Nye gode svenske erfaringer med drænasfalt præsenteres i denne artikel. Med baggrund af en kendelse fra den svenske Miljødomstol om reduceret støj har vejmyndighederne udlagt drænasfalt på en 2,8 km lang strækning ved Jønkøbing. Vejdirektoratet deltog i en besigtigelse, da belægningerne var to år gamle.

Danskerne er klar til elbilerne. Problemet er, at elbilerne – og hele systemet omkring dem - endnu ikke er klar til danskerne og, som vi ser det, heller ikke bliver det i en nær fremtid uden en klar politisk opbakning. Vi har brug for en bedre infrastruktur for fælles standarder for opladning og Green Highways. Investorerne har brug for viden om mulighederne på lidt længere sigt, og bilisterne har brug for viden om, hvordan samfundet honorerer dem for at købe en ny, dyr og på mange måder usikker teknologi som en anerkendelse af, at de er med til at løse CO2-problematikken og med til at forbedre både miljø og sundhed i byerne. Det er et par af de konklusioner, vi er nået frem til i etransprojektet, bl.a. på basis af en stor antropologisk undersøgelse af danske bilister og deres erkendte og uerkendte behov og forhold til transport, biler og bæredygtighed.

Danmark står i de kommende år overfor en række udfordringer, hvor vi både skal øge mobiliteten i samfundet og samtidig reducere udledningen af CO2. Det er sagt før, men vi siger det gerne igen; elbilen er en oplagt del af løsningen på disse udfordringer. Elbiler er i fokus, men der kører stadig kun ca. 1000 biler på strøm rundt på de danske landeveje. Rækkevidde er en barriere for bilen i dag, og derfor må bilen have en hjælpende hånd i form af et offentligt ladenetværk. Det har elbiloperatøren CLEVER etableret, som de første i Danmark og ikke uden udfordringer.

Aarhus Kommune vil reducere risikoen for cykeltyverier og gennemførte derfor et stort demonstrationsprojekt, der handlede om at udstyre 1000 borgere med en særlig cykelalarm, som kan reducere risikoen for tyveri. Projektet omfattede anvendelsen af flere typer cykelalarmer.

I forlængelse af Vejdirektoratets screeninger af fremkommeligheden på statsvejnettet gennemføres der systematiske trængselspletanalyser på lokaliteter og i kryds. Artiklen giver en status på arbejdet med disse analyser, konkrete eksempler på anvendelse og resultat samt perspektiverne i at arbejde med at forbedre fremkommeligheden på lokaliteter og i kryds via mindre anlægsforbedringer.

Det har gennem mange år været diskuteret, hvor og hvornår den første motorvej i verden blev åbnet. Der er tre kandidater til hæderen, nemlig Italien, Tyskland og USA. I tre ”Vejhistoriske hjørner” vil jeg skrive om udviklingen i de tre lande og til sidst (måske) ”kåre en vinder”.

Trafikanter på Holstebrovej i Struer møder knaldrøde og gule felter på kørebanen, som matcher tilsvarende røde og gule belysningsmaster i begge sider af vejen. Det er, sammen med en række andre tiltag, et resultat af en utraditionel måde at trafiksanere en vejstrækning på.

Vejvand er forurenet med stof, som vandet har samlet op på sin vej. Hvor meget stof afhænger af en række forhold, og vejvandets forurening varierer derfor meget såvel fra sted til sted som fra regn til regn. En række af de stoffer, der forekommer i vejvand, er potentielt miljøskadelige, og det kan derfor være påkrævet at rense vandet før udledningen. En sådan rensning sker ofte ved våde regnvandsbassiner, der er robuste og effektive anlæg til dette formål. Våde regnvandsbassiner kommer med tiden til at fremstå som små, lavvandede søer, der naturmæssigt fungerer på linje med naturlige småsøer og vandhuller.

En motorvejsrampe i Gentofte, der knytter Lyngby Omfartsvej til Motorring 3 i vestgående retning, blev åbnet for trafik af Transportministeren den 8. august 2012. Med den nye rampe er der løst op for en kendt, trafikal flaskehals i form af rundkørslen ved Vintappersøen. Detailprojektet er blevet til i et udvidet samarbejde med entreprenøren Per Aarsleff.