En ny håndbog om Trafikplanlægning i byer er til høring på www.vejregler.dk frem til den 15. december 2012. Den nye håndbog er en del af serien om Byernes trafikarealer. Håndbogen erstatter det tidligere Hæfte 0 Vejplanlægning i byområder fra år 2000. Trafikplanlæggere, byplanlæggere og andre fagpersoner opfordres til at læse høringsudgaven og indsende bemærkninger.

Igen i år kan Vejforum byde velkommen til 1000 deltagere. Flere har været lidt usikre på, om Vejforum igen i år kunne samle fuldt hus. Vi ved jo, at ikke mindst kommunernes budgetter er meget stramme. Men her i midten af november er der allerede udsolgt. Virksomhederne har også i år vist stor interesse for at udstille. Med 47 udstillere er det den største udstilling, der hidtil har været på Vejforum. Vejforum favner fagligt meget bredt, men vi prøver hvert år at sætte fokus på aktuelle emner med perspektiv. Fra årets program skal jeg blot nævne trængsel, som er valgt til hovedtema, da det har været højaktuelt længe og fået en ny drejning, efter at betalingsringen omkring København blev droppet. Trafikken har gennem flere år været støt stigende. Den økonomiske krise har måske fået kurven til at flade ud, men der er ingen tvivl om, at flere kommuner står over for problemstillingen: Hvordan får vi plads til de forskellige transportmidler og samtidigt bevare byerne attraktive? Der findes ingen lette løsninger. Flere indlæg behandler emnet trængsel ud fra forskellige vinkler. Hvilken rolle kommer ITS til at spille i fremtiden. Vejforum giver nogle bud på det. På Vejforum præsenteres også mange praktiske løsninger på vores generelle vej- og trafikudfordringer. Der er nyheder fra færdselssikkerhedskommissionen, som er på vej med en ny handlingsplan. Der er en ny vejlov på trapperne, og det betyder også ændringer i privatvejsloven. Det strategiske vejnet er også et tema i år. Jeg tror, at når Vejforum år efter år kan samle så mange mennesker fra sektoren, så skyldes det, at her præsenteres alle de faglige nyheder enten som et indlæg, workshop eller hos de mange firmaer, som udstiller hvert år. Deltagerne får en bred orientering, og samtidig er der gode muligheder at udvide sit faglige netværk. Vejforum er en kendt størrelse, det kan vi se ved tilmeldingen. Deltagere, der har været med i mange år, har lært, at man skal melde sig omgående, når der åbnes for tilmeldingen for at få et enkeltværelse. Det betyder, at mere end 500 melder sig allerede førstedagen. Vi har de sidste to år trukket lod om enkeltværelserne, men det sidder dybt i os, at vi gerne ville kunne tilbyde alle et enkeltværelse i Nyborg. Det har hidtil ikke været muligt, men vi glæder os til 2013, da Hotel Nyborg Strand er i gang med at bygge 75 nye værelser, og Hotel Storebælt i nabolaget genåbner med 71 værelser, så det ser da godt ud. Det betyder desværre, at der i år vil være byggerod på og omkring Hotel Nyborg Strand. På baggrund af drøftelser i repræsentantskabet, organisationsgruppen og faggruppen er der mindre ændringer i gennemførelsen af Vejforum. Ud over de traditionelle 20 minutters indlæg med 10 minutter til diskussion er der etableret nogle korte 10 minutters indlæg og plakatsessioner. Sidste år sluttede Vejforum med en fællessession. Den ide har vi arbejdet videre med, og vi slutter i år af med en debat om trængselskommissionens ideer fremlagt af formanden for kommissionen. Repræsentantskabet, organisationsgruppen og faggruppen for Vejforum 2012 har bl.a. på baggrund af tilbagemeldingerne fra sidste år tilstræbt, at programmet igen i år vil ramme et højt fagligt niveau samt blive afviklet i den form og tone, som Vejforum er kendt for. Vi glæder os til at møde jer i Nyborg den 5. og 6. december.

