Aalborg Kommune har siden 1992 haft et formaliseret samarbejde med en lang række ledningsejere om planlægning og udførelse af lednings- og vejarbejder. Samarbejdet, der netop har haft 20 års jubilæum, omtales i dagligdagen som ”Aalborg modellen”.

Fællesprojektledelse er ikke et ”one-man show”, men er organiseret samarbejde, hvor alle deltagere bidrager i rette tid med tilstrækkelig ressourcer og kompetence. Succesen skabes via synlig ledelse og varetagelse af fællesskabets interesser.

Et projekt på Roskilde Havn satte alle involverede på en spændende prøve, hvor dialog og kreativitet blot var nogle af nøgleordene. Projektet omfattede 900 meter udløbskanaler og resulterede bl.a. i et helt nyt køretøj, som helt sikkert ville have imponeret Storm P.

Hvis problem er det egentligt, når der opstår undermineringer i vejbanen? Mange tror næsten pr. automatik, at det altid er kloakforsyningens problem. Men det er det ikke – i rigtig mange tilfælde er det faktisk vejejerens eget problem.

I tidens løb er der skrevet mangt og meget om Milesten, både i ”DET HISTORISKE HJØRNE” og andre steder. Denne lille episode er om en milesten på Malta. Malta, der i dag er et lille selvstændigt land i EU, var under 2. verdenskrig engelsk kronkoloni og derfor hårdt presse af aksemagterne. Det var ikke mindst af Italien, da Malta lå irriterende tæt ved Sicilien og kunne forstyrre forsyningerne til Afrikafelttoget, hvor italienerne og Rommels styrker prøvede at nå frem til Suezkanalen. Der blev droppet mange bomber over den lille ø i Middelhavet. Forfatteren besøgte Malta i 2009, medens askeskyen fra Island spredte sig over Nordeuropa. Malta er jo kendt for sine korsriddere, Malteserridderne eller Johannitterordenen, der udover malteserkorset (som i Danmark vel er bedst kendt fra Aalborgsnapsen og DFDS) også har korsriddernes oprindelige våbenmærke, noget der umisteligt minder om vores Dannebrog. Dette Dannebrogs-lignende mærke indgår i alle riddernes våbenskjolde, og der flages med det ved alle festlige lejligheder, sammen med det officielle tofarvede Malta-flag. Synet af de mange Dannebrogsflag styrker mistanken om, at der var korsriddere fra denne ridderorden med i slaget i Estland i 1219. Men det er en anden historie. Midt på øen ligger San Anton-paladset. Det var her, den engelske guvernør residerede i kolonitiden og nu anvendes paladset som residens for Maltas præsident. Her uden for paladset støder man på den viste milesten, hvor tekst og afstandsangivelse bevidst er fjernet. Og hvorfor nu det? Vi skal tilbage til den nævnte krig, hvor man frygtede en italiensk invasion. Og for ikke at gøre det let for invasionsstyrkerne fjernede man vejskilte samt bestemmelsessted og afstand fra milestenene. Vi kan dog gætte på, at der på denne milesten har stået: ”3½ MILES from Valletta”.

