Elselskaberne har siden 2004 kabellagt elforsyningen og flere steder også ledningerne til vejbelysningen. Kabellægningen har betydet færre fejl på nettet, men fejl på kabler i jorden er tit sværere at finde, grave ned til og mere vanskelige at udbedre. Det er ca. seks gange dyrere at udbedre kabelfejl på belysningsanlæg og op til 10 gange så dyrt for forsyningskabler.

Vejdirektoratet ejer et stort antal broer, hvor der er risiko for, at der kan udvikles skadelige alkali-kisel reaktioner i brodækket. Disse reaktioner kan føre til en omfattende delaminering af betonen og dermed en reduktion af bæreevnen af broen. Problemet er særligt alvorligt i broer, hvor der ikke er nogen forskydningsarmering.

Hvad skal der til, før Danmark kan kaldes verdens bedste cykelland? Det er et af de spørgsmål, der er på dagsordenen på årets Nationale Cykelkonference i Svendborg d. 22. og 23. maj.

Cowi har valgt at investere i et større forsknings- og udviklingsprojekt, som skal hjælpe infrastrukturforvaltere til at optimere planlægningen af drift og vedligehold. Et af projektets hovedformål er at udvikle et værktøj til at vælge den optimale strategi ud fra levetidsomkostninger og påvirkninger af miljøet.

Shh! Kan du høre det? Den bestandigt tikkende bombe i Danmarks mange betonbroer? Bomben med den aggressive betonsygdom, der i svære tilfælde kan være hovedårsag til omfattende nedbrydning af beton med både store sikkerhedsmæssige, trafikale, økonomiske og miljømæssige problemer til følge? Kan du høre problemet, der i årevis har vakt bekymring i branchen, og som medierne allerede for ca. 25 år siden døbte ”Bomben af beton”? Er betonsygdommen AKR imidlertid vitterligt en realitet? En tikkende bombe, der uforvarende og med rivende fart fuldstændigt kan nedbryde vores betonkonstruktioner? Eller er der tale om en jævn fuser?

Kommunerne får i 2013 travlt med at sikre borgere og virksomheder mod følgerne af skybrud og oversvømmelser. Det vil koste milliarder i investeringer, og borgerne er stærkt afhængig af, at de kommunale teknik- og miljøforvaltninger får prioriteret rigtigt.

Der er løbende diskussion om, hvad det betyder for trafikstøjen at etablere eller at ombygge rundkørsler. Denne artikel præsenterer støjmålinger før og efter ombygning ved syv rundkørsler. Målingerne viser generelt, at støjen reduceres, når der bygges rundkørsler.

Kommunale medarbejdere på vej- og trafikområdet får nu deres eget landsdækkende netværk, som vil samle viden på tværs af fagkontorer. Ideen med det nye netværk er at koordinere kommunernes erfaringer og sikre, at den at den faste og den bevægelige del af vores infrastruktur behandles under et. Denne helhedstænkning er vigtig for, at kabalen mellem biler, busser, cykler og gående går op, når borgerne skal sikkert og hurtigt fra A til B. Derfor vil netværket, som koordineres af KL, tænke veje, trafik og trafiksikkerhed sammen. Netværket sætter fokus på at videndele og erfaringsudveksle mellem kommuner, så den enkelte ikke skal starte fra bunden, men kan lære af erfaringerne fra andre steder. Programmet for netværket i 2013 er ikke fastlagt i detaljer, da netværkets deltagere også skal have mulighed for at præge netværket og forslå relevante diskussioner. På de kommende møder vil netværket have fokus på grønne veje og grøn transport, brugerinddragelse, helhedstænkning i planlægning og design af infrastruktur. Det første møde holdes 3. april i Middelfart og vil blandt andet handle om trends og tendenser i trafiksektoren og værdi og fremtidige udfordringer i vejsektoren. Der vil også være fokus på eksempler fra kommunerne og workshops med videndeling og ideudvikling, så netværket kommer godt fra start. Mellem møderne kan medlemmerne have dialog og debat på netværkets online dialogportal. Se mere på www.kl.dk/vejogtrafiknetvaerk

