Ny eksempelsamling om hastighedsafmærkning | Få hjælp til vejgeometriske beregninger | Nye typekøretøjer. 28-11-2014

Afkobling af vejvand i Vejle er med til at reducere belastningen af kloakkerne og sikre godt badevand i Vejle Fjord. Et pilotprojekt, der håndterer vejvandet lokalt, har givet forsyning og kommune gode erfaringer med ny teknologi, som kan bruges både i og uden for vejene.

Beregning af køer i trafikken er fra tid til anden genstand for faglige drøftelser. I de seneste år er såkaldte strategiske transportmodeller (STM) begyndt at finde anvendelse til at beregne såvel køer som trafik. Dermed kan modellerne fremadrettet også blive vigtige redskaber i udvikling af vejnettet, det kollektive trafikudbud og byerne generelt. En STM defineres her som et modelsystem, som kobler en transportefterspørgselsmodel med en netværksmodel/trafikafviklingsmodel. I Norge har Transportøkonomisk Institut (TØI) i samarbejde med KTH på opdrag fra Statens Vegvesen kortlagt og evalueret de modeller, som bruges mest i Norge. Ikke overraskende er TØI nået frem til, at rigtig brug af gode modeller bidrager til, at vores rejser bliver bedre og mere effektive. Det er særligt modeller, som bruges til at beregne trafikafvikling og rejsetider i byområder, som TØI har set på. Modellerne fremhæves af TØI som vigtige værktøjer for myndigheder og planlæggere, når disse skal arbejde med at udvikle vejnettet, idet de også kan bidrage med analyser af de langsigtede konsekvenser for en hel region eller nations transportsystem. Mere specifikt har kortlægningen og evalueringen haft til formål at kortlægge metoder til, hvordan beregning af trafikafvikling og rejsetider i byområder med købelastning kan beregnes i strategiske transportmodeller. Endvidere har det været et formål at vurdere, hvordan statiske og dynamiske modeller til beregning af trafikafvikling og rejsetider i byområder kan kombineres, og hvilke fordele og ulemper sådan kombineret anvendelse vil have. Ifølge rapporten var motivet til at gå i gang med kortlægningen og evalueringen, at den statiske trafikafviklingsmodel i de norske regionale persontransportmodeller (RTM) i dag ikke kan opfange dynamisk kø, som fører til unøjagtige beregninger af rejsetid og trafikafvikling i købelastede byområder. Evalueringen konkluderer, at dynamiske makroskopiske- eller mikroskopiske modeller er mest egnede til at analyse forhold til købelastede byområder. Sådanne modeller tager hensyn til bevægelse af personer og gods i tid og rum. De bidrager dermed til at danne et realistisk billede af kødannelser ifølge TØI. De giver også mulighed for at aggregere resultater på alle ønskelige måder. Modellerne er imidlertid udfordrende at arbejde med i forhold til implementering, kalibrering og brug. De kræver meget detaljerede data, og de stiller høje krav til kompetencer (ekspertviden) hos brugerne af modelprogrammerne. Derimod er statistiske trafikafviklingsmodeller enklere at tage i brug, men ulempen ved disse er, at de ikke tager hensyn til at bevægelse af personer og gods varierer afhængigt af tid og sted. Disse modeller fanger dermed ikke alle forhold op, blandt andet tilbagestuvning fra flaskehalse til andre gader. Det gør beregning af rejsetid og vejvalg unøjagtig. TØI-rapportens konklusion kommer bl.a. med anbefalinger til mulig modeludvikling af nogle norske modeller. Det fremhæves også at uanset type, er alle strategiske transportmodelsystemer meget komplicerede, hvilket gør brugerkompetencer til en afgørende faktor i brugen af disse. Derfor vil en mulig overgang i Norge til dynamiske modeller kræve, at der skal uddannes brugere til både at forstå teorien bag modellerne og i at bruge modellerne, hvilket fremhæves kan ske via internationalt samarbejde. Titel: Vurdering av metoder for å beregne trafikkavvikling og reisetider i byområder med købelastning i strategiske transportmodeller, TØI rapport 1358/2014”, Oslo oktober 2014, 57 sider Forfattere: Stefan Flügel (TØI), Gunnar Flötteröd (KTH), Chi Kwan Kwong (TØI), Christian Steinsland (TØI) ISBN (elektronisk versjon): 978-82-480-1574-1 Referent: Søren Brønchenburg. Vejdirektoratet Emneord: Fremkommelighed, kapacitetsbelastning, trængsel, kø, strategi, trafikafvikling, transportmodeller.

I denne måneds nyheder fra den vejjuridiske verden kan du læse om tre afgørelser fra Vejdirektoratet. Den ene handler om, hvorvidt der skal partshøres forud for et påbud om vintervedligeholdelse. Den anden om, at der kan være tale om et nyt vejudlæg, selvom en privat fællesvej slet ikke flyttes eller ændres. Og den sidste handler om betydningen af, at pensionister bruger deres sommerhuse hele året, når en privat fællesvej skal istandsættes.