Vejdirektoratet har behandlet klagerne over kommunens afgørelse af 22. december 2011 om betaling for vejbelysning på private fællesveje. Kommunen har besluttet, at grundejerne skal deltage i betalingen for vejbelysningen på de private fællesveje i kommunen. Vores afgørelse Jeres beslutning af 22. december 2011 om at overdrage ansvaret og betalingen for vejbelysningen på de private fællesveje, er lovlig. Den del af jeres afgørelser af 22. december 2011 der omhandler udgiftsfordeling for betaling for vejbelysning på de private fællesveje er ulovlig. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen (Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven), her privatvejsloven (Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008). Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens § 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Privatvejslovens regler om vejbelysning og udgiftsfordeling Jeres afgørelser har hjemmel i den tidligere privatvejslov, da jeres sagsbehandling blev påbegyndt før ikrafttræden af den nye lov den 1. januar 2012. Vedligeholdelse og istandsættelse Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, som skal holde vejen i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens § 57, stk. 1. Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej i by eller bymæssigt område skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen. Den kan også bestemme, at en eksisterende vejbelysning skal forbedres (istandsættes), og at den selv står for belysningen, men for grundejernes regning. Det fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 1 og 2. Udgifterne til nyanlæg, forbedring og drift af vejbelysningen fordeles efter reglerne om samlede arbejder. Det fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 3. Udgiftsfordelingen til et samlet arbejde I forbindelse med istandsættelse af en privat fællesvej som et samlet arbejde skal kommunen fordele udgifterne efter reglerne i vejbidragslovens (Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010) §§ 11-12. Udgifterne fordeles blandt ejerne af de ejendomme, som grænser til den del af vejen, der istandsættes og som har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens § 62, stk. 1. Kommunen skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af: 1. ejendommens facade mod vejen, 2. størrelsen af ejendommens arealer, og 3. måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien, 4. jf. vejbidragslovens § 11, stk. 1. Hvis en ejendom ikke er ansat til ejendomsværdi, skal benyttelsesmåden anvendes. Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10%, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25%. Fordelingen af de resterende 40% mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier afhænger af kommunens skøn, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 2. Ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kendelsen, har krav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren er fritaget for at skulle bidrage til den anden vej efter bestemmelsen i vejbidragslovens § 6, stk. 1. Dette fremgår af vejbidragslovens § 11, stk. 5. Kommunen kan fordele udgifterne til vejens istandsættelse i henhold til en aftale herom, fx fastsat i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende. Men kommunen har ikke pligt til at anvende en sådan aftalt fordeling. Det fremgår af privatvejslovens § 62, stk. 1, 3. punktum. Hvis der blandt grundejerne ikke er enighed om, hvem der har vejret, skal kommunen henvise grundejerne til at indbringe dette spørgsmål for domstolene. Herefter skal kommunen fordele udgifterne mellem ejerne af samtlige de ejendomme, som grænser til den private fællesvej efter §§ 11- 12 i vejbidragsloven. Det fremgår af privatvejslovens § 62, stk. 2. Baggrund for sagen Det fremgår af sagen, at kommunen i brev af 8. november 2011 har varslet kommunens beslutning om, at grundejerne skal betale for vejbelysningen på de private fællesveje i kommunen. Kommunen har i brev af 22. december 2011 truffet afgørelse om betaling for vejbelysning på de private fællesveje i kommunen. Kommunen har henvist til privatvejslovens § 45, stk. 1-3. Vores vurdering Beslutning om at overdrage ansvaret for vejbelysning I har med hjemmel i privatvejslovens § 45, stk. 1 besluttet, at grundejerne skal holde den private fællesvej U vej belyst. I har partshørt grundejerne over denne beslutning i brev af 8. november 2011. I har besluttet, at kommunen vil udføre belysningen for grundejernes regning, jf. privatvejslovens § 45, stk. 2. I har i jeres afgørelse af 22. december oplyst, at det er besluttet, at de private fællesveje fortsat skal være belyst på det niveau der er tilfældet nu. Det er efter kommunens skøn et niveau, der efter en konkret vurdering er afpasset den lokale færdsel til og fra ejendommene på vejen, bebyggelsens karakter og i sidste ende de ressourcemæssige muligheder. Vi mener derfor, at jeres beslutning efter privatvejslovens § 45, stk. 1 og 2 er begrundet i lovlige hensyn, og at jeres skøn ligger inden for lovens rammer. Opgørelsen af udgifterne til vejbelysning Kommunen kan efter privatvejslovens § 45, stk. 2 bestemme, at vejbelysningen skal udføres ved kommunens foranstaltning, men for grundejernes regning. De udgifter der kan opkræves af grundejerne er alene de dokumenterede udgifter til vejbelysning på vejen. I har i jeres afgørelser af 22. december 2011 til grundejerne oplyst følgende: ”Udgiften til belysning er i kommunen beregnet til 503 kr./lampe pr. år for 2011. Prisen er eksklusiv moms. Beløbet er et gennemsnit for samtlige lamper i kommunen, både på offentlige og private veje. Ældre belysningsanlæg vil reelt have en højere pris, mens nye moderne anlæg reelt vil have en lavere pris. Prisen vil kunne ændre sig fra år til år i takt med ændrede elpriser og udskiftning af ældre belysningsanlæg.” Det er ikke i overensstemmelse med privatvejsloven, at der opkræves en betaling på baggrund af rene gennemsnitsberegninger af strømforbruget og vedligeholdelsesomkostningerne for al vejbelysningen i kommunen. Kommunen skal fordele udgifterne til belysningen efter reglerne om samlede arbejder i privatvejsloven. Samlet arbejde skal forstås, som det samlede arbejde for hver enkelt privat fællesvej, eller private fællesveje der indgår i en færdselsmæssig enhed. Udgifterne til vejbelysning skal derfor udregnes for det konkrete samlede arbejde, det vil sige for den eller de omfattede private fællesveje. I modsat fald vil der ikke blive taget højde for, at der på de forskellige private fællesveje kan være forskel på belysningsanlæggets stand, energiforbrug m.v. Flere private fællesveje kan behandles som samlede arbejder, hvis disse udgør en færdselsmæssig enhed. Det fremgår af privatvejslovens § 57, stk. 4. Det forudsætter, at de private fællesveje rent faktisk udgør en færdselsmæssig enhed. Men da de private fællesveje normalt altid vil være adskilt af offentlige veje, og da kommunen ikke kan pålægge grundejerne på de private fællesveje udgifterne til vejbelysningen på kommunevejene, vil det normalt ikke være muligt at anse samtlige private fællesveje i kommunen som én færdselsmæssig enhed. Partshøring over vores udkast til afgørelse Vi har modtaget jeres bemærkninger af 2. juli 2012 til det udkast til afgørelse af sagerne, som vi fremsendte pr. mail den 16. maj 2012. Vi har noteret os jeres bemærkninger om kompleksiteten af, at overholde privatvejslovens krav om, at der sker en individuel beregning af omkostningerne til vejbelysning for hver enkelt samlede arbejde. Der er ikke i privatvejsloven mulighed for, at dispensere fra dette krav. Kommunens tilrettelæggelse af udbuddet kan derfor ikke føre til en tilsidesættelse af privatvejslovens regler. I har henvist til anden kommunes afgørelser om betaling for vejbelysning på private fællesveje. Vi kan hertil anføre, at den anden kommune under vores behandling af klagerne over denne kommunes afgørelser, oplyste, at der ikke var tale om, at grundejerne skal betale gennemsnitspriser for vejbelysningen – gennemsnitsprisen var alene anvendt for at give et bud på, hvad omkostningen for grundejerne forventedes at blive. Vi mener derfor ikke, at der er tale om sammenlignelige situationer. Konklusion Vi mener derfor ikke, at I kan administrere belysningen på samtlige private fællesveje efter en metode, der alene er baseret på gennemsnitlige beregninger for udgifterne til vejbelysning på alle de offentlige veje og private fællesveje i kommunen. Vi mener på den baggrund, at den del af jeres afgørelser af 22. december 2011 der vedrører udgiftsfordelingerne er ulovlige. Vi skal derfor bede jer trække udgiftsfordelingerne tilbage, og træffe nye, lovlige afgørelser. Jeres beslutning efter privatvejslovens § 45, stk. 1 og 2, om at overdrage ansvaret og betalingen for vejbelysningen, er lovlig.