Dansk Vejhistorisk Selskab og Selskabet for Historisk Teknologi (HITEK) i IDA har i april måned et fredrag med titlen ”Dansk brobygnings vej til elitestatus - via broerne over sund og bælt”. Foredragsholder er civ. ing. Klaus H. Ostenfeld, fhv. adm. dir, og brodirektør i COWI A/S og foredraget finder sted mandag den 15. april 2013 kl. 16:00 - 18:00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V. De mange broer bygget i Danmark i det forrige århundrede repræsenterer en enestående historisk udvikling, som har ført til, at danske brobyggere nu er med til at projektere og udvikle de største broer i verden. Udgangspunktet var behovet for at knytte de danske landsdele sammen med faste forbindelser over sunde og stræder for jernbaner og biler. I 1930’erne var der vokset en dansk rådgivende ingeniørvirksomhed op med fokus på udvikling og indhentning af de nyeste tendenser inden for international brobygning. Efter endnu en brobygningsperiode i 1950’erne og 1960’erne kom det store gennembrud med projektet for den nye Lillebæltsbro, som blev overdraget firmaet Ostenfeld & Jønson – det senere Cowi. De mange innovationer i dette projekt blev afsættet for Farøbroerne og gennembruddet med det verdensrekordstore Storebæltsprojekt og Øresundsbroen. Det har ført til nye landvindinger og tekniker, som anvendes på alle de største nye broer i verden, som f.eks. projektet til Messinabroen med verdens største spændvidde på 3.300 m. Brobygningen er dermed blevet til en stor eksportartikel for Danmark til hele kloden. Foredraget vil trække linjen gennem denne spændende udvikling frem til nogle af de nyeste udviklinger i forbindelse med de største udenlandske broer. Deltagelse er gratis efter Ingeniørforeningens regler, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding for IDA’s medlemmer kan ske via www.ida.dk/996109, moede@ida.dk eller mødetilmeldingen på telf. 3318 4818. Øvrige deltagere kan tilmelde sig via mødetilmeldingen på telf. 3318 4818 . Sidste frist for tilmelding 14. april. (CJH).

Den norske Trafikksikkerhetshåndboken er netop udkommet i en ny revideret trykt 4. udgave. Bogen er meget omfattende, idet den over 821 sider i bedste telefonbogsformat opsummerer såvel norsk na-tional som international trafiksikkerhedsforskning. Med ikke mindre end 142 forskellige trafiksikker-hedstiltag bidrager bogen til at give læseren en oversigt over. Bogens målgruppe er dem, som både politisk, administrativt og eller via forskning arbejder med trafiksikkerhed. Trafikksikkerhetshåndboken blev udgivet første gang i 1982 af Transportøkonomisk institutt (TØI) i Norge, og det er nu den 4. udgave, som trykkes. I mellemtiden er bogen dog også gjort tilgængelig i en gratis udgave på internettet, hvor den i øvrigt også løbende opdateres. Ligeledes er bogen oversat til både engelsk, spansk, finsk og russisk. Trafikksikkerhetshåndboken kan på internettet nås via adressen: http://tsh.toi.no/, og netop den elek-troniske udgave giver hurtig adgang til at søge i den ellers omfattende trykte udgave. Omvendt giver den trykte udgave måske læseren en bredere indsigt i de mange tiltag via sin fysiske form. Det er op til læseren selv at vurdere. Bogen er ganske simpelt opbygget. Den er opdelt i en del 1 og en del 2. I del 1 gives læseren en ge-nerel indføring i trafiksikkerhedsområdet, fx om hvilke faktorer som påvirker ulykke og risiko, faglige betragtninger, teorier og metoder, samt ikke mindst hint til bogens anvendelse. I del 2 beskrives effekten af ikke mindre end 142 trafiksikkerhedstiltag inden for 10 områder. For hvert tiltag beskrives, hvordan tiltaget kan påvirke ulykkesproblemet, tiltagets formål, dagens brug af tiltag i Norge, effekter og virkning på ulykker, effekter og virkning på fremkommelighed og miljøforhold, tilta-gets omkostninger og samfundsøkonomiske rentabilitet, og de formelle forhold og sagsgange der op-står, når tiltaget indføres og implementeres. De 10 områder er: 1) Vejudformning og vejudstyr, 2) Vej-vedligehold, 3) Trafikregulering, 4) Køretøjsteknik og personligt sikkerhedsudstyr, 5) Kontrol af køretøj og godkendelser fra værksted, 6) Krav til føre og udrykningskørsel, 7) Køreundervisning og informati-on, 8) Kontrol og sanktioner, 9) Førstehjælp og medicinsk behandling, 10) Overordnede strategiske virkemidler. I en mindre del 3 findes en oversigt med definitioner og ordforklaringer. Titel: ”Trafikksikkerhetshåndboken: 4 udgave”, Transportøkonmisk institutt, 2012. (821 sider). ISBN 978-82-480-1399-0 Redaktører: Alena Høye, Rune Elvik, Michael W. J. Sørensen og Truls Vaa Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Oslo, Norge, december 2012 Referent: Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Emneord: Norge, trafiksikkerhed, virkemidler, planlægning