Resultaterne fra det første forsøg med poroelastiske vejbelægninger ved Arnakke i Danmark indikerer, at denne type vejbelægninger har potentiale for at god støjreduktion. Dette skal efterfølgende verificeres med et fuldskala forsøg ved Kalvehave.

I et bachelorprojekt har tre studerende udviklet en app, som kan registrere og behandle hastigheder ved den såkaldte spejlmetode. App’en er siden videreudviklet, så registreringerne stedfæstes, tidstemples og uploades til en fælles database. App’en er frit tilgængelig. Den kan bruges af vejforvaltninger og ingeniørfirmaer. Og den kan bruges af skole- og gymnasieelever i naturfag eller ved undervisning i statistik.

Vejdirektoratet igangsatte i 2013 et vejregelarbejde, der skal udarbejde anvisninger til, hvordan letbaner kan indpasses på de danske veje.

Udbudsprocessen indeholder en række faldgruber fra udbud til kontrakt, som bygherren risikerer at falde i. I værste fald kan det betyde forøgede omkostninger og forsinkede projekter. Bygherrer og projekterende oplever desuden, at udbudsforskrifterne er for tunge at arbejde med – især ved mindre, ukomplicerede projekter. For at hjælpe bygherren gennem processen og lette arbejdet med udbudsdokumenter har Vejregelgruppen Struktur og Jura iværksat en række initiativer.

Vejdirektoratets krav om CE-mærkning i forbindelse med udbud har sat fokus på CE-mærkning. En del virksomheder er som del af de kontraktlige forhold løbet ind i krav om, at deres leverancer skal være CE-mærkede på leveringstidspunktet.

Vejforum og VEJ-EU udfører mange gode tiltag for videndeling om vejbygning blandt vejingeniører, men tilførslen af nye kolleger skal understøttes gennem initiativet, som er beskrevet i denne artikel.

Sideanlæg er en fælles betegnelse for anlæg, der muliggør, at trafikanternes behov for ophold under rejsen kan tilfredsstilles. Det kan f.eks. være rasteanlæg langs motorvejene eller holdepladser langs øvrige hovedlandeveje eller kommuneveje. Planlægning og udformning af sådanne anlæg beskrives i en ny håndbog.

En trafiksikkerhedsplan behøver ikke at være kedelig eller findes i en trykt udgave! Ved at digitalisere planen gøres den levende og brugbar på de medier, som borgere, rådgivere og – vi selv – som vejmyndighed bruger. Som de første i landet har Silkeborg Kommune taget skridtet fuldt ud og udarbejdet en let tilgængelig 100% digital trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhedsplanen har kvalificeret trafiksikkerhedsarbejdet. Planen har skabt en forståelse og indsigt i trafiksikkerhedsprioriteringen blandt borgere. Denne forståelse er skabt, fordi planen hurtigt og overskueligt kan dokumentere, hvor problemerne med uheld, hastighed og tryghed er størst.

Temaet for Vejforum 2013 er ”Vejen ud af krisen”. Det skal ikke kun forstås, som et økonomisk mantra, men som en afspejling af de vanskeligheder vejsektoren har frem for sig, hvor vi må tage forandringsbrillen på og være proaktive. Det drejer sig ikke kun om: færre rådgivningsopgaver og nedgang i salg af asfalt; men i lige så høj grad om rekruttering til stillinger, for få forskere og ph.d.’ere. For slet ikke at tale om den lave interesse for vejsektoren på uddannelsesinstitutionerne. Det er indlysende, at vi alle har været presset på økonomien i de senere år, og intet tyder på, at der tilflyder sektoren flere penge. Det er et vilkår, vi skal håndtere uden at klynke. Så hvordan vækster vi os ud af situationen? Jeg mener, at sektoren skal have større fokus på udvikling af nye metoder, processer og tekniske løsninger. Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på H. C. Andersens eventyr om ”Klodshans”. Han gjorde ikke som forventet, han gjorde noget helt anderledes, og det gav resultater. Jeg tænker, der ligger meget lærdom i den historie. Situationen taget i betragtning må vi i vejsektoren tænke anderledes, tænke som ”Klodshans”. Den måde, vi gjorde tingene på i går, er nødvendigvis ikke rigtig i forhold i morgen. Vi skal i det hele taget udnytte de teknologiske muligheder, som allerede eksisterer. Det betyder måske, at vi bliver færre ansatte i sektoren, men det kan være prisen for, at man som bygherre kan få leveret optimale ydelser inden for budgetterne – og at rådgivere, entreprenører og leverandører kan få et bedre afkast. Heldigvis er der mange eksempler, der peger i en ny retning. Vejdirektoratet er på vej med en ny strategi, hvor temaerne ”Bedre vej for pengene” og ”Fælles løsninger” indgår. Her skal borgerne opleve nyskabende udnyttelse af vejinfrastrukturen, og samarbejdspartnere skal opleve fokus på innovation og mod til at tænke nyt. KTC har med innovationsprisen sat fokus på de kommunaltekniske projekter, der gennem nye ideer, digitalisering og nye samarbejdsformer med private skal opnå nye resultater. Hos rådgivere og entreprenører er der især fokus på udvikling af nye befæstelser og belægninger. Her er tale om nye støjsvage belægninger, der eksperimenteres med nye materialer i befæstelser og belægninger. Bl.a. brug af restprodukter, som jo er en ressource i sig selv. Så rundt omkring i sektoren har nogen tændt fremtidens lys. For at vi kan lykkes, er vi nødt til at samarbejde om udvikling af vejsektoren til gavn for samfundet – og for os selv. I år har VEJFORUM sat fokus på sig selv. Vi er en succes, og det vil vi gerne blive ved med at være. Derfor har vi bedt et konsulentfirma hjælpe os med en proces, så vi matcher kravet til fremtidens VEJFORUM. Det drejer sig om målgrupper, konferencens indhold og form, kommunikation og organisation. Det vil I komme til at høre mere om senere. Jeg vil byde jer velkommen til årets VEJFORUM, hvor der vil være fokus på andre måder at gøre tingene på – især på anlægs- og vejdriftsområdet, som det også fremgår af programmet. Temaet ”Vejen ud af krisen” vil være gennemgående fra åbningstalen med Torben Liborius, Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri til den afsluttende paneldebat mellem sektorens aktører. Jeg glæder mig til, at vi ses i Nyborg d. 4. og 5. december 2013.

Herning Kommune er udpeget som Trafiksikkerhedsby 2011. Som Trafiksikkerhedsby afprøver Herning Kommune forskellige nye og lovende trafiksikkerhedstiltag. Et af disse tiltag er etableringen af et supercykelkryds i det signalregulerede kryds Sjællandsgade/H.C. Ørstedsvej. Denne artikel beskriver udformningen af supercykelkrydset samt hovedresultaterne af evalueringen af de fremkommeligheds- og sikkerhedsmæssige aspekter af supercykelkrydset.