Så er det nu, at du har mulighed for at melde dig årets store messe og netværksdag på: www.trafiksikkerhed-vejservice.dk. Er du besøgende er det gratis. Trafiksikkerhedsmessen 2012 bliver afviklet torsdag den 12. april 2012 kl. 9:00-15:00 på FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg. Messen er et fagligt mødested med fokus på trafiksikkerhed for branchens organisationer, virksomheder og forretningsforbindelser. Et mødested, hvor nye initiativer, ideer og produkter kan blive præsenteret for alle interessenter på trafiksikkerhedsområdet.

Der blev i slutningen af 2010 indledt et forsøg på E45 med en lang sammenhængende strækning med forbud mod overhaling for lastbiler. Formålet med forbuddet er at forbedre trafikafvikling og fremkommelighed på motorvejen, når lastbilernes ”elefantvæddeløb” undgås.

De første færdselstavler kan spores helt tilbage til romertiden, hvor store sten søjler og milesten viste datidens forretningsrejsende den hurtigste vej til Rom samt andre storbyer i Romerriget. Nutidens færdselstavler hjælper stadig rejsende med at finde vej, men i dag er man dog gået væk fra milesten og laver nu færdselstavler i mere moderne og teknologiske materialer.

Har de to de to ting mon noget med hinanden at gøre? Det Gode Liv består for det enkelte menneske af en række meget forskelligartede komponenter og er noget det enkelte menneske skal leve og føle. Infrastruktur er vel sagtens nogle veje, der får det hele til at hænge sammen. Så ja, Det Gode Liv og Infrastrukturen har noget med hinanden at gøre.

Den nuværende sortpletudpegning på det danske vejnet lider under faldende uheldsregistrering, og bliver derfor foretaget på et stadigt mere usikkert grundlag. Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket med to andre tilgange til udpegning af risikolokaliteter. Det ene er det vejinventeringsbaserede perspektiv, der skal munde ud i en vejkarakteristikabaseret udpegningsmetode til lokalisering af risikolokaliteter. Det andet er det ITS-baserede perspektiv, og det drejer sig om anvendelsen af data fra kørende biler, hvor kraftige decelerationer indikerer en øget risiko og dermed en potentiel risikolokalitet, hvor mange af disse decelerationer er registreret. Artiklen beskriver perspektiver, ideer og mål for udviklingen af de to metoder.

Overskriften på denne artikel kan ved første øjekast synes lettere provokerende, men lad det være sagt med det samme: ”Artiklen er ikke ment som en kritik af de embedsmænd, der i vejbestyrelserne over det ganske land, gør deres, for at holde sammen på det danske vejnet.” Snarere er tanken med artiklen at tilbyde en refleksion over den politiske indsats – eller mangel på samme – i relation til en velovervejet og kontinuert udvikling af den danske vejinfrastruktur med alle de facetter, som dertil hører.

Ved at optimere anvendelse af forskellige genbrugsprodukter i asfaltproduktionen er det muligt at reducere energiforbruget og dermed også CO2 udledningen til udvinding af nye råvarer. Desuden kan vi strække jordes knappe ressourcer, og vi mindsker samtidigt behovet for affaldsdeponering

”Lidt mere husmandslogik og lidt mindre ingeniørlogik, hvis I skal have jeres budskaber igennem til politikerne!”. Det siger kommunernes førstemand på vejområdet, Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg og formand for KL’s udvalg for teknik og miljø. Borgmesteren konkluderer desuden, at vejfolket føler sig mindre værd end andre sektorer, men at det er helt uden grund, for området har enorm betydning og berører alle. Et springende punkt er kommunikationen og sagsfremstillingen i forhold til politikerne. Det klassiske teknikernotat, med en mængde baggrund og en konklusion i forholdet 90:10, er ikke den rigtige form. Kom til sagen, lyder budskabet fra Martin Damm.

Udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken er gennem de seneste år gået den rigtige vej. Som det ser ud nu, er vi tæt på at opfylde målet i den nationale handlingsplan med 40% reduktion i dræbte og tilskadekomne med udgangspunkt i 2005 frem til 2012. Denne gode udvikling skulle gerne fortsætte. Men det kræver både handling, viden og adgang til effektive værktøjer hos vejbestyrelserne, rådgiverne, entreprenørerne og de mange andre aktører, der med forskellige indgangsvinkler arbejder på at gøre vejene mere sikre at færdes på. Den systematiske bekæmpelse af trafikulykker har de sidste 40 år været baseret på udpegning og forbedring af sorte pletter på vejnettet. En sort plet er en lokalitet med relativ høj risiko. Udpegningen af de sorte pletter har været et vigtigt grundlag for prioritering af trafiksikkerhedsarbejder. De nuværende modeller til udpegning af sorte pletter var et effektivt værktøj i mange år – men det er de ikke længere. Modellerne er forældede og utilstrækkelige til dagens behov. Det er der flere grunde til. De værste sorte pletter er gennem årene udpeget og udbedret. De tilbageværende sorte pletter er blevet grå dvs. den relative risiko er ikke så markant, hvilket indebærer, at sikkerhedseffekten ved at udbedre dem er meget mindre end for år tilbage. Dertil kommer at de nuværende modeller trænger til en opdatering, men siden kommunalreformen i 2007 har det ikke været muligt at tilvejebringe opdaterede vej- og trafikdata i nødvendigt omfang. Det betyder jo, at der ikke længere kan laves troværdige udpegninger med det nuværende modelværktøj. Vi har i høj grad brug for at tænke nyt og få udviklet nye metoder til brug for prioritering af en fortsat systematisk indsats med at reducere trafikulykker. Ressourcerne er små i disse krisetider – derfor er det ekstra vigtigt, at vi gør os umage med hensyn til at bruge de sparsomme midler på den mest effektive måde, så vi får mest mulig trafiksikkerhed for pengene. Vi skal derfor også undgå at indbygge sikkerhedsproblemer fra starten, når der skal bygges nye anlæg eller ombygges veje og kryds. Til det formål har man brug for et grundlag for at kunne vælge de typer og udformninger af veje og kryds, som bedst muligt kan forebygge trafikulykker og personskader på en omkostningseffektiv måde. De nuværende uheldsmodeller kan ikke bruges til dette formål, og derfor har vi i dag ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for at gøre de rigtige trafiksikkerhedsvalg fra starten ved nyanlæg og større ombygninger. Det indebærer en risiko for, at der efterfølgende skal bruges ressourcer på at rette op på tingene. Vi har i Danmark et akut behov for udvikling af nye uheldsmodeller både til udpegning af risikolokaliteter (sorte pletter) og til valg af vej- og krydstyper ved nyanlæg og ombygninger samt modeller til vurdering af uheldsbesparelse. Vi har den viden, der skal til for at opstille nye brugbare modeller, men datagrundlaget for opstilling af uheldsmodeller i Danmark er ikke godt nok. Det skyldes primært manglen på opdaterede vejdata for kommunale veje. Det bør der gøres noget aktivt ved! Det er en sektoropgave, som kræver, at staten og kommunerne går sammen om at tage fat på opgaven. Opfordringen er hermed givet – hvem tager ansvaret for at løse opgaven? Der er et stort behov for at tænke nyt på dette område! Det er derfor meget glædeligt, at vi i dette nummer af Trafik & Veje kan læse flere artikler om nye tanker og initiativer, der peger fremad. Lad os håbe, at det i løbet af en overskuelig fremtid kan resultere i nye uheldsmodeller til gavn for trafiksikkerhedsarbejdet frem mod nye mål i 2020.

På rute 14 mellem Roskilde og Ringsted er der i forsommeren 2011 genopstillet 2 kvartmilesten på deres oprindelige plads. Dette er sket i tilknytning til et større vejarbejde i Osted. Begge sten har i en årrække været opbevaret på det gamle Roskilde amts materielplads i Roskilde, som Vejdirektoratet i dag administrerer. Den ene af stenene ved vi en del om – derfor denne historie.