Vejdirektoratet har de seneste år arbejdet med en metode til at lave samfundsøkonomiske vurderinger af ITS-tiltag. Med det gennemførte arbejde foreligger en anvendelsesorienteret metode, der gør det muligt at lave samfundsøkonomiske analyser af konkrete ITS-tiltag.

Rambøll stillede i 2008 spørgsmålet: Hvor er den bedste placering for Rambøll’s hovedkvarter? Den daværende adresse i Virum kunne ikke rumme virksomhedens vækst, og med 1,5 km til nærmeste tog var placeringen ikke længere optimal. Beliggenhed er en vigtig paramenter, når man vil sikre optimale rammer for vækst. Både virksomheder og mennesker må løbende analysere, om de er det rigtige sted.

Ib Møller: På vej som arkitekt, planlægger og landskabsarkitekt Byplanhistoriske Noter nr. 68 Dansk Byplanlaboratorium Red. Ib Møller, Vibeke Dalgas og Peder Boas Jensen 2013, 127 sider ill. 200 kr. ved bestilling på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside Da vejdirektør Per Milner gik af i 1996, læste han historie på Københavns Universitet. Især besættelsen, retsopgøret og den kolde krig optog ham, fordi perioderne var indgangen til hans epoke som vejdirektør fra 1972, hvor danske motorveje og motorvejsbroer blev bygget – ofte sammen med Ib Møller. Et lykkeligt samarbejde mellem de to fostrede de smukkeste vej- og broanlæg i Danmark i hen ved to årtier. Men der fortælles også om mange andre spændende projekter i den delvist selvbiografiske beretning, som udgør den velredigerede lille bog med lister over Ib Møllers arbejder, værker, artikler og bøger. I det følgende fremhæves den kulturhistoriske del af Ib Møllers arkitektvirksomhed, der tog sin begyndelse omkring 1960. Assistentårene under professor Steen Eiler Rasmussen efter uddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole i København, studier i USA førte til eget firma (Møller & Wichmann siden Møller og Grønborg), medlemskab af et utal af styrelser, foreninger, udvalg – fx Fonden Plant et Træ, Danmarks Naturfredningsforening, regeringens styringsgruppe for Christiania, BYFO, Det særlige Bygningssyn og Landskomiteen til renovering af Fredericia vold. Hertil har Ib Møller modtaget en række priser og blev 1999 dekoreret med ridderkorset. Ib Møller havde ikke behov for at læse historie, da han gik på pension, men han videreførte det mangeårige fritidsarbejde med bevarelsen og forædlingen af dansk heste- og køresport, der har dokumenteret og sikret en dimension af den danske kulturhistorie, der kan sammenlignes med bevaringen af gamle danske håndværk, de smukke træskibe eller den bedste del af dansk bygningskultur. En række bøger, artikler og et tidsskrift (Køresporten) viser med al ønskelig tydelighed et engagement båret af historisk viden, empati, talent og stil. Det er ikke tilfældigt, at IB Møller blev formand og siden præsident i en årrække for Dansk Køre Forbund. Ib Møller har også været med til at sikre rammerne for og udstillingen af en af landets største hestevognssamlinger, der i 1950’erne blev skabt af boghandler Johs. Chr. Nielsen i Haderslev. Resultatet er Slesvigske Vognsamling, der i dag er en afdeling af Museum Sønderjylland. Også vejhistorien har Ib Møller været med til at sikre, så langt som det var muligt, ikke mindst sammen med Per Milner og Dansk Vejhistorisk Selskab. I årene frem til 2003 var Ib Møller således med til at udarbejde det visionære program for Danmarks Bro- og Vejmuseum ved Holbæk (som videreførelse af Danmarks Vejmuseum på Farø), der blev finansieret ved finanslovsforliget det samme år. Museet fik af indenrigspolitiske grunde kun meget kort levetid, og det var en sorg for mange, at den enestående samling af redskaber, maskiner, bibliotek og arkiv blev spredt for alle vinde efter museets lukning i 2012. Ib Møller har sat sig mange andre spor. Betydningsfuldt er fx fredningen af det naturskønne herregårdslandskab syd for Århus med Moesgård, der rummer Forhistorisk Museum, og Vilhelmsborg, hvor Ib Møller havde tegnestue og senere fik etableret det nationale hestesportscenter. Det er lykkeligt, at Ib Møller har fået skrevet om den gyldne anlægsperiode – når nu Per Milner ikke fik det gjort, men læste historie efter at have udført sit job. Ib Møller gjorde begge dele samtidigt og har dermed vist den kommende forskning af dansk vej- og anlægshistorie – vejen. Godt gået!

