Samkørsel er ikke noget nyt, men der er kommet mere fokus på emnet i forbindelse med debatten om trængsel og generelt i forbindelse med diskussionen om miljø og reduktion af CO2-udledning.

Nøje planlagt belysning kan bidrage til at forbedre et byrums trafiksikkerhed og give det en stærk mørkeidentitet, der fremmer borgernes tryghed og anvendelse af byrummet.

Ældre bilister er generelt de sikreste bilister, vi har i trafiksystemet. Dette er overraskende, fordi aldring ofte er forbundet med forringelse af kognitive funktioner og sanser. Eksempler er forringet reaktionsevne, hukommelse og syn. Resultaterne af vores undersøgelse indikerer, at det til dels hænger sammen med, at ældre generelt har en god fornemmelse af, hvornår de ikke bør køre. Når det er sagt, er der dog en tendens til, at især kvinderne begrænser deres bilkørsel mere end nødvendigt. Ligeledes viser resultaterne af undersøgelsen, at kørselsrelateret ubehag tilsyneladende spiller en væsentlig rolle i disse forhold.

11 virksomheder i Skejby nord for Aarhus deltog i sensommeren 2011 i en undersøgelse af medarbejderes transportvaner. Undersøgelsen viser et stort potentiale for samkørsel. Derfor har Aarhus Universitetshospital (AUH) i efteråret 2012 testet en samkørselsportal, som tilbydes de 10.000 medarbejdere på AUH.

Kom og hør et spændende foredrag om Vintertjenestens udvikling i 100 år – fra 10’erne til 00’erne. Me-get apropos vintertiden er det DVSs første arrangement i 2013, og det finder sted onsdag den 9. januar kl. 15.30 -17.30 i Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, København K. Foredragsholdere er civilingeniør Freddy Knudsen, fagansvarlig for den strategiske vintertjeneste i Vejdirektoratet, og meteorolog Henrik Voldborg, tidl. afdelingsmeteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som vil fortælle om ”vinter-tjenesten i historisk perspektiv”. Fra snerydning med håndkraft og sporadisk saltning: ”På enkelte steder, navnlig paa stærkt stigende Vej- og Brobaner, skal han (Vejmanden) strø Sand eller fint Grus paa Banen”, til avancerede saltspredere, der nu kan styres af satellitter. Fra vejmandens observationer ved hjemmet til overvågningen, der nu sker ved hjælp af 400 glatføremålestationer langs vejene og mange kameraer. Utallige data, der nu hjælper vintervagterne med døgnovervågningen, så der kan saltes, før glat føre opstår. Fra brug af grus, tørt salt, befugtet salt til brug af saltlage. Voldborg og Freddy har med utallige kurser undervist ”vejfolket” i de nye metoder og systemer, og mon ikke Voldborg finder et par af de gamle overheads frem og fortsat har en god historie om vejprognoser og usæd-vanlige vejsituationer. Mange ”vinterfolk” i kommuner, tidligere amtsansatte og ansatte i Vejdirektoratet vil gi-vet huske tilbage på oplevelser ved disse kurser med den navnkundige Voldborg, der også optrådte i fjern-synet og på én gang kunne dække for Danmarkskortet fra Jylland til Bornholm, iklædt en af sine flotte strik-ketrøjer. Alle er velkommen til foredraget, der som vanligt ved DVSs arrangementer er gratis. Gerne tilmelding på dvs@vd.dk

Den første tanke, en vejhistoriker får, når han kommer til et spektakulært sted, er, hvilke vigtige veje har gået her? Og Jellings placering ved Hærvejen, Danmarks første hovedvej, giver spørgsmålet: Hvorfor ligger kongsgården her?

Artiklen fortæller om begrebet ”Parkér & Samkør” og redegør for de tanker, Vejdirektoratet arbejder med ved design og funktion af Parkér & Samkør pladser. Resultatet kan blandt andet ses ved de pladser, der er anlagt i de seneste år ved nyere motorvejsanlæg. Samkørsel er godt for miljøet, transportprisen og trafikmængden – udfordringen er at få mange mennesker til at turde bruge det. Det stiller krav til den arkitektoniske omtanke og kvalitet. Parkér & Samkør pladser skal signalere overskuelighed, enkelhed, have en god funktionalitet og fremstå med arkitektonisk omtanke.

Mediedebatten raser; cyklister er lovløse og hensynsløse egoister. Det er et stigende problem, som skaber risikable situationer i trafikken. Virkeligheden er mere nuanceret end som så. Det er blevet mere sikkert at færdes som cyklist samtidigt med, at trængslen er steget. Alligevel er cyklisternes subjektive oplevelse af tryghed og hensyntagen blandt cyklister udfordret. Der er behov for dels at udvide kapaciteten for cykeltrafik, dels at lave adfærdspåvirkende initiativer med afsæt i cykelkulturens normer, som henvender sig til den enkelte cyklist.