En testamentarisk gave fra professor P. H. Bendtsen, som var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk forsker. Professor Bendtsen arbejdede ved Institut for Veje, Trafik og Byplan, som i dag hovedsagelig indgår i Institut for Transport på DTU. Prisen uddeles normalt hvert andet år som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed. Da konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet velvilligt har tilbudt at bidrage med supplerende midler vil prisen fremover foreløbig blive uddelt hvert år. Med prisen følger i 2013 et rejselegat på kr. 20.000. Hermed indkaldes ansøgninger fra danske trafik- og transportforskere, som er under 40 år den 31. marts 2013, og som mener at kunne komme i betragtning ved uddelingen af prisen i 2013. Med ansøgningen skal følge en videnskabelig artikel eller et resumé af et videnskabeligt arbejde, hvoraf arbejdets indhold og lødighed kan vurderes. Bestyrelsen betragter det som en fordel, hvis arbejdet har været publiceret, fx som en tidsskriftartikel, ph.d.-afhandling eller et konferenceindlæg. Det vil ligeledes være en fordel, at indsendte artikler har ansøgeren som eneforfatter. Fondsbestyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger. Bestyrelsen kan indhente sagkyndige vurderinger udefra af de indkomne arbejder, men bestyrelsen alene har det fulde ansvar for prisuddelingen. Bestyrelsen består af: Professor Otto Anker Nielsen, DTU, formand Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen Direktør Per Jacobsen, Vejdirektoratet Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet Prisuddelingen forventes i 2013 at finde sted i forbindelse med ”Trafikdage på Aalborg Universitet 2013”, og prismodtageren forventes at give en forelæsning om arbejdet ved denne lejlighed. Ansøgning om at komme i betragtning ved prisuddelingen skal, som nævnt, indeholde en artikel eller et resumé af arbejdet, som ønskes bedømt, oplysning om og hvor arbejdet har været publiceret, samt oplysninger om ansøgerens navn, adresse og fødselsdato. Såfremt en indsendt artikel har medforfattere, bør andelen og karakteren af deres arbejde skitseres i en kort medforfattererklæring. Ansøgning indsendes inden 18. marts 2013 skriftligt til prisens formand: Professor Otto Anker Nielsen DTU Transport, Bygningstorvet 116B 2800 Kgs. Lyngby Samt per e-mail til samme: oan@transport.dtu.dk

Innovation inden for brobygning er nødvendigt for stadig at opnå bedre, billigere og smukkere broer. Årets Brodag vil ved en række indlægsholdere under temaet – Glimt af fremtidens broer – belyse, hvordan det er gået med tidligere forsøg og give eksempler på, hvilke ideer der er under afprøvning i dag. På vej mod konstruktion af en vedligeholdelsesfri bro byggede Vejdirektoratet i 1999 en stibro i Herning, armeret og ophængt i kulfibre. Erfaringer fra bygværket og en vurdering af broens konkurrencedygtighed i dag vil blive diskuteret. Samtidig vil nye muligheder for hurtigere og lettere montering af gang- og cykelstibroer i glasfiberkomposit blive vist som alternativ til traditionelle løsninger i stål og beton. En anden brug af fibre er stålfiberarmeret beton. Støbeerfaringer fra udførelse af bro med både selvkompakterende og traditionel sætmålsbeton med stålfibre fremlægges for støbninger udført i 2012. Ud over alternative materialer bliver innovativt brodesign i forbindelse med oplukkelig bro i Christianhavns Kanal beskrevet, hvor overholdelse af kunstnerenes krav til udseende har krævet kreativ ingeniørtænkning. Efter temaet vil der være en række blandede indlæg. CE-mærkning har for alvor ramt opførelse og reparation af broer. Der vil blive givet en oversigt over, hvilke materialer der er omfattet af mærkningskravet, og hvad det i praksis betyder. Danmarks første jernbane, der kan betjene tog med hastigheder op til 250 km/t, er i anlægsfasen. Overblik over linjeføring samt antallet og typer af broer og tunneler præsenteres ved 3D-modellering. Afslutningsvis vil reparations- og anlægserfaringer blive givet videre i forbindelse med opførelse af ”Kyssebroen” i Københavns inderhavn (benævnt således på grund af sin unikke bevægelsesmekanisme), hovedistandsættelse af Mønbroen samt projektering og anlæg af verdens 10’ende længste skråstagsbro i Skotland, Forth Replacement Crossing. Årets bro- og tunnelpris vil, som traditionen byder, blive overrakt til den udvalgte. Det endelige program fremgår på www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages.

Limfjordstunnelen udgør et væsentligt trafikknudepunkt i Aalborgområdet og er bindeled mellem Nordjylland og det øvrige Jylland. Tunnelen blev indviet i 1969 og benyttes af ca. 65.000 køretøjer i døgnet (ÅDT). Den seneste belægningsudskiftning blev gennemført i midten af 90’erne. Da der i 00’erne igen begyndte at komme skader på belægningen gennemførte Rambøll et eftersyn, som viste at belægningsskaderne (bl.a. slaghuller) skyldtes nedbrydning af den underliggende ballastbeton. På baggrund af dette blev en belægningsudskiftning gennemført i sommeren 2012.