. En transportminister. En borgmester. Og mere end 500 gæster. Alt det var med til at gøre åbningen af det nye Vej & Bro Museum i Holbæk til en begivenhed fuld af fest og farver. Åbningen fandt sted den 21. juni og var den foreløbige kulmination på mange års arbejde for at skabe et vejmuseum i Danmark.