Trafiksignaler er den mest udbredte form for intelligent regulering af trafikken, men vi må desværre konstatere, at ikke alle trafiksignaler regulerer trafikken lige intelligent. Vi oplever, at mange trafiksignaler ikke er ændret i 10-20 år på trods af, at trafikmængderne er steget markant, og trafikmønstrene er anderledes end da, signalerne blev projekteret. Desuden bliver der slækket på vedligeholdelsen, således at de forældede trafiksignaler end ikke fungerer, som de var tiltænkt. Det medfører unødige og store forsinkelser for trafikken samtidig med, at trafiksikkerheden sættes på spil. Den teknologiske udvikling har medført en række muligheder for at optimere trafikafviklingen, forbedre trafiksikkerheden samt mindske udledningen af CO2 til miljøet, og effekterne er veldokumenterede. Hermed et par slående eksempler: • Et gennemført og dokumenteret projekt med optimering af den grønne bølge på Folehaven i København kostede ca. kr. 200.000 at gennemføre. De årlige besparelser er efterfølgende blevet beregnet til i alt kr. 9.600.000 og heraf ca. 150.000 liter brændstof. • Undersøgelser fra Stockholm (MATSIS-projektet) viser, at etablering af adaptive signalstyringssystemer reducerer udledning af CO2 med omkring 80 ton pr. signalanlæg pr. år, og at investeringen i adaptive signalstyringssystemer forrentes med 1.200% pr. år. • Vejdirektoratet har beregnet, at bare én defekt sidevejsspole koster samfundet kr. 5.000 pr. døgn. Det er tilmed et af regeringens erklærede mål at nedsætte CO2-udslippet fra trafikken. I rapporten ”En grøn transportpolitik” angives, at ”Transportsektoren skal yde sit bidrag til opfyldelse af kravet om en reduktion på mindst 20% af CO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020 i forhold til niveauet i 2005”. Hvorfor er det så ikke indlysende at vedligeholde bestående trafiksignaler samt at investere i forbedrede og mere intelligente trafiksignaler, når gevinsterne i forhold til trafiksikkerhed, øget fremkommelighed og miljøet er så store? Jeg tror, at forklaringen primært skal findes i, at vi ganske enkelt som branche ikke gode nok til at anskueliggøre de effekter investeringer i trafiksignaler kaster af sig, samt de konsekvenser manglende investeringer medfører. Jeg kan derfor kun opfordre til, at der fremover skabes et overblik over tilstanden af bestående trafiksignaler, og at der ikke mindst lægges ressourcer i at fremhæve og synliggøre effekterne af investeringerne i trafiksignalerne for beslutningstagerne, så trafiksignalsystemerne bringes til at fungere optimalt. Det klare budskab er, at investeringer i trafiksignaler er til stor gavn for miljøet, for trafiksikkerheden og for fremkommeligheden.

Når der i de kommende år etableres letbaner i Danmark, er det nødvendigt at håndtere en lang række udfordringer. I denne artikel konkretiseres nogle af disse med udgangspunkt i afvikling af letbanen i signalregulerede vejkryds i Aarhus. Udfordringerne er i forbindelse med Aarhus Letbane blandt andet analyseret ved anvendelse af VISSIM-simulering med fokus på at optimere signalstyringen. Artiklen tager udgangspunkt i det erfaringsniveau, der så vidt er opbygget i projektforløbet. En forudsætning for, at de beskrevne tiltag kan virkeliggøres, er bl.a., at de godkendes af den gældende myndighed på området, nemlig Trafikstyrelsen.

I Vejle øges fremkommeligheden for busser ved at indføre prioritering i 32 signalanlæg på indfaldsveje mod Vejle Trafikcenter. Der er foretaget trafiktællinger i alle de berørte kryds, snittællinger mellem kryds og rejsetidsmåling på udvalgte strækninger som grundlag for simulering af trafikforholdene i byen og kalibrering af simuleringsmodellen. Alle busser, der anløber Vejle Trafikcenter, har GPS, der løbende angiver bussens position til et centralsystem. Denne information bruges til prioritering i signalanlæg, automatisk allokering af stoppested ved Vejle Trafikcenter og realtids passagerinformation på Vejle Trafikcenter og ved vigtige stoppesteder i Vejle og omkringliggende centerbyer.

Igennem en årrække har Randers Kommune ønsket at optimere kommunens signalanlæg. Med fokus på kollektiv trafik er nu udarbejdet en ”strategi for busfremkommelighed i signalanlæg”. I arbejdet er foretaget en dybdegående analyse af eksisterende signalanlæg, og behovet for optimeringer for den kollektive trafik er kortlagt.

Trafikstyrede signalanlæg skal med jævne mellemrum have et eftersyn for at justere omløbstider og grøntidsfordelingen. Eftersynet kræver manuelle trafiktællinger og efterfølgende beregninger. Denne periodiske justering kan ske automatisk ved anvendelse af den beregningsmodel, som beskrives i denne artikel. Beregningsmodellen er dog primært udviklet for at håndtere store forskelle i trafiktilstrømningen inden for et kort tidsrum.

Danmarks største knudepunkt, hvor ca. 250.000 mennesker dagligt har ”deres gang”, enten i bil, på cykel eller via bus, tog og metro, renoveres. De præmisser giver meget lidt plads til at afvikle trafikken, hvilket har stillet store krav til trafikafviklingen gennem planlægning og brug af midlertidige signaler, når så komplekst et renoveringsarbejde planlægges. Disse hjælper med at afvikle trafikken igennem 3 års gravearbejde med renovering af togtunnel, etablering af nye stationsbygninger samt en ny stationsplads.

Bluetooth er en udbredt standard inden for datakommunikation og benyttes i radiokommunikation over korte afstande. Mange bilister har aktivt Bluetooth udstyr som mobiltelefoner, head sets og bilradioer, der udsender signaler med unikke anonyme ID'er, hvorfor det er muligt at opfange disse signaler gennem opstilling af vejsideudstyr til registrering af de forskellige ID'er. Bluetooth kan med andre ord benyttes til at identificere et køretøj flere gange langs en strækning, hvorved det er muligt at foretage målinger af rejsetiden samt kørselsmønsteret.

I 2010 blev der i Folketinget vedtaget anlægslov for 2 store infrastrukturprojekter, der vil sætte sit præg for dagligdagen for tusindvis af pendlere, turister og transporterhverv, som færdes på Køge Bugt- og Vestmotorvejen de kommende år. Folketinget vedtog anlægslov for anlæg af en ny jernbane fra København til Ringsted over Køge samt anlægslov for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Greve S til Køge. I artiklen beskrives den indledende proces, samarbejdet og grænseflader mellem de 2 projekter.

Støj er i høj grad i fokus for de borgere, der berøres af nye vejprojekter – og for teknikerne er det en stor udfordring at formidle de støjmæssige konsekvenser som et planlagt vejprojekt kan have for den enkelte borger. Udover at beskrive konsekvenserne i ord, billeder, grafik og tabeller har Vejdirektoratet som noget nyt forsøgt at forklare støjen ved hjælp af lydeksempler.

Frederiksberg Kommune har gennemført et forprojekt, der peger på mulige busfremkommelighedstiltag på A-busnettet i Frederiksberg Kommune. På baggrund af konklusionerne i forprojektet er det valgt at fokusere på ITS løsninger til prioritering af busserne samt anlæg af busbaner.