Med hjemmesiden Sikker Vej har du altid en oversigt over det aktuelle føre på vejene lige ved hånden. Rudersdal Kommune er klar med en ny service til borgere, der skal ud i vintertrafikken.

Få andre steder i verden cykler man mere end i Danmark. I internationale sammenligninger over brug af cykel ligger vi højt placeret, og Danmark er kendt verden over som en førende cykelnation. Men vi cykler ikke så meget mere, som vi har gjort her i landet, og kurven over, hvor meget vi cykler, viser en stagnerende tendens. Nærværende udgave af Trafik & Veje har cykling som tema og indeholder meget mere om Danmarks status som cykelland anno 2013. Og temaet er godt timet – ikke kun fordi foråret er over os og cykelsæsonen starter. Men også fordi vi i disse måneder arbejder på fuldt tryk med at lave en ny national cykelstrategi. Strategien skal give svar på, hvordan vi får danskerne til at cykle mere og bliver verdens bedste cykelnation. Med i arbejdet er landets bedste kræfter på cykelområdet, og vi ser bredt på, hvordan vi får cyklen taget mere alvorligt som dagligt transportmiddel i Danmark. For til trods for fine placeringer i internationale målinger, er der et kæmpe potentiale for at få cyklen brugt endnu mere i Danmark. Med den nye cykelstrategi vil vi se på, hvad der skal til for at nytænke cykelindsatsen, så vi får mest cykling for vores penge i både store og små byer. Hvad virker hvor? Der er store lokale forskelle på, hvordan og hvor meget vi bruger cyklen, og nogle steder har man haft stor succes med at få borgere til at bruge cyklen mere. Derfor er det en central del af den nye cykelstrategi at se på, hvorfor er det lykkedes nogle byer at skabe fremgang i brugen af cyklen. Hvad gør de rigtigt, og kan man få udbredt disse erfaringer til resten af landet i den generelle cykelindsats? Det giver jo sig selv, at der er forskel på cykling i København og Grindsted. Det er i hvert fald min erfaring. Med cykelstrategien vil vi blive bedre til at tilpasse vores cykelindsatser til dér, hvor folk cykler. Det vil vi blandt andet gøre ved at se på, hvad der rent faktisk virker ude i cykeldanmark og i de kommuner, hvor det er lykkedes at få flere til at cykle i de mindre byer. Cykel og kollektiv trafik Der er også et stort potentiale i at få tænkt cyklismen endnu mere ind i vores daglige transportmønster eksempelvis i forbindelse med den kollektive trafik. For cyklen er hurtig og fleksibel over relativt korte afstande, mens den kollektive trafik bringer folk hurtigt over lange afstande. Ordningen med gratis cykler i S-togene har været en overvældende succes, og er et eksempel på, hvordan kombinationen af cykel og offentlig transport kan få os til at cykle mere. Men vi skal blive endnu bedre til at tænke cyklen sammen med den kollektive transport – også uden for hovedstadsområdet – og dermed øge vores mobilitet og få flere til at lade bilen stå. Cykelturisme Et andet element i arbejdet med cykelstrategien er cykelturismen, og vi vil med cykelstrategien også se på de muligheder danske byer kan tilbyde. For Danmark har rigtig meget at tilbyde cykelturister, og jeg tror, at rigtigt mange gerne vil komme og opleve Cykeldanmark. Så vi vil se på, om vi kan blive endnu bedre til at præsentere et samlet tilbud til cykelturister med cykelruter, oplevelser og overnatning. Det er der arbejdspladser og vækstpotentiale i. Input modtages Vi vil i arbejdet lægge vægt på at få input fra alle, som sidder med viden og særlige kompetencer på cykelområdet. F.eks. opstår mange gode cykelidéer i kommunerne og i organisationerne, så det er vigtigt, at de også kommer til orde i debatten om fremtidens cykelpolitik. På Transportministeriets hjemmeside er der ligeledes en idéboks, hvor vi modtager alle gode forslag til, hvordan vi får Danmark op på cyklen. Alt i alt er Danmark er langt fremme på cykelfronten, og det kan vi være stolte af. Men at det går godt, betyder ikke, at vi skal læne os tilbage. Vi skal være ambitiøse og turde spørge, hvad vi kan få ud af cykling. Det gør vi med den nye cykelstrategi, og det er min forhåbning, at dette temanummer om cykling også vil bidrage til, at vi får sat cykling på danskernes dagsorden. God læselyst.

I Kolding investerer kommunen løbende i at skabe gode vilkår for cyklister, så stadig flere får lyst til at cykle. Derfor har Kolding Kommune i samarbejde med Rambøll udarbejdet en innovativ og funktionel cykelparkeringsplan, tilpasset byens størrelse og cyklister.

Ny skolestruktur sætter nu gang i forbedringen af skolevejene i Fredericia, der således vil understøtte ambitionerne om at blive en førende cykelby med plads til alle – store som små. 23 nye skolevejsprojekter viser vejen i 2013.

Rudersdal Kommune tænker i nye retninger for at kunne følge med de stigende krav fra både regeringen og det voksende (viden)samfund. Derfor har kommunen det sidste 1½ år arbejdet med at effektivisere på vejområdet. Kommunen har bl.a. kigget nærmere på sagsbehandlingsprocedurerne, samarbejdspartnere og hjælp til selvhjælp.

Siden efteråret 2012 har kommende boligejere kunnet rekvirere en digital ejendomsdatarapport. I rapporten indgår mere end 40 forskellige digitale oplysninger samt en række bilag. Digitale vejoplysninger indgår i rapporten, og disse trækkes fra den Centrale Vej og stiFortegnelse (CVF), som landets vejmyndigheder leverer data til via deres vejforvaltningssystemer.

I 2009 sad vi 3 personer og knoklede for at lave et udbudsmateriale til drift af de større veje i Rudersdal Kommune. Dels var der alle de juridiske dokumenter, men det, der virkelig tog lang tid, var registreringen af alle driftselementerne (fx vejtræer og græsrabatter). Senere måtte vi også erkende, at ajourføringen af registreringerne kom til at koste os meget tid. Undervejs i processen indså vi, at vi havde et behov for et system, der kunne håndtere alle oplysningerne om elementerne.

Adgang til standardiserede data giver mulighed for mere effektiv offentlig administration og en mere konkurrencedygtig transportsektor. Vejdirektoratet har taget initiativ til et projekt, der har fokus på standarder, der vil medvirke til at skabe en sammenhængende digital infrastruktur for vejsektoren på tværs af både offentlige og private aktører.