I perioden 2011 - 2012 har Cowi ført tilsyn med trafikken på 27 af Vejdirektoratets brorenoveringsprojekter, på Sjælland. Opgavens omfang og udviklingen af tekniske hjælpemidler har ændret sig markant fra primo 2011 til nu. Især med opbygningen af et databaseværktøj til at samle tilsynsdata har givet overblik og placering af problemer med fejl ved vejarbejde og derved mulighed for systematisk indsats.

Inden for de sidste fem år har Banedanmark og Vejdirektoratet udført renovering af en lang række broer – og det store volumen fortsætter de kommende år. Branchen har som helhed dermed erhvervet en opdateret viden om de fleste skadestyper, samt hvor, hvordan og hvorfor disse skader udvikles. Det store volumen af broer, som er renoveret, har været med til at validere de hypoteser, der er opstillet om broernes nedbrydning. Det dertil hørende nødvendige reparationsomfang er blevet optimeret med hensyn til omfang og tid for udførelse.

Vejene bruges allerede som kanaler ved kraftig regn i byområder. Det så vi tydeligt d. 2. juli 2011 i København, hvor flere veje blev til floder. Derfor bør vejene indrettes, så de ved skybrud kan komme af med vandet og/eller lede vandet til steder, hvor det ikke gør skade. Veje bør dimensioneres for strømmende vand og vandtryk, både på overfladen og i underbygningen fra de uundgåelige hyppigere ekstreme vejrsituationer.

Under temaet ”Bevar mig vel!”, siger den kommunale bro, vil der på årets Brodag være fokus på mindre bygværker i kommunerne. Ved hjælp af nøgletal fra kommunernes eftersyn vil der blive givet et landsdækkende overblik over kommunebroernes tilstand og behov. Hvilke typiske skader har kommunebroerne, og hvordan opnås et overblik over skaderne? Eksempler på dette samt praktiske løsninger for vedligehold vil blive debatteret. I 2011 er det tilladte akseltryk for nationale transporter blevet øget. Hvorledes dette har påvirket skiltning af kommunale broer, og hvilke alternativer, der er for at undgå skiltning med vægtbegrænsning, vil blive belyst. Temaet afsluttes med et eksempel fra Herning på, hvorledes denne kommune takler udfordringen med vedligehold og reparation af kommunens broer. Eftermiddagens program vil byde på blandede indlæg. Fordele og ulemper ved brug af vinterforanstaltninger ved broreparationer vil blive belyst i en case fra Hadsundbroen og efterårets undersøgelser af Storstrømsbroen vil blive præsenteret med en teknisk synsvinkel. Udformning af de vigtigste strukturelle elementer vil blive beskrevet i forbindelse med anlæg af en stor skråstagsbro i Algeriet i et område med jordskælv og vanskelige geotekniske forhold. Tiden, der går ved reparation og anlæg af broer, er stadig en vigtig parameter, hvilket bliver belyst ved eksempel med udskiftning af en jernbanebro over Kongeåen på kun 2 uger. Igen i år vil modtageren af årets bro- og tunnelpris traditionen tro blive afsløret. Det endelige program kan ses på www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages.

Dansk Vejhistorisk Selskabs første arrangement i 2012 er et foredrag om Den Historiske Vej. Foredraget finder sted onsdag den 29. februar kl. 15.30-17.30 i Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, København K. Den Historiske Vej er næste etape på Danmarks Vej- og Bromuseum efter åbningen af museet i juni sidste år og skal anlægges på museets område i Nyvang ved Holbæk. Den Historiske Vej skal vise vejenes udvikling fra oldtiden frem til vore dage – fra vadested til motorvej. Vejens historie spænder fra hulveje over kongeveje, chausseer, makadamveje og veje med faste belægninger til motorveje. Broernes historie vil naturligvis også indgå i den historiske vej. Det er en gruppe af tidligere og nuværende ingeniører fra Vejdirektoratet, som arbejder med projektet. Museumschef Helle Schummel, DVB, tidl. afdelingingeniør Jens Lützen, VD, professor Niels J. Gimsing, DTU og ingeniør Carl Dixen Pedersen, VD vil i foredraget berette om det spændende projekt, som efter planen skal gå i gang i marken i løbet af 2012. Alle er velkomne til foredraget, som er gratis. (CJH).

”Betalingsring eller ej – er ikke spørgsmålet her!” – vi skal jo have godset ind i byerne og til virksomheder overalt på en effektiv og hensigtsmæssig måde.

Gentofte Kommune styrer drift, vedligehold og historik af broer, tunneller, støttemure, havneværker og andre infrastrukturanlæg i et samlet system, det webbaserede infrastrukturforvaltningssystem SMART. Herved har kommunen samlet overblik over tilstand, kommende opgaver og budgetter. Det giver god mulighed for at prioritere og koordinere opgaver på tværs. Derved undgås suboptimering inden for de enkelte anlægstyper, og budgetter og ressourcer kan udnyttes bedst muligt.