Den nedlagte jernbane mellem Viborg og Løgstør, Himmerlandsstien, har fået nyt liv omkring Møldrup og Skals. Her har Viborg Kommune opsat en ny slags solcellemaster med LED lys og intelligent styring. Det er første gang, at denne type mast opsættes i Danmark i større sammenhæng.

I de seneste mange år er vi som ansatte i den offentlige forvaltning oftere og oftere blevet mødt med det krav, at vi skal være mere effektive og hurtigere levere varen til vores slutbrugere, den danske befolkning.

Udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle N har længe været et trafikalt mål og et politisk ønske. Strækningen er den mest trafikerede i Jylland, hvorfor den også er helt central for trafikafviklingen. Strækningen har længe været en trafikal flaskehals og er derfor udbygget fra 4 til 6 spor.

HVU har undersøgt 27 ulykker med fodgængere i byområder og anbefaler bl.a., at der gøres mere for at understøtte, at fodgængerne krydser vejen på de mere sikre steder. HVU har på baggrund af en dybdeanalyse af 27 fodgængerulykker anbefalet en række indsatser i form af kommunikation, undervisning og politikontrol samt bilteknologiske og vejtekniske tiltag. I denne artikel er der fokus på de vejtekniske anbefalinger.

Horsens Kommune har nu gennem de sidste 4 år opnået støtte fra statens pulje til mere cykeltrafik og investerer dermed i alt knap 40 mio. kr. i cykelfremme. Der er gennemført en række projekter som en del af et vidt omspændende cykelbyprojekt, der har budt på alt fra konkrete cykelstiprojekter til cykelkampagner, servicefunktioner for cyklister og sikring af skoleveje både i og uden for Horsens.

Cykeltrafik i Nuuk i Grønland udgør kun 2-4% af den samlede trafik. Til gengæld går borgerne i Nuuk gerne over lange distancer, hvorfor aktiv transport ikke er uvant. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at forbedre forholdene for både gående og cyklister og har vedtaget en Gang- og cykelhandlingsplan. Visionerne er ambitiøse, og der er peget på fokuspunkter med tilhørende konkrete handlinger med alt fra nye cykel- og gangstier, stibroer, kampagner og information og mere cykelparkering.

Randers Kommune har opnået, hvad mange drømmer om, at få andelen af borgere, der cykler, til at stige – og det endda markant. 44% flere af de korte ture sker på cykel, og det har resulteret i en titel som årets cykelkommune i 2013. En helhedsorienteret tilgang til cykelplanlægningen i nogle specifikke områder af byen har sammen med en massiv kommunikationsindsats gjort udslaget. Kommunen har fortalt om både stort og småt, og har andre sat initiativer i gang, har kommunen også formidlet det. Det har betydet, at borgerne cykler mere og er mere tilfredse.

Vejdirektoratet har i to omgange hjemvist en sag om nedlæggelse af en privat fællesvej til behandling i kommunen. I begge omgange lød den administrative indstilling til Teknik- og miljøudvalget på, at vejen kunne nedlægges, og i begge omgange valgte udvalget ikke at godkende indstillingen. Sagen kan være med til at illustrere de problemer, der kan opstå, når politikerne og forvaltningen ikke er enige om afgørelsen i en sag.

Når kommunerne skal løse opgaver – også inden for vejområdet – fremgår det som regel af en lovbestemmelse, at ”kommunalbestyrelsen bestemmer”, eller der er brugt andre formuleringer, som henlægger kompetencen til kommunalbestyrelsen. Kommunalpolitikerne vil imidlertid ikke have en chance for at løse alle disse opgaver. Derfor bruges der i vidt omfang delegation, hvor beføjelsen overlades til et politisk udvalg eller forvaltningen. Planer over delegationerne bør revideres både i forbindelse med nyvalg og ved lovændringer. På vejområdet giver den nye privatvejslov anledning til at gennemgå planerne.

De umiddelbare driftsopgaver forbindes i almindelighed med vejenes serviceniveau og kvalitet. Det er snerydningens omfang og effektivitet. Det er belægningernes standard, reparation af huller, kantafhøvlning og en ordentlig skiltning m.m. Alle disse driftsopgaver varetages enten direkte af de tekniske forvaltninger eller bringes i udbud og udføres af vejservicefirmaer. Noget anderledes stiller det sig med vejmyndighedsopgaverne. Her er det vejadministrationerne, der træffer afgørelser i overensstemmelse med vejlovgivningens bestemmelser. Vejmyndighedsopgaverne er kolossalt vigtige i en tid, hvor der ikke er økonomisk grundlag for at gennemføre større kommunale nyanlæg. Administrationen af de eksisterende veje har derfor afgørende betydning for opretholdelsen af et trafiksikkert og brugbart kommunalt vejnet. Kommunernes afgørelser om adgang til vejene eller krav om udlæg af nye veje i lokalplaner kan forekomme som dårlig service for den ansøger, der får et afslag på en ansøgning om en overkørsel eller krav om etablering af en oversigtsservitut. Kommunernes konsekvente administration af vejlovgivningens bestemmelser betyder imidlertid stor og god service for alle os almindelige trafikanter. Vi tænker ikke på alle de ”små kampe”, der føres af vejadministrationerne, for at vejenes serviceniveau kan bevares til sikring af trafiksikkerhed og fremkommelighed. Det kræver stor vejfaglig indsigt at løse vejmyndighedsopgaverne. Vejlovgivningen betragtes ikke som en ligefrem let tilgængelig lovgivning. Det er derfor vigtigt, at kommunerne er indstillet på at give tilstrækkelige økonomiske ressourcer til udførelsen af vejmyndighedsopgaverne. God service er også at gennemføre afgørelsessagerne effektivt og rigtigt første gang. Intet er mere spild af ressourcer og tid end at tabe en klagesag, fordi de forvaltningsretlige regler ikke er blevet iagttaget korrekt. Det er også god service at gennemføre en korrekt og ordentlig sagsbehandling. Der forekommer situationer, der må betegnes som ”misforstået god service”. Det er nemlig sådan, at mange byråd træffer beslutning om ekspropriationsvilje alene for at give sælgeren af et areal til kommunen skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningsloven. De samme kommuner holder sig normalt tilbage fra at gennemføre en egentlig ekspropriation ud fra filosofien om ”så hellere betale en rigelig høj pris og nå til enighed med ejeren”. Dette er misforstået god service over for de intetanende borgere i kommunen. Det er muligt, at tænketanken CEPOS ville støtte denne kommunale skattefidus, fordi ”fy-ordet” ekspropriation undgås. Det ville imidlertid være god service i forhold til kommunernes borgere, hvis projekterne blev gennemført efter vejlovens myndighedsprocedure og med fuld åbenhed om erstatningsniveauet. Transportministeriet vil kunne bidrage til en forbedret vejmyndighedsservice, hvis den igangsatte forbedring og fornyelse af vejlovgivningen snart bliver færdiggjort. Den nye privatvejslov trådte i kraft den 1. januar 2012. Medio august 2012 blev forslag til en ny vejlov udsendt til høringskommentarer. Nu mere end halvandet år efter er der ikke fremsat forslag i Folketinget til ny vejlov, så vejsektoren skal åbenbart udvise fortsat tålmodighed. Løsningen af vejmyndighedsopgaverne ville få et servicemæssigt løft, hvis Transportministeriet gjorde noget alvorligt for at få lovforslaget fremsat.