Huller, ujævnheder og nedslidt belægning. Der er fortsat et stort problem med manglende vedligehold af veje med store problemer til følge. Det står skidt til på de kommunale veje, som udgør størstedelen af det danske vejnet. Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderede i 2012, at det kommer til at koste et sted mellem 10 og 20 milliarder kroner at rette op på efterslæbet af vedligeholdelsen af de kommunale veje. Heldigvis er der også flere kommuner, der har formået at sætte fokus på problemet og har igangsat forskelli-ge initiativer og genopretningsplaner, der skal rette på forholdene. På konferencen Vej og Bro, der afholdes i Odense den 26. og 27. februar, kan du høre erfaringer fra bl.a. Haderslev, Albertslund, Århus og Køben-havns Kommune.

Helge Munkholt har efter 27 år i ståltunnelbranchen valgt at gå på pension den 1. april 2014 og fratræder derfor sin stilling, som direktør hos GG Construction A/S pr. den 1. januar 2014. Rene Veggerby Hansen overtager direktørstillingen i GG Construction A/S. Rene Veggerby Hansen har arbejdet i selskabet siden 1995. Rene Veggerby Hansen indgår samtidig i virksomhedens bestyrelse.

Tidligere studier har vist, at lysdioder kan være problematiske at anvende til signalregulering af kryds. De primære grunde til at benytte lysdioder er et lavere energiforbrug, en højere driftssikkerhed og en lavere vedligeholdelsesomkostning. Men lysdioder kan ikke smelte sne, der eventuelt falder og sidder på signalet, og lysdioder giver i højere grad anledning til blænding om natten end glødepærer. Amerikanske forskere har set på den trafiksikkerhedsmæssige betydning af at skifte fra glødepærer til lysdioder. Før-efter uheldsevalueringen er baseret på 10.771 uheld indtruffet i 84 signalregulerede T-kryds og 198 signalregulerede firevejskryds. Evalueringen viser, at det samlede antal uheld ikke ændrede sig statistisk signifikant fra før til efter, hverken i T-kryds eller firevejskryds. Der er dog en svag tendens til, at uheldene blev mere alvorlige, da antallet af personskadeuheld steg 17,0% og 4,7% i hhv. T-kryds og firevejskryds, mens antallet af materielskadeuheld faldt 2,3% og 5,2% i hhv. T-kryds og firevejskryds. Antallet af bagendekollisioner faldt statistisk signifikant i firevejkrydsene, men steg i T-krydsene, hvilket forskerne ikke kan give en forklaring på. Forskerne angiver dog, at der er markante forskelle i sikkerhedseffekter i de enkelte kryds, hvilket kan skyldes forskelle i fx trafikmængder, signalprogrammer, vej- og krydsbelysning, osv. Dette er dog ikke undersøgt nærmere. Alt i alt kan skift fra glødepærer til lysdioder i signalregulerede kryds give anledning til en ganske beskeden stigning i risikoen, men denne stigning ligger inden for undersøgelsens statistiske usikkerhed. Titel: Safety Evaluation of Converting Traffic Signals from Incandescent to Light-Emitting Diodes Forfattere: Srinivasan, R., Carter, D., Smith, S. og B. Lan Publikation: Federal Highway Administration, FHWA-HRT-13-070, august 2013, USA

Sådan lyder titlen på et hæfte, som Dansk Vejhistorisk Selskab i slutningen af oktober sendte ud til samtlige kommuner og alle lokale museer. I hæftets første afsnit er beskrevet baggrunden for at udsende hæftet. Her står bl.a.: ”I 2006 nedsatte Dansk Vejhistorisk Selskab en såkaldt ”milestengruppe” med det formål at få gennemført en nyregistrering af Danmarks milesten og andre historiske sten langs vejene. Gruppen fik som formand tidl. museumsinspektør Kirsten-Elizabeth Høgsbro og havde i alt 5 medlemmer.

Hovedstadsregionen er en international storbyregion, vi er centrum i Øresundsregionen, og vores geografiske placering giver os en særlig rolle som forbindelsesled mellem Skandinavien og Nordeuropa.