Hvor hærvejen krydser Randbøl hede, støder man på Staldgårdsbakkerne. Navnet tillægges en episode, hvor Hærvejen levede op til sit navn. Det fortælles, at de kejserlige styrker under trediveårskrigen opstaldede sine heste her. En anden udlægning er, at det var her, at de lokale bønder gemte deres heste, for at landsknægtene ikke skulle få fingre i dem. Vi er på det sted, hvor kong Volmer 400 år tidligere red forbi i rasende fart på vej til Dronning Dagmars dødsleje. (Se Vejhistorisk hjørne, Dansk Vejtidsskrift december 2004). Trediveårskrigen (1618-1648) bragte med landsknægtene død og elendighed til Jylland. Leksikalt: En landsknægt (fra ty. Landsknecht, jf. landsknægt) betegner en lejesoldat, der tjener i fodfolket i en hær. Ordet landsknægt bliver især brugt om tyske lejesoldater i det 15. og 16. århundrede. De var lejetropper, der ved ansættelsen havde sin egen lanse, og med den blev de kontraktansat til et krigstogt, hvor en del af betalingen ofte var retten til at plyndre, hvor de kom frem. Mon det, at vejarbejdere tidligere ved ansættelse selv skulle have skovl med, er et levn fra denne tradition med, at man medbragte sin egen lanse? Vi ved fra de historiske kilder, at Wallensteins lejetropper besatte og udplyndrede Jylland i året 1627. Kongen Christian 4. kunne ikke få rigsrådet til at punge ud til at skaffe nye tropper. Man vedtog da en Bededagsbekendtgørelse i 1627, der påbød ”bøn og anger”. For det var jo nok folkets ugudelighed, der var skyld i al den nød. Det er vel de færreste af os, der har arbejdet som freelance, der betragter sig som arbejdsløse lejesoldater. Men ikke desto mindre er det her begrebet: ”Free Lance” stammer fra. En talemåde, der også stammer fra landsknægtenes tid, er begrebet om noget, der er gået tabt: ”Det er gået fløjten”. Landsknægtenes instrumenter var trommer og piber – eller fløjter. Til modsætning til rytteriet/adelen, der havde patent på pauker og trompeter. Hvis man kunne traktere en fløjte, var der fast arbejde at få som landsknægtsmusikant. Og var man først gået med der, var chancerne for, at man vendte hjem igen ikke store, og man var derfor ”gået fløjten.” Hermed har vi fået placeret et par kendte begreber relateret til hærvejen eller de hære, der fulgte den gamle vej.

Den nye nationale cykelstrategi har den overordnede målsætning at få flere til at cykle. Tilsvarende er bedre cykelforhold og flere cyklister et indsatsområde i hovedstadsregionen, hvor et stort fokus på supercykelstier bl.a. sigter mod at styrke cyklens rolle i pendlingen mellem kommunerne. DTU’s Lyngby Campus er, som stor regional arbejdsplads med ca. 4000 ansatte og 6500 studerende, mål for en omfattende ind-pendling fra andre kommuner, men også karakteriseret ved omfattende brug af cykel.

For at fremme en åben og gennemsigtig forvaltning og den bedst muligt dataudnyttelse vil Vejdirektoratet nu etablere en offentlig digital adgang til Vejdirektoratets samlede naboretsdata, som vedr. adgangsforhold, adgangsbegrænsede strækninger, vejbyggelinjer osv.

’Råden over vej’ er en ny, brugervenlig portalløsning, der afløser ansøgningsmodulet WebGT. Regeringens digitaliseringsstrategi betyder nemlig, at der 1. december 2014 er nye regler for ansøgning af grave- og rådighedsansøgninger på vejene. Digitaliseringsstrategien udrulles i fire bølger, og vejsektoren er en del af den aktuelle bølge 3. Vejlovene bliver ændret med bestemmelser om, at ansøgninger skal indgives ved digital selvbetjening. Her er et overblik over det nye ansøgningsmodul.

Vejle Kommune har udarbejdet en ny trafiksikkerhedsplan. Under udarbejdelsen valgte kommunen en ny måde at samarbejde med konsulenter på, hvilket har medført resultater, som ellers ikke var mulige. Trafiksikkerhedsplanen er blevet både bedre og billigere.

Hvordan sikres, at vejene kan anvendes både under og efter ekstreme regnskyl? Det spørgsmål har flere måske stillet efter de meget omfattende oversvømmelser i Vendsyssel i oktober i år – hvor mange måtte ud på en længere omvej for at komme hjem. Hvordan samtænker vi klimasikringen af vejen og de tilstødende områder, så vi får skabt gode helhedsløsninger. I artiklen beskrives nogle af udfordringerne med klimasikring af vejene, og hvordan vejene påvirker den øvrige klimasikring i samfundet.