Ny stor spørgeskemaundersøgelse fra Vejdirektoratet viser, at beboere langs veje, hvor der er udlagt støjreducerende vejbelægninger, oplever en markant reduceret støjgene.

Danmarks Vej- og Bromuseum har en vigtig samfundsopgave at fortælle de gode historier om veje og broer, som er en vigtig forudsætning for vores livsform og dagligdag. Den historie fortæller museet ved levende og inspirerende formidling, høj faglig profil og god service over for museets gæster. Det kom derfor som et chok, at ministeren kunne hævde, at museumsdrift ikke ud fra en samlet prioritering er en kerneopgave i forhold til Transportministeriets overordnede formål om at sikre værdiskabende mobilitet i samfundet. Som konsekvens heraf havde ministeren besluttet, at det statslige tilskud til museet på ca. 2,5 mio.kr. årligt skulle bortfalde. Det er jeg lodret uenig i. Museumsdriften er ganske vist ikke en kerneopgave for ministeriet, men det er nødvendigt for at formidle viden om veje og broer, som er en forudsætning for folkelig opbakning og forståelse for de meget store investeringer, der skal foretages i infrastruktur. Det er dybt beklageligt, at ministeren uden forhandling med museet skrider direkte til sin beslutning. Han skaber dermed det vanskeligste tænkelige udgangspunkt for bestyrelsens videre arbejde med at fortsætte museets aktiviteter. Reelt giver han museet dødsstødet uden at have gennemtænkt alternativerne. Ministeren bryder trafikforliget af 2003. Her står der bl.a., at parterne er enige om, at der etableres et Vej- og Bromuseum for at bevare og sikre de eksisterende samlinger på området for eftertiden. Trafikministeriet vil nærmere undersøge mulighederne for lokalisering og indretning af museet. Der afsættes i alt 10 mio.kr. til anlæg af museet og 2 mio.kr. til den årlige drift. Mulighederne for private bidrag til etablering og drift af museet undersøges nærmere. Statens bidrag til såvel etablerings- som driftsudgifter afholdes inden for Trafikministeriets og Kulturministeriets rammer. Hvorfor? Det kan ikke være en årlig besparelse på ca. 2,5 mio.kr., der redder Transportministeriets budget, det vil koste mange penge at lukke museet, og der er risiko for at samlingen går tabt. Ministeren afbryder også samarbejdet med museets sponsorer om Den Historiske Vej. Hvad er der af muligheder? Bestyrelsen har i samarbejde med medarbejderne besluttet at lade museet åbne d. 14. april. Bestyrelsen har derudover taget initiativ til at kontakte en række institutioner og organisationer med henblik på at undersøge mulighederne. Museet skal fortsætte. Vi arbejder med forskellige scenarier og tilhørsforhold, hvor museet indgår i en ny ramme og gerne i en større sammenhæng. Det er dybt frustrerende at være formand for et for en statslig institution, som pludselig bliver lukningstruet. I loyalitet over for museets opgave og medarbejderne har bestyrelsen brugt timer på at arbejde med de forskellige alternativer. Fælles for dem alle er, at det kunne have været meget nemmere, hvis ministeren havde givet en mulighed for, at bevare en mindre del af bevillingen til drift af huset og samlingen, så vi havde noget at tilbyde en ny samarbejdspartner. Det bliver ikke nemt at nå det. Ministeren har meddelt, at der bør foreligge en endelig afklaring inden for de næste par måneder. Alle, der har arbejdet med akutte opgaver, ved, hvor mange forhindringer der er for at finde en hurtig løsning. På trods af alt det er der på museet fortsat gejst og gåpåmod. Det har taget 9 år at nå hertil, det er kun 9 måneder siden vi indviede Vej- og Brohuset med den nye udstilling.

”Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler, Vejdirektoratet, December 2011” erstatter ”Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje, Trafikministeriet Februar 1995”. Standardvilkår er baseret på gældende lovgivning og den almindeligt anerkendte forvaltningsmæssige grundsætning om, at en vejmyndighed er berettiget til at stille vilkår i forbindelse med tilladelser. Udarbejdelsen af ”Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje” er forestået af Vejdirektoratet. Arbejdet er sket i regi af vejregelorganisationen og i tæt samarbejde mellem vejejere og ledningsejere. Denne artikel fortæller kortfattet om ændringer og præciseringer i de reviderede standardvilkår. Standardvilkår og det tidligere Standardregulativ findes på vejsektoren.dk

På 3 strækninger i Hedensted Kommune er vejtracé, udformning, afmærkning og andet ved vejomgivelser, der indebærer en særlig risiko, identificeret.

Vejdirektoratet lancerede i efteråret 2011 digital ansøgning af råden over vej. Ansøgerne har taget godt imod digitaliseringen, og alle rådighedsansøgninger, som sagsbehandles af Vejdirektoratets Driftsdivision, har siden december 2011 været digitale. Løsningen består af en ansøgerbrugergrænseflade WebGT og en sagsbehandlerbrugergrænseflade, som er etableret i Vejdirektoratets system vejman.dk.

Vejreglerne tillader anvendelse af op til 15% genbrugsasfalt i nye højværdige slidlagsbelægninger som skærvemastiks (SMA), men der har været en vis skepsis overfor, om der sker en kvalitetsforringelse, når der tilsættes genbrug. På en hovedvej ved Esbjerg er der anvendt 15% knust fræsemateriale i en ny SMA, og resultaterne viser, at den nye asfalt med genbrugsasfalt har en kvalitet, som er fuld på højde med en tilsvarende asfalt uden genbrug.

En konsekvens af udviklingen og udbredelsen af IT er, at der er stigende fokus på, hvad man kan bruge data til, fx. data mining, business intelligence, scorecards etc. Det er netop data, som er det råstof, der gør intelligent trafikstyring intelligent. Intelligente systemer både ”forbruger” og ”skaber” data, og ved hjælp af digital infrastruktur kan systemerne arbejde sammen og opføre sig intelligent.

Vejdirektoratet etablerede i 2010 fem demonstrationsstrækninger med SRS belægninger ved Igelsø syd for Holbæk. I denne artikel præsenteres projektets formål samt de første resultater fra støjmålingerne.

Den 21. juni 2011 blev Vej & Bro Huset indviet af daværende transportminister, Hans Christian Schmidt. Det var kulminationen på mange års arbejde for at få et dansk museum, der belyser vejnettets betydning for samfundets udvikling. Dermed lagde Danmark sig på linje med de andre nordiske og baltiske lande, som alle har vejmuseer. Og de fleste store, flotte og indbydende.

ERA-NET Road udbød et projekt med titlen “Optimering af tynde asfaltslidlag” (Optimization of thin asphalt layers, OPTHINAL). Et af målene var at samle erfaringer med tynde asfaltslidlag og at give råd om, hvordan de anvendes bedst, herunder også hvor de ikke kan bruges. Projektet skulle dække forholdene i ERA-NET Road landene. Derudover skulle der anvises muligheder for at forbedre tynde asfaltslidlag og gives forslag til, hvordan vejmyndigheder, som endnu ikke bruger tynde asfaltslidlag, kan introducere dem.