For femte år i træk topper infrastruktur og transport virksomhedernes ønskeseddel, når de skal pege på, hvilket område kommunerne først bør tage fat på at forbedre. Det fremgår af DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2014, hvor virksomhederne også har haft mulighed for at komme med konkrete forslag til forbedring af den lokale infrastruktur. Spørger man derimod kommunalpolitikerne, indtager infrastruktur og transport en bundplacering, når de bliver bedt om at prioritere de vigtigste lokalpolitiske emner.

Letbaner er en ny trafikart på veje og gader i Danmark. Når der skal bygges letbaner i danske byer, skal vi nytænke de gader og veje, hvor letbanerne skal køre. Via Trafik og Metroselskabet har undersøgt sikkerheden for krydsende fodgængere mellem overgange. Gennem modelberegninger udregnes uheldsrisikoen for fodgængeren, der krydser letbane og kørespor. Resultaterne kan bruges til at undersøge, hvilke værktøjer i et profildesign der kan være relevante i en given kontekst.

Der er mange gode grunde til at bruge Vejreglerne, men lad os starte med at slå én ting fast: Med den unikke danske model, hvor Vejregler udvikles i et bredt samarbejde på tværs af sektoren, så er Vejreglerne VORES – hele vejsektorens. En af Vejreglernes særlige styrker ligger i det store arbejde, der lægges i dem af deltagerne fra hele sektoren. Kommuner, rådgivere, politi og entreprenører, men også andre stiller deres bedste medarbejdere til rådighed for, at vi sammen kan lave Vejregler, der kommer alle til gavn, og som alle kan bakke op om. Det er et stort og vigtigt arbejde. I praksis er der nedsat en række Vejregelgrupper, som har ansvaret for at udarbejde nye og opdatere eksisterende Vejregler og Udbudsforskrifter inden for netop deres fagområde. Antallet af Vejregelgrupper justeres løbende, så alle aktuelle fagområder varestages. Eksempelvis blev der sidste år oprettet en ny Vejregelgruppe, der skal udarbejde Vejregler for letbaner. Dette nummer af Trafik og Veje illustrerer nogle af Vejreglernes mange fagområder, og gør nedslag i nogle af de aktuelle Vejregelprojekter. Mange kan måske huske en tid, hvor Vejreglerne var en blå eller brun stribe af hæfter, der kunne stå i reolen på kontoret. De tider er forbi. Vejreglerne dækker i dag over et ganske omfattende bibliotek af viden, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet med at planlægge, projektere, udbyde og drive vejene. Ny viden indsamles løbende, og indarbejdes i eksisterende eller nye Vejregler. Denne viden er gratis til rådighed for alle via Vejreglernes hjemmeside. Vejreglerne indeholder kun ganske lidt egentligt lovstof. Når de gør, fremgår det som et tydeligt citat fra en lov eller bekendtgørelse. De anbefalinger og vejledninger, som Vejreglerne indeholder, er i stedet baseret på bedste praksis inden for de enkelte vejtekniske områder. Det vil derfor både have betydning for kvalitet og økonomi, hvis anbefalingerne i Vejreglerne fravælges. Det skal man med andre ord ikke gøre uden at tænke sig godt om. Hvad angår behovet for bindende materiale, så er der hjælp at hente i Vejreglernes andet ben; Udbudsforskrifterne. Når der gennemføres udbud af anlægsarbejder, leverancer af materialer eller drift- og vedligeholdelsesarbejder er der både tid og penge at spare ved at bruge de Almindelige arbejdsbeskrivelser og paradigmer, der er udarbejdet i Vejregelarbejdet. Paradigmerne er lige til at udfylde og bruge som udbudsmateriale, og de kan i særdeleshed gøre arbejdet lettere for dem, som udarbejder udbudsmaterialet. Samtidig gør det også entreprenørens og leverandørens forståelse og prissætning af det enkelte tilbud enklere. Da Udbudsforskrifterne bliver til i samme faglige og bredt forankrede samarbejde som de øvrige Vejregler, resulterer brugen af dem også i færre fortolkningsproblemer og tvister mellem udbuddets parter. Vejreglerne er med til at sikre, at det danske vejnet er fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikkert med fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Vi står alle stærkere, når vi står på vores fælles fundament – Vejreglerne. Så brug dem i jeres daglige arbejde, og kræv af jeres samarbejdspartnere, at de gør det samme. Samlingen af Vejregler kan findes på Vejregelportalen, vejregler.lovportaler.dk. Hold dig løbende opdateret om Vejreglerne ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på Vejregler.dk.

Ny håndbog i udformning af Trafikterminaler | Ny Håndbog i Udbud på vej | Højmodulasfalt

Trafitec har for Vejdirektoratet undersøgt, om højresvingsshunts og undertavler med angivelse, at cyklister er undtaget fra signalgivningen i signalregulerede kryds, har betydning for sikkerheden. Desuden er betydning af placeringen af signalstandere i forhold til cykelstien i overliggeren i T-kryds undersøgt. I en ulykkesanalyse og en adfærdsundersøgelse er der er ikke fundet dokumentérbare forskelle i antal ulykker og konflikter mellem bløde trafikanter i kryds med og uden højresvingsshunt, med og uden tilladt højresving for rødt, med og uden tilladt ligeudkørsel for rødt i T-kryds, samt hvor cyklister føres hhv. højre og venstre om hovedsignalet i overliggeren i T-kryds.

Vejregelgruppen Byernes Trafikarealer har udarbejdet en eksempelsamling med 19 skolevejsprojekter. Fælles for projekterne er, at skolevejen er gjort mere tryg. Projekterne har forskellige angrebsvinkler og spænder fra traditionel fartdæmpning over Kys&Kør-løsninger til bilfri zoner, hvor ensretninger eller tidsbegrænsede forbud er anvendt. Eksemplerne rummer både pisk og gulerod for bilisterne – men altid gevinst for de cyklende og gående elever. Eksempelsamlingen er rettet mod kommuner, som kan hente inspiration til planlægningen af skolevejsforbedringer.

I samfundsdebatten bliver hverdagsmobilitet oftest betragtet som et rent praktisk fænomen og transporttid som spildtid, hvis omfang og omkostninger bør minimeres. Igennem et ph.d. studie med fokus på børnefamiliers mobilitet advokeres der for en bredere forståelse af hverdagsmobiliteten. Der er ingen tvivl om, at mobilitet er en vigtig del af at få familiens hverdag til at hænge praktisk sammen, men undersøgelsen viser, at mobiliteten også er et socialt og emotionelt fænomen med betydning for mestringen af hverdagsliv. På trods af dette er disse ”blødere” dimensioner i mobiliteten sjældent genstand for opmærksomhed og underbelyste i forhold til de praktiske og økonomiske faktorer, som er toneangivende i beslutningsprocesserne omkring planlægning og design af hverdagens transportsystemer.

Den gamle stenbro midt i Vejle by har i mere end 200 år været vigtig for Vejle bys udvikling og liv! Sønderbro har i flere forskellige udgaver sikret, at vejlensere og tilrejsende har kunnet komme tørskoet over Sønderå siden middelalderen, og broen har i perioder kunnet fungere som forsvar mod såvel fjender som sygdomme. I 1804 afløste den nuværende stenbro tidligere tiders træbroer. Broen gennemgik i 2008-2009 en omfattende renovering og blev ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1804.