Også det seneste år har der været et stærkt fokus på vejforvaltningsreglerne. I artiklen fremhæves nogle af de vigtigste afgørelser og tendenser på området.

Dansk Industri har med undersøgelsen ”Lokalt Erhvervsklima” i de seneste tre år taget temperaturen på de lokale vilkår for erhvervslivet. For tredje år i træk peger virksomhederne på infrastruktur og transport som det område, de mener, at kommunerne først bør tage fat på at forbedre. Kommunerne er langt fra ens, og derfor er der også forskel fra kommune til kommune på, hvilke forbedringer af infrastruktur og transportforhold, der vil være relevante.

”ASTA”, en forkortelse for Active Safety Test Area, er et svensk storskala projekt, som er i gang med at udvikle og anlægge en testbane, som er langt mere omfattende og avanceret end de testanlæg, vi er vant til at se.

Den efterhånden alvorlige situation omkring manglende råstoffer til vejbygning har skærpet fokus på genbrug af materialer, således at forbruget af nye sand- og stenmaterialer kan reduceres. Vejregelgruppen for jord, grus og brolægning har derfor udarbejdet en ny udbudsforskrift for bundsikringslag af forbrændingsslagge. Forskriften findes på www.udbudsforskrifter.dk

Fleksibel anvendelse af vejarealerne over døgnet, ugen eller året kan være en billig måde at skabe nye rammer for byliv – eller sikre en mere optimal trafikal udnyttelse af vejarealerne. I vejregelregí er der udarbejdet et katalog, som beskriver 18 danske og udenlandske eksempler på fleksible anvendelser af vejarealerne – til inspiration for den danske vejsektor.

På nuværende tidspunkt er der mindre end et år til Byggevareforordningen (CPR) afløser Byggevaredirektivet (CPD), så det er tid for producenterne til at koncentrere sig om de kommende ændringer. I Danmark har det været obligatorisk at CE-mærke byggevarer efter Byggevaredirektivet, så snart overgangsperioden udløb. I nogle få andre lande f.eks. Sverige og Finland har man betragtet CE-mærkningen som frivillig. Dette slutter pr. 1. juli 2013, hvor direktivet bliver til en forordning altså en lovtekst, der går direkte ind i de enkelte landes lovgivning og som ikke skal implementeres via en bekendtgørelse.

Vejregelgruppen, ”IT på vej”, er ved at færdiggøre en håndbog om planlægning af trafikledelsessystemer, der ventes udgivet i starten af